En sensommerdag på Amager – Aages 100 års dag

English Summary  The three previous blog stories were about Maria’s great-grandparents Niels Andersen and Anna Jönsdottor. Niels came from Kragelund in Jutland and Anna from Nötaboda in Sweden. They met in the Baptist congregation in the Christ Chapel in Nørrebro, Copenhagen. We followed how they were married at Copenhagen City Hall and moved to different addresses. Maria’s grandmother Marie Magdalene grew up and was married to Maria’s grandfather Hans Georg Holm. Marie and Georg had known each other since they were born as the Holm and Andersen family were member of the same Baptist congregations. First in the Christ Chapel on Nørrebro, later in the Salem Chapel on Amager. This story focus on a guided tour that Maria arranged on her father Aage’s 100th birthday.

Marias far Aage Holm kunne den 30.08.2020 være fyldt 100 år. Her sidder Aage (ca. 19 år) ved Gefion Springvandet.

Kortudsnit af Amager med markering af de steder, hvor Aage ellers hans nære familie har boet.

For at fejre Aages 100 års dag arrangerede Maria en guidet tur på Amager. Fætre og kusiner samt børnebørn deltog, ved de markerede stop blev der givet en orientering hovedsagelig om, hvad Aage har skrevet i sine ”Erindringer fra et langt liv” 170pp.

Aages Far og Mor

Aages far Hans Georg Holm (kaldet Georg) blev født 1890 i Blågårdsgade 31A på Nørrebro meget tæt på Kristus Kapellet i Baggesensgade. Aages mor Marie Magdalene er ligeledes født 1890. Både Holm og Andersen familien kom i baptistmenigheden i Kristus Kapellet. Georg og Marie har kendt hinanden både som børn og unge da begge familier flyttede til Amager og blev medlemmer i Salem Kapellet.  Georg var nummer 8 ud af Carl og Julies børneflok på 10. De var i 1899 flyttet til Christian II Plads 10 tæt på Salem Kapellet. Georgs far Carl der var kaptajn på S/S ”Vesta” døde på Island i 1901. Læs historien Georgs mor ”Julie Holm – historien om en usædvanlig Mor” .  

I ”Niels Andersen fra Kragelund – Marias Oldefar – III” blev Aages Far og Mor viet og flyttede ind på Øresundsvej 24-3. sal. Her et kort resume af deres liv og baggrund for Aages opvækst og ungdom.

Aages ældste søster Ingrid Julie bliver født 1914. Familien flytter derefter ned på 1. sal sikkert fordi der er færre trapper. Else Elisabeth (1916) og Aage Karl (1920) er begge født på 1. sal.  

Aages tegning af den 35 m2 lejlighed på Øresundsvej 24, her boede familien i 28 år.

Georg, Aages far, var kun 11 år da faderen Carl døde på Island. Julie måtte klare sig med en pension fra DFDS. De yngre søskende Georg, Valdemar og Henry fik derfor ikke samme gode uddannelse som de ældste. Georg blev udlært glarmester, men fik arbejde på Larsens Plads i havnen. Senere arbejdede han som murerarbejdsmand hos sin svoger Kristen Hansen.  Efter dennes død fik han ansættelse hos Axel Larsens Fabrik på Kongelysvej 21, Gentofte, hvor de lavede skurepulver. Under sit arbejde var han udsat for meget støv og dengang uden nogen form for beskyttelse, fik han stenlunger med meget nedsat lungekapacitet. Han døde som 59-årig og blev gravlagt på Sundby kirkegård. Aages mor Anna døde af akut blindtarmbetændelse der blev til bughindebetændelse. Da det skete under generalstrejken i 1944 var de fleste læger rejst bort fra København. Det varede derfor alt for længe inden Anna kom under behandling og det var for sent. Hun døde 13. juli 1944 og blev efterfølgende begravet på Sundby kirkegård.

