Niels Andersen fra Kragelund – Marias Oldefar – III

English Summary: In the first section about Maria’s great-grandfather Niels Andersen, we followed Niels when he was born in Sindinghuse, Kragelund parish, until he traveled to Copenhagen newly trained shoemaker. The first years were very turbulent; Niels married the 23-year-old widow Louise Overgaard. Louise dies of lung disease after just over a year of marriage, leaving Niels as a widower. In the second section, Niels met Anna Jönsdatter in the Baptist congregation in Kristuskirken Baggesensgade in Nørrebro. Here Niels and Anna are baptized as adults and become members. Niels and Anna get married at Copenhagen City Hall. Maria’s Grandmother Marie Magdalene is born. The family moves around a lot – the longest they stay at one place is in Vestre Boulevard, where Marie Magdalene attends school. In this story, we follow the family when they move to Amager and join the Baptist congregation in Salem Chapel. They move to various locations within a narrow range. Niels dies of tuberculosis, leaves Anna as a widow, and lives to see Marie Magdalene marry Hans Georg and experience her grandchildren.  

I det første afsnit om Marias oldefar Niels Andersen fulgte vi Niels fra han blev født i Sindinghuse, Kragelund sogn til han rejste til København som nyuddannet skomager. De første år var meget turbulente, Niels blev gift med den 23 årige enke Louise Overgaard.  Louise dør af en lungesygdom efter kun godt et års ægteskab og efterlader Niels som enkemand. I det andet afsnit mødte Niels Anna Jönsdatter i baptistmenigheden i Kristuskirken Baggesensgade på Nørrebro. Her bliver Niels og Anna voksendøbt og medlem. Niels og Anna bliver viet på Københavns Rådhus. Marias Farmor Marie Magdalene bliver født. Familien flytter en del rundt – længst opholder de sig i Vestre Boulevard, hvor Marie Magdelene går i skole.

Map Amager Niels og Anna

Kort udsnit af Amager der viser placeringen af baptisternes Salemkapel, hvor Niels og Anna er medlemmer. De er ligesom en del baptister fra Kristuskirken i Baggesensgade på Nørrebro rejst til Amager og startet en menighed.  Kortet viser også de steder hvor Niels og Anna har boet.

November 1905 flyttede familien fra Vester Boulevard til Chr II Alle 2-første sal [se kortet (1)]. Chr II Alle kaldes også Eberts Villaby og på postkortet ses et monument som fabrikant og købmand Herman Ebert betalte for at få sat op. Det er ingen tilfældighed at monumentet står på Christian II’s Allé. Det var Christian II der fik hollænderne til Amager og det er hollændernes integrationshistorie som monumentet hylder.  Han lagde også navn til Eberts Villaby som han byggede og hvor han selv boede. (kilde Amagermonumentet)  –  Google Street view af Chr II Alle 2 viser, hvordan huset ser ud anno 2017.  

Holm familien, deres gode venner fra menigheden i Kristuskirken på Baggesensgade, var i 1899 flyttet til Chr II Plads 10. Deres Villa ”Reykjavik” lå overfor ”Amagermonumentet”, som ses på postkortet.  Holm familien kommer til at spille en stor rolle i Andersen familien idet Marie Magdalene på et senere tidspunkt i historien bliver viet til Hans Georg Holm, barn nummer 8 af deres store børneflok.

Portrætterne her af Niels og Anna samt Marie Magdalene er taget medens de boede på Vester Boulevard. De har sikkert været i glas og ramme og hængt på væggen i lejligheden på Chr II Alle 2.

Salems Kapellet Ny Vestergade fra 1901 Islandsgade 5

En gruppe baptister oprindeligt tilknyttet Kristuskapellet i Baggesensgade, samlede sig på Amager for at fremme eget menighedsliv og fungere som en nytestamentlig menighed.  Baptisterne mødtes i 1880erne i dette hus på Amagerbrogade 93 (kilde Islandsgade Købnerkirken  og Grandts.dk ). Fra 1891 havde baptistkirken på Amager hjemme i kvarteret omkring Skotlands Plads, Vestergade 5 [se kortet (*)]). Fra 1901 blev Vestergade ændret til Islandsgade. – Salemskapellet er afbildet på en annonce om Evangeliske møder samt et foto fra oversvømmelse af gaden, til venstre ses Salemskapellet (kilde kbh-museum ).

Marie_Magdalene anbefaling 1907 Schou

Marie Magdalene har været hushjælp hos Emilie Charlotte Schou i Amagerbrogade 139-2 th, som Henrik Schou skriver i denne rosende omtale af Marie Magdalene i sin anbefaling. Hun har formodentlig boet hjemme hos forældrene, idet Henrik Schou skriver, at de rejser og at det vil være for langt væk for hende.

