English summary: Maria’s parent’s story from the time of the liberation from the German occupation in May 1945:

Not knowing each other, they crossed each other’s footsteps in Østerbro the eastern part of central Copenhagen. Their experiences had lifelong consequences on both of them. 

My mother kept an optimistic view of life for the rest of her life though she was isolated and had anxiety about loss. During my father’s working hours, she would tell us stories from her days as a young woman moving to Copenhagen during the last year of the war. 

My father never talked much about his experiences and when he did an atmosphere of sadness and bitterness prevented further questions into the details. 

I maj 1945 var Ruth 21 år og Aage 24 år og de havde endnu ikke mødt hinanden.

Aage beretter: Uddrag fra “Erindringer fra et langt liv” Aage Holm

De fleste danskere, der oplevede 4. maj 1945, taler om befrielsesaftenen stund, men for mig er det en aften og efterfølgende dag, jeg helst vil glemme.

Jeg var blevet indkaldt til militærtjeneste den 24. november 1942. På grund af besættelsen blev jeg taget til den Civile Beskyttelse (Forløber for Civilforsvaret) = C.B. som brandmand.

Aage indkaldt til Civil Beskyttelse. – Aages legimitationskort under besættelsen. – Aage foran hvad vi troede var CB-grundskolen på Rosenvængets Hovedvej 16, men som det viste sig ikke at være tilfældet, men derimod et hus længere nede af gaden.

Maria havde sat billede op på Facebook gruppen ”Gamle København”. Takket være Simon Bang (facebook Kunstner simonbangart  bangcollection-com ) der gjorde et stort arbejde viste det sig at Aage står foran Rosenvængets Hovedvej 29 og ikke Rosenvængets Hovedvej 16, hvor CB-skolen lå. Aage var en dygtig amatørfotograf og han har tænkt over en flot baggrund til fotoet. BC-Grundskolen var ikke særlig køn derfor har han valgt denne smukke villa. Den eksisterer stadig.

Rosenvængets Hovedvej 29, som Aage er fotograferet foran. Foto Simon Bang.

Simon Bangs meget illustrative tegning over hvor Aage er fotograferet og hvor BC-Grundskolen har ligget, samt angivelse hvor fotografen har stået.

Østerbros Lokalhistorieske Forening har beskrevet ”Schalburgtage på Østerbro” og her fremgår det at BC-Grundskolen blev sprængt (Schalburgtage ) af SS 22 Juni 1944. Grunden stod tom i mange år. Der er nu bygget en vuggestue og et sjovt tilfælde har Aages ældste oldebarn gået i vuggestue her.

Søjlen her ved indgangen til Vuggestuen er det eneste rest der er tilbage af CB-Grundskolen.

Jeg (Aage) holdt først vagt på Det Kgl. Teater og senere på Sundby Hospital. Det var 6 nætter om ugen fra kl. 6 om aftenen til kl. 7 om næste morgenen.

Aage øver på Teatres klaver i en pause på vagten. – En lille lur gør altid underværker.

Fra Aages dagbog:

17. august 1944 Sidste dag på det kongelige Teater, som CB.

18. august 1944 Begyndte på Sundby Hospital som CB brandmand. Hver dag fra kl. 20-05 morgen med en ugentligt fridag. En times vagt hver nat.

Ved luftalarm fik jeg til opgave at sørge for, at de syge børn fra børneafdelingen kom ned i beskyttelsesrummet. Det skulle gå hurtigt og uden panik. Vi var 2 mand om en båre og vi lagde 5-6 børn på tværs af båren og jeg havde gerne et barn, der kunne gå og som holdt i min økse, som hang i mit bælte ved min side.

Aage på vagt.                                     En fra vagtholdet fejrer fødselsdag – flag og øl på bordet.

I tilfælde af halsbrand – sluk med en bajer.        Instruks ved alarm.

Jeg havde vagt den 4. maj om aftenen og kl. 20.40 fik jeg besked fra vores kommandocentral, at tyskerne havde kapituleret.

Jeg råbte straks ud i hospitalsgården, at der var blevet fred, men ingen reagerede. Først da det 5 minutter senere blev sendt i radioen, blev vinduerne åbnede og jubelen brød løs.

Ved befrielsen dukker frihedskæmperne/undergrundshæren op. – Der flages overalt.

Købnerkirkens beredskab klar i tilfælde af kamphandlinger i forbindelsen med befrielsen. Aage søster Else var en del af beredskabet. Læs mere om Købnerkirkens rolle under besættelsen  ”Dansk baptisme og Tysk Nazisme” Bent Hyldeberg 2021.

Alligevel blev det en skrækkelig aften og nat for mig.

Pludselig var der mange, der bar de rød-hvide-blå armbind. Mange udgav sig nu for frihedskæmpere og foretog deres egne, ukontrollerede hævntogter. De afhentede kolportører (stikkere), tyskervenlige personer og mange af de kvinder, der havde fraterniseret med tyskerne. De var skyld i alle ulykkerne i denne nat.