1   Købnerkirken, Shetlandsgade 6. Grundstenen til kirken blev lagt Påskesøndag 2. april 1939. – Kopi af grundstensdokumentet. – Købnerkirken  blev indviet 27. oktober 1939 – 100 års dagen for de første danske baptisters dåb. Kirken er opkaldt efter Julius Købner  der spillede en stor rolle i starten af baptisternes menigheder i Danmark.  

Initiativet til kirkebyggeriet blev taget fem år tidligere, og Bredahl Petersen og fru Helen havde turneret i USA i efteråret 1937 for at indsamle midler hertil (Kilde: Købnerkirken på Amager). 

Helen og Frederik Bredahl Petersen med ’Kampagnebilen’, som de brugte under deres indsamling i USA til kirkebyggeriet på Amager. De sejlede fra København midt i august 1937. Ved juletid skrev de hjem til menigheden, at det var nødvendigt at blive længere end planlagt. De kom til København først i marts 1938. Foto fra Københavns 2. Baptistmenighed gennem 50 Aar 1891-1941 (Kilde: Købnerkirken på Amager ).

Nogle få skridt ned af Shetlandsgade fra Købnerkirken ”faldt” vi så at sige over denne ”Snublesten” for Chaim Wassermann Shetlandsgade 2. Chaim Wassermann druknede 5. august 1943 under flugt til Sverige fra Tyskernes jødeforfølgelse (læs mere om Chaim Wassermann her ).

Ideen til snublesten  kommer fra den tyske kunstner Gunter Demnig. Han lagde den første sten til minde om ofre for nazisternes forbrydelser i Köln i 1992. Det tyske ord, Stolperstein, oversat til ”snublesten” på dansk, henviser til Demnigs intention om, at beskueren skal snuble over fortiden og blive påmindet om det menneske, som havde sin sidste frivillige bopæl på det sted, hvor stenen ligger.

Chaim Wassermann vidste ikke at Købnerkirken var involveret i en omfattende flugtruter af jøder til Sverige. Købnerkirken havde nogle medlemmer, der havde en villa på Italiensvej 35, som fører direkte ned til Øresund, og der blev jøderne ført ned og måtte ofte være der en dag eller to. Man fik hjælp fra en anden gruppe, som holdt udkig ved stranden, hvornår det var belejligt at komme ombord (Læs mere om Købnerkirken på Amager   specielt afsnittet Modstandsmanden Bredahl Pedersen). 

Lazarettet i Købnerkirken   Længe før befrielsen kom, havde Bredahl Petersen opbygget ’Lazarettet’ i alle kirkens lokaler – bortset fra kirkerummet. Kirken havde gennem en halvanden Årstid været samlingssted for undergrundsarbejde. Forstanderen havde hemmeligt stillet Kirken til Disposition for den danske militære modstandsbevægelse til undergrundslazaret, og gennem et halvt års tid forud for Kapitulationen havde nogle grupper samlet madvarer i Kirken, Medicin, Operationsudstyr, Senge, etc., så at Hospitalet kunde træde i Funktion, så snart gadekampene måtte forventes. Heldigvis blev der ikke brug for Lazarettet, tyskerne overgav sig uden kamp. Personalet og Lazarettet og personalet blev dog holdt i beredskab i 9 dage efter befrielsen.

Købnerkirkens lazaretkorps bestod af 26 mænd og kvinder, hvoraf de fleste tilhørte menigheden. Hertil kom 45 fra Arbejdernes Samariterkorps til udrykningstjeneste. Lazarettet i kirkens krypt bestod af 50 senge, operationsstue, soverum og kantine til personalet samt lager til medicin og forbindingsstoffer. På billedet ses i bageste række fra venstre: Bredahl Petersen (nr. 1), Jørgen Jensen (nr. 2), Einar Weitze (nr. 3), Harry Nielsen (nr. 5) og Povl Anker Lund (nr. 6). I midterste række fra venstre: Else Lund (nr. 6). I forreste række fra venstre: Clari Tofte (nr. 6) og Inge Lørum (nr. 8). Arkivfoto. (JUB, 49). – Foto til højre Else Lund Aages søster.