Ifølge Politiets Registerblade flytter hele familien 1. november 1917 til en lejlighed i det nyopførte Middelgrundsvej 1-3 sal [se kortet (2)]. Lejligheden er markeret på et skråfoto fra 2019 og et par nydelige damer der er ude og vandre i familien fodspor står ved indgangen nummer 1.

Lombardigade 17-2tv

Et og halv år senere 1.maj 1909 flytter Niels og Anna fra Middelgrundsvej til Lombardigade 17-2 tv [se kortet (3)]. 

Ved Folketællinger februar 1911 er der noteret, at lygtetænder Niels Andersen midlertidig er indlagt på Øresunds Hospital. På Politiets Mandtalsliste for maj 1911 er han hjemme igen. Niels dør hjemme 15. august 1911 af Tuberkulose.  Den 21. august bliver han fra Salems Kapel gravlagt på Vestre kirkegård.

Marie Magdalene har arbejdet som husassistent flere steder. Fra 2. november 1908 – 1. april 1910 i Malmøgade 5-4 sal hos familien redaktør Heymann (kilde Politiets Registerblade ).

Marie_Magdalene 1910 Anbefaling fra Langhoff

Derefter fra 1. april 1910 – 1. december 1911 hos søstrene Sophie og Petrea Langhoff Uranievej 1-3. sal (Gammel Kongevej 108). Sophie har skrevet en rosende anbefaling til Marie Magdalene.

Marie Magdalene rejser derefter hjem til moderen, der nu efter Niels død bor alene på Lombardigade 17-2.   

Anna og Marie Magdalene flytter 1.maj 1912 til Øresundsvej 24-4 tv [se kort (4)]. På skråfotoet fra 2017 er Øresundsvej 24-4 markeret med grøn cirkel, porten som normalt blev brugt er markeret med en pil. – Maria står her ved den officielle indgang nummer 24 – Baggården hvor man kan se vinduerne på 4.sal.

1.maj 1913 flytter Marie Magdalene en etage ned til 24-3 tv. Fredag den 2.maj 1913 bliver Marie Magdalene og Hans Georg Holm viet på Københavns Rådhus.

Københavns Rådhus

Postkort med Københavns Rådhus.

Hans Georg Marie viet på Københavns Rådhus-1

I mangel af bryllupsbillede er dette portræt af Marias Farfar og Farmor photoshoppet ca. 2 år efter deres bryllup. Historien om Hans Georg og Marie Magdalene følger i en senere blog-historie.

Amagerbrogade 92 - før 166

Amagerbrogade 166 – nuværende nummer 92 (kilde foto 1940 kbh-museum ). Anna flyttede 1. maj 1915 til Amagerbrogade 166-kvisten på sidehus, huset er her vist hvordan det så ud 1940 [se kort (5)]. Husnummeret på Amagerbrogade er senere ændret til nuværende nummer 92. Anna bor her 2 år indtil hun 1. maj 1917 flytter til Minorkagade 36-1 th [se kortet (6)].

Minorkagade 36 forside og bagside (Kilde kbhbilleder 1947 ). Anna har boet på 1. sal til højre, der hvor vinduet står åben.

Minorkagade fra Frankrigsgade til Øresundsvej

Minorkagade, der ses på dette gamle kortudsnit, blev nedlagt i begyndelsen af 1960’erne, fordi den store beboelsesejendom Øresundsvej 31-37 og Rødegård 14-18 skulle bygges (Kilde Grandts.dk ).

Anna Andersen født Jönsdatter døde den 3. februar 1921 i Minorkagade 36-1. Den 9. februar blev hun gravlagt på Vestre Kirkegård.

Her slutter historien om Niels Andersen fra Kragelund – Marias Oldefar. Næste generation Marias Farfar og Farmor Hans Georg og Marie Magdalene bliver omtalt i et senere afsnit.

De tidligere afsnit relateret til Marias Oldeforældre ”Niels Andersen fra Kragelund, Jylland, Danmark” og ”Anna Jönsdotter fra Nötebota, Sankt Olaf, Sverige” kan læses her:

Niels Andersen fra Kragelund – Marias Oldefar – II (Link her)   

Niels Andersen fra Kragelund – Marias Oldefar – I (Link her

Anna Jönsdotter – Marias Oldemor (Link her)  

 

5 comments

  1. You’ve done an outstanding job of researching (as always), Henry. Marie must be thrilled to learn so much about her family.
    Du har gjort et fremragende arbejde med at forske (som altid), Henry. Marie må være begejstret for at lære så meget om sin familie.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s