English Summary: In the first section about Maria’s great-grandfather Niels Andersen, we followed Niels when he was born in Sindinghuse, Kragelund parish, until he traveled to Copenhagen as a newly trained shoemaker. The first years were very turbulent; he married the 23-year-old widow Louise Overgaard Louise dies of a lung disease after just over a year of marriage, leaving Niels as a widower. In this section, Niels meets Anna Jönsdatter who is an immigrant from Sweden.

I det første afsnit om Marias oldefar Niels Andersen fulgte vi Niels fra han blev født i Sindinghuse, Kragelund sogn til han rejste til København som nyuddannet skomager. De første år var meget turbulente, han blev gift med den 23 årige enke Louise Overgaard.  Louise dør af en lungesygdom efter kun godt et års ægteskab og efterlader Niels som enkemand.

I dette afsnit møder Niels Anna Jönsdatter som er indvandret fra Sverige. 

 

Kort udsnit af København (1988) med angivelse af hvor Niels og Anna har haft bopæl. Nogle gader har skriftet navn siden Niels og Anna boede der. Nederst er indsat et kort udsnit fra ca. 1900, hvor gaderne Ny Stormgade (nuværende Halmtorvet) og Vestre Boulevard (nuværende H.C. Andersens Boulevard) er vist.  

Anna har det været vanskeligt at lokalisere i København, hun er ikke registreret i Politiets Registerblade . Ved folketællingen i 1885 har jeg fundet en Anna Nilsson væverske født i Sverige logerende på Godthåbsvej 29. Da fødselsåret passer antager jeg det er Anna Jönsdatter og Nilsson er hendes fars efternavn.

Hun flytter senere til adressen Gammel Mønt 28 [se kortet (2)], hun bor her da hun lærer skomager Niels Andersen at kende.

Postkort af Gammel Mønt afsendt 1907 (kilde: IndenforVoldene). – Niels bor i Amagergade 11 – foto fra 1899 [se kort (1)] (Kilde FotoHistorie ), hvor han har boet siden hans første kone døde.

 Jeg forestiller mig, at Niels er ensom i København, han har jo lige mistet sin hustru Louise. Han hører om vækkelse hos baptisterne i Kristus Kapellet i Baggesensgade [se kortet (*)].

Kristus Kapellet (Kristuskirken) i Baggesensgade indviet i 1867, malet i 1871 af HOHansen et medlem af kirken.

Niels møder Anna i kirken til møderne og de taler godt sammen, han med sin jyske dialekt og hun med sin svensk-skånske dialekt. De er jo så at sige begge indvandrere til København, vest og øst mødes og sød musik opstår ♥ ♥ ♥ . De bliver grebet af forkyndelsen og Niels lader sig døbe i Kristuskirken 10. juli 1888 (kilde GEDCOM projekt Torben Lund ).

Historie og baggrund for Baptismen:

Baptismen på det europæiske kontinent begyndte i 1834, da tyskeren J.G. Oncken (1800-1884), den europæiske baptismes fader, lod sig døbe i Elben.

En lille gruppe københavnere havde i nogen tid studeret Bibelen flittigt. De kom til den slutning, at barnedåben ikke var bibelsk begrundet: Før man lod sig døbe, måtte den enkelte personligt bekende sin tro på Jesus Kristus som Herre.

Gruppen fik i sommeren 1839 besøg af en danskfødt jøde, Julius Købner fra Hamburg, som var blevet døbt i Tyskland. Derved fik danskerne kendskab til baptisternes kirke- og dåbssyn, som det allerede blev praktiseret i udlandet. (Julius Købner lagde senere navn til ”Købner kirken” på Amager læs mere om Julius Købner ).

I efteråret 1839 bliver de første danske baptister døbt i København.  Det sker udenfor byen en tidlig morgen – den 27. oktober ved neddykkelse i Lersøen (der har en temperatur nær frysepunktet). Dåbshandlingen bliver udført af J.G. Oncken – baptistpræst fra Hamborg.

 Dermed er Nordens første frikirke (dvs. “ikke-statskirke”) dannet. Ifølge landets love var statskirken den eneste lovlige kirke, så dåbshandlingerne var også ulovlige og de danske baptisters dagligdag bliver straks præget af kulde og blæst fra myndighedernes side. Lederne bliver udpantet eller fængslet.

Den lutherske kirkes præster gør fælles sag med landets politi, og udøbte børn af baptistforældre bliver tvangsdøbt. Tvangsdåben finder sted enten i kirkerne eller som hjemmedåb, mens baptisterne passivt ser til: Denne “vandgang” betyder jo intet i sig selv. Tvangsdåb finder sted ca. 30 gange i årene efter 1839.