 

8  Villa Reykavik Christian IIs Plads 10 (nu Christian IIs Alle 14) Farmors hus. Huset blev opført 1896. I 1899 flytter Carl og Julie med 9 børn ind på 1.sal heriblandt Anne-Mettes far Henry og Aages far Hans Georg.

I 1901 var Carl Julius som så ofte før på en tur til Island. Skibet kom ud i en meget kraftig storm i Nordatlanten og som den djærve kaptajn, han var, blev han på broen for at redde skib, last og mandskab igennem. Den lange nat var det Kaptajn Holm, der stod og styrede skibet gennem stormen – vel nærmest en orkan. Om morgenen blev det “magsvejr” (vindstille) og kaptajnen gik til køjs. Efterveerne oven på den hårde nat blev en grov forkølelse, der hurtigt udviklede sig til lungebetændelse og da skibet ankom til Reykjavik på Island blev han indlagt på det katolske hospital i byen. Her fik han god pleje af nonnerne, men efter et par dages forløb døde han, ensom i et fremmed land og uden sin elskede familie omkring sig. Han blev ført tilbage til Danmark med et andet skib og blev begravet på Sundby kirkegård. (citat fra Lis Holm ”Rødderne fra Odsherred”).

Drogdensgade 20-2 sal (Google Street map). – Amagermonumentet over for villa Rejkavik Christian IIs Plads 10.

2   Drogensgade 20 – Farmor Julie Holm. Aages farmor Julie flytter 1914 til Drogensgade 20-2th fra Christian IIs Plads 10) med børnene Amalie Sofie og Henry William (Anne-Mettes far).

4   Øresundsvej 24-3 forældrene Hans Georg og Marie flytter ind i 1913, her bliver Ingrid født. De flytter senere ned på 1. sal hvor Else og Aage er født.  En toværelses lejlighed på 35 m².

Aage skriver i sine Erindringer at det var det yderste af bygrænsen og fra huset sås en landmand, der såede korn om foråret. På tegningen herover, der er et salgsprospekt for udstykningerne, ses den sparsomme, men voksende bebyggelse omkring 1905 (Kilde Hovedstadshistorie ). 

Der var kun en vandhane i lejligheden og den var i køkkenet, så al personlig vask foregik der. Først da Aage kom i skole, fik han brusebad og det var efter gymnastik. Der var en kakkelovn i stuen til at opvarme lejligheden. Der blev købt optændingsbrænde for at tænde op i kakkelovnen hver dag i vinterhalvåret. Disse pinde flækkede Aage med en køkkenkniv, så de blev til 2 stykker. Han fik derved øvelse i at bruge en kniv. I årene med streng frost var der minusgrader i køkkenet og soveværelset.

 Overfor lejlighedskomplekset på Øresundsvej ses endnu Café Øresund (nu kaldet Cafe Sundet), hvor der udspilledes sig gribende scener med kvinder, der opsøgte deres mænd på lønningsdagen i håbet om at nå at redde sig noget af husholdningspengene, inden de blev drukket op. En gang så Aages far en forfrossen dreng sælge sprællemænd til jul. Faderen kom lejlighedsvis og hentede den lille fortjeneste.

I gården var der mange børn, her er Aage fotograferet med nogle af dem. – Første foto Aage yders til højre. – Foto 2 Aage med hue nummer 2 fra højre.

Georgs fastelavns arrangement med tønde og snemand. – Foto fra Marias rundtur deltagerne samme sted i gården, Niels simulerer snemand.

Georg arrangerede fastelavnsfest for gårdens børn. Han gik hen til købmand Eilertsen og sagde: “Kan De ikke give lidt til børnenes fastelavnsfest?” Det ville han som regel gerne. Aage og søstrene gik også rundt til folk i huset og spurgte, om de ville give lidt, måske 50 øre eller en krone, for der skulle købes en tønde, en krone og en lille æske chokolade til kattekongen – foruden godteposerne med de gode sager i. Der skulle være en pose til hvert barn. Georg var fantastisk til at arrangere det hele. Det skulle begynde kl. 13, for Age og søstrene skulle jo først nå at gå i søndagsskole. Som regel var det snevejr den dag – fastelavn. På billedet kan man se, at Georg har lavet en kæmpestor snemand med øjne af kul og en gulerod til næse samt en stor, sort paraply ovenpå. Jo, Georg var en rigtig legeonkel!

Med hensyn til julen, var der altid et juletræ. Men ofte var der ikke gaver. (Så godt som altid frem til 1930). Elses største skuffelse var, at hun flere år i træk ikke havde en dukke med i skole den sidste dag inden jul -fordi hun ikke havde nogen. Det havde de andre.

Julen blev fejret hos de mere velhavende familiemedlemmer Kristen og faster Elisabeth på Tingvalla Allé og hos Viggo og Selma. Her ankom de med sporvogn til deres store herskabslejlighed på Mariendalsvej på Frederiksberg.

 

5  Kolonihaven på Kirkegårdsvej – lige ud for porten. Der blev holdt høns og dyrket mange grønsager.

Aage passer grønsagerne i kolonihaven på Kirkegårdsvej. – Aage hygger på Dublinvej med nogle piger fra Købnerkirken. Aages onkel Kristen og faster Elisabeth havde her et sommerhus med bindingsværk, hvor Aage og hans fætter John tilbragte megen tid om sommeren.

Det bedste var hønsegården. I en periode var der 20 høns, så der blev lidt ekstra penge. Else gik rundt og solgte æg og kyllinger i nabolaget, så var hun “hønsepige”. Hun fik et par træsko og gik over i haven og gav hønsene foder og hentede æg og når hun kom op, sagde hun: “Nå, kan I gætte, hvor mange æg, der var?”.  Hver dag blev antallet af æg skrevet op på køkkendøren.

Uden haven havde de ikke klaret sig. Faderen var syg om vinteren af dårlige lunger fra at have arbejdet som murerarbejdsmand og på fabrik, hvor der blev produceret skurepulver af knuste sten.

6. Øresundsvejens skole var dengang en ren drengeskole (postkort ca 1940 (Kilde: Grants.dk ). Her gik Aage fra 1. til 8. klasse. Aages far og brødre havde også gået der. Aage blev ikke fulgt dertil på den første skoledag. En lærer fandt den grædende dreng i skolegården og fulgte ham til klassen.

Fotos (2020) der viser våbenskjold med årstal 1903 samt drikkehaner.

Skolebillede 7A, Aage sidder yderst til højre på midterste bænk.

Trods mindet om elendig skolegang og en del dårlige lærere fik Aage flidspræmie og specielt i sløjd fik han ros af læreren.

Feriekoloni i 1931 – Torø nær Assens.

Aage manglede tøj og med besvær skaffede hans mor ham korte bukser, skjorte og hans første tennissko. Faderen sørgede for at ansøge om Kbh.s kommunes lærerforening feriekoloni, der var gratis. Da han kom hjem fandt hans mor kuffertens indhold ubrugt. Der havde været hedebølge. Farmor Julie Holm skrev et brev til ham som svar på et kort han havde sendt.

”Min kære lille Aage!

Mange tak for kortet, du sendte mig. Du kan tro farmor blev glad for det og nu må jeg skrive et lille brev til dig, for du kan jo godt læse, hvad jeg skriver. Du er jo vant til at læse sedlerne jeg skriver, når du skal i byen for mig. ………..