Mange protesterer. Grundtvig taler for religionsfrihed og engelske og amerikanske baptister rejser hertil og kommer i audiens hos kongen for at tale trosfrihedens sag. Den liberale presse i København tager baptisternes parti imod de lutherske biskopper, der er mest uforstående af alle. Politisk blæser de stærkeste vinde i samme retning – og alt ender med religionsfrihedens komme med Grundloven af 5. juni 1849. (Kilde Bl.a. LexOK , ReligionDK , RingstedFrikirke ).

Niels og Anna bliver borgerlig viet 18. oktober 1889 på Københavns rådhus på Nytorv (Kilde Københavns femte rådhus ). – På vielsesattesten står der: ”Begge hører ikke til noget her i Landet bestående Trossamfund”. Niels er ikke længere medlem af Folkekirken og Baptistkirken er endnu ikke et anerkendt trossamfund.

Efter Niels og Annas vielse flytter de til Prinsessegade 69-2.sal [se kort (4)]. – Postkort af Prinsessegade ca. 1900 med Vor Frelsers kirke i baggrunden. – Billede fra Prinsessegade (kilde kbhbilleder-dk ) med Bådmandsstrædes kaserne eller Artilleri kaserne.

Prinsessegade 68, hvor Niels og Anna boede fra 1889-93 eksisterer ikke mere. Da Maria og jeg var ude og se efter fodspor efter Marias Oldeforældre kunne vi kigge ind på denne skolegård, hvor tidligere nummer 68 havde ligget. – På modsatte side af gaden lå Artillerikasernen og Marias Farmor Marie Magdelene (født 1890) har sikkert kunne nyde synes af artilleristernes øvelse med kanonerne (se kbhbilleder-dk ). – På Prinsessegade ligger også den smukke Vor Frelsers kirke med den ydre snoede trappe. Der er fantastisk udsigt oppe fra tårnet og des længere man kommer op kan man mærke hvordan tårnet svajer, selv med næsten vindstille.

Postkort af Baggesens gade fra 1910, i venstre side af gaden nummer 7 ved træerne ligger Kristuskirken.  Længere nede af gaden i nummer 21-3.sal [se kortet (5)] er Niels og Anna samt den nu 3-årige Marie Magdelene flyttet ind november 1893. De bor nu tæt på Kristuskirken, hvor de er medlemmer. Det indre af kirken er vist på postkortet.  Anna er blevet baptistdøbt 21-august-1893 i kirken (kilde GEDCOM projekt ).

Ny Stormgade ca. 1895 fra 1897 navngav man det Halmtorvet. Forhusene endnu ikke opført (Kilde kbhbilleder-dk ). – Folk brugte stadig halm i sengene, og frem til efter anden verdenskrig var der stadig kreaturer, heste og andre husdyr i byen (Kilde kbh.dk/blog ).   

Allerede maj 1894 flytter familien til Ny Stormgade 86-4.sal [se kort (6)]. På daværende tidspunkt var der, som det også er illustreret på billeder, meget åbent. Tæt på kvægtorv og slagtehuse har det virket meget landligt.

  

Niels arbejder ikke længere som skomager, men har fået arbejde som lygtetænder. Her er illustreret Lygtetænderen på arbejde med at tænde og slukke gaslysene.

November 1895 flytter familien til Vestre Boulevard – 45-stuen [se kortet (7)]. Postkortene er fra henholdsvis 1909 og 1911 og er meget forskelligt fra, hvordan det ser ud i dag. – I anledning af H.C. Andersens 150 års fødselsdag blev Boulevarden til H.C. Andersens Boulevard. Indgangen til nummer 45 – foto 2021 beskåret for at undgå skaldespand i venstre side. Niels blev Portner i bygningen og fortsatte som lygtetænder.

Familien har været i Østergade 13 og fået taget dette flotte familieportræt.

Marie Magdalene går på Vester Voldgades Betalingsskole (nuværende den Classenske Legatskole). Skolen ligger i samme husblok, så hun har haft en kort vej til skolen. Hun går ud af skolen som 14-årig ifølge hendes afgangsbevis. – Efter  afslutning af skolen har hun været stuepige hos Gudrun Jacobsen på første sal i samme opgang og fået denne fine anbefaling. Måske har hun boet hjemme.

Historien forsætter i Niels Andersen III, hvor familien flytter til Amager og bliver medlem i Salem Kapellet.