Hav det nu godt vor egen gode dreng, og vi vil alle være glade, når du kommer hjem til os igen. Vær nu hilset fra os alle i hjemmet, men mest hilses Aage fra Farmor.”

This slideshow requires JavaScript.

Slite show med glimt fra Aages ungdom. 

7   Middelgrundsvej 1-3tv 1941 flytter Aage og forældrene til en 3-værelses lejlighed på Middelgrundsvej. Aage er nu udlært som maskinarbejder hos Laurids Knudsen og arbejder som svend.

CB Under besættelsen i 1942 blev Aage indkaldt til civil-beredskabstjenesten (CB) som brandmand. Han kom på skole for at lære de ting, der skulle til for at være brandmand, bl.a. mange øvelser med gasmasker.

Sundby Hospital Ved luftalarm fik Aage til opgave at sørge for, at de syge børn fra børneafdelingen kom ned i beskyttelsesrummet. Det skulle gå hurtigt og uden panik. Der var 2 mand om en båre og de lagde 5-6 børn på tværs af båren og Aage havde gerne et barn, der kunne gå og som holdt i hans økse, som hang i hans bælte.

Politiet blev taget ved falsk luftalarm den 21 september 1944. Da luftalarmen lød tog Aage cyklen fra Laurids Knudsen på Haraldsgade på det ydre Nørrebro. I Fælledparken blev han overmandet af nogle danske hippofolk arresteret og sat i arrest på Frimurerlogen på Blegdamsvej. Heldigvis blev han senere om aftenen sluppet fri, da hans papirer viste, at han var CB og måtte færdes ude. Han så mange politifolk blive sendt ombord på et skib i Frihavnen til Tyskland. (Læs: Aages arrestation sept 1944 ).

3   Reberbanegade 51 og 53. Lisbeth (mor Aages storesøster Ingrid 1914) og Niels Eriks (mor Aages storesøster Else 1916) barndomshjem.

9  Amagerbrogade 127-3  Her boede Henry og Ellen og Anne-Mette er født her. Under generalstrejken i juli 1944 blev der skudt fra Amagerbrogade. Hvor gaden bøjer boede Henry og Ellen. En 20 mm granat ramte lejligheden, eksploderede og forårsagede ødelæggelser i  hele stuen. Henry sad i karnappen og blev såret og kom efterfølgende på hospitalet.  

Amagerbrogade 127-3 sal med karnap, hvor Henry blev ramt af granitsplinter i 1944. – Aages fætre og kusiner ca. 1975 Aage yderst til højre.

10   Helgoland   Aage løb derned til stranden. Fik en cykel af sin fætter Harry, da han var 13 år.

I skolens sommerferie tog han til badeanstalten “Helgoland” og badede. Han fik madpakke og mælk eller saftevand med hjemmefra. Det var en dejlig tid, som han nød meget. Det siger sig selv, at han blev en god svømmer, både over og under vandet.

Badeanstalten “Helgoland” en kold januar 2021, hvor vinterbaderne nød en kold dukkert. Der er ingen efterretning om at Aage var vinterbader.

Tidligere blog-historier relateret til Aages familie:

Aages farmor Julie https://henryhogh22.com/2016/01/29/julie-holm-en-historie-om-en-usaedvanlig-mor/

Aages mormor Anna https://henryhogh22.com/2019/06/16/anna-jonsdotter-marias-oldemor/

Aages morfar https://henryhogh22.com/2021/01/07/niels-andersen-fra-kragelund-marias-oldefar-i/

Aages morfar, mormor og mor https://henryhogh22.com/2021/01/22/niels-andersen-fra-kragelund-marias-oldefar-ii/

Aages morfar, mormor og mor https://henryhogh22.com/2021/01/30/niels-andersen-fra-kragelund-marias-oldefar-iii/

 

Aages arrestation 19 September 1944 https://henryhogh22.com/2015/09/18/aages-arrestation-19-september-1944/