Folk løb ud på gaderne på grund af frihedsbudskabet og mange blev kørt ned af disse “frihedskæmpere”. Folk havde jo ikke kunnet køre bil i 5 år og bilerne var i en elendig stand. Med deres hævntørst og hasarderede kørsel kørte chaufførerne mange mennesker ned. Det var et skrækkeligt syn, der mødte mig, da ambulancerne kom med de sårede, de kvæstede og dem med de brækkede arme og ben.

Aages foto ved befrielsen.  

Set i bakspejlet havde det ikke været nødvendigt, at det skulle gå så stærkt. Det blev nu vores opgave at bære de mange sårede ind på hospitalet.

Befrielsen fejres med flag – personen i forgrunden bærer en kalot i Royal Air Force farver. Aage har også fået et billede af Montgomrys triumskørsel gennem København.

Senere fik vi at vide, at 400 var blevet sårede og 94 havde mistet livet i Danmark på denne dag.

Først et par dage efter kunne jeg nyde freden og i juni 1945 blev jeg hjemsendt efter 2 år og 7 måneder i tjenesten.

Nu om dage er der mange, der ikke har sympati for amerikanerne, men sammen med englænderne var det dem, der kom og reddede os fra Hitlers onde styre. Hvad ville der være blevet af os, hvis ikke de var kommet? De mange tusinde grave i Nordfrankrig har jeg ikke set, men går man tur på kirkegårdene langs Jyllands vestkyst, ser man masser af grave for allierede flyvere, der er skudt ned her under 2.verdenskrig. Det er unge mænd på 19-20 år, der faldt, for at vi kunne få friheden.

Flyvergrave Esbjerg

---

Marias beretning om hvad hun kan huske hendes mor fortælle: Min mors historie fra samme tid er præget af større ukuelighed og glæde, trods det at hun også var udsat for mange farlige ting. Ruth, som hun hed (1923-2008) var flyttet til København i juli 1944 fra provinsbyen Holbæk. Hun var nyuddannet apoteksdefektrice og syntes det var en umulig tanke at blive i Holbæk. Der skete for lidt. Hun fik arbejde på Sydhavnsapoteket, der ligger der endnu. Allerede som små fik Torben og jeg beretninger af hende fra den tid. Der var folk på apoteket, der var tyskervenlige og der var andre, der som hende selv var for de allierede. Hun måtte være forsigtig i dette at omgås andre.

Personale på Sydhavns Apoteket.

Første dag hun skulle starte var Generalstrejken brudt ud og hun måtte opgive at cykle til Sydhavnen. Enten var der skyderi eller også blev hun stoppet af tyske soldater. Hun boede i starten hos sin søster Eva på Bispebjerg, hvorfra hun selv beskriver de hektiske dage under Generalstrejken. (læs her om Ruth under krigen).

Allerede samme år meldte hun sig til studenterkursus inde i den indre by Vendersgade 8 ved siden af de nuværende Torvehaller.

Hun og lillebror William delte et lejet værelse ved siden af Apoteket Peter Sabrogade 17-stuen-tv og var der nogle måneder indtil de blev sagt op af værtinden, der skulle skilles. Hun har fortalt os i vores barndom, at hun sat med alt overtøj på værelset og læste lektier om aftenen og om natten. Det var isvintre og alle frøs. I en periode spiste hun på et sted i Sydhavnen, men da maden blev mere og mere mærkelig holdt hun sig til rugbrød, fiskefrikadeller og havregrød. Da de var sagt op fandt de et værelse på Classensgade på Østerbro, som de også delte. Det var også tættere på studenterkurset. Cyklen måtte opgives, da dækkene blev ”skrællet”, som man sagde. Dvs. dækkene blev stjålet og der var lovløshed efter at politiet var taget den 19. september 1944. Når hun tog sporvognen kunne det ske at de måtte løbe ud og finde dækning, når der var skyderier. Det skete af og til for hende både på Kgs. Nytorv og på Rådhuspladsen. Hun har stået klemt inde i en port ved Vestergade og har også prøvet at kaste sig ned i bunden af en sporvogn.

Da befrielsesbudskabet kom den 4.maj om aftenen sad hun på studenterkurset og havde tysk. Nogen råbte udefra, at de var befriet og alle styrtede ud til lærerens store undren. De mest vilde kravlede op på sporvognene og sad på taget eller hang på siderne. Min morbror William var blandt dem der gjorde det uden at komme til skade. Min mor tog hjem til Classensgade og fejrede befrielsen med ukendte naboer. Alle havde noget at bidrage med. Min mor havde likør eller lignende fra apoteket og naboen havde lidt ægte kaffe gemt til lejligheden. Samme dag var lejligheden sprøjtet med gift mod væggelus og de skulle flytte til Holsteinsgade 30-1-tv, så hvor de sov den nat husker jeg ikke.

Feltmarchall Montgomerys triumftog igennem København i kongens bil . Foto Frihedsmuseet

Hendes bror William må have stødt ind i nogle af Montgomerys soldater et par dage efter, fordi min mor og hendes veninde Else mødte hver sin soldat, som de blev meget glade for. Bill var en af dem der kørte motorcykel ved siden af Montgomerys lånte åbne kronebil. Hun fik hans baret og en diamantring, som jeg senere fik. Det har dermed ikke kun været hende der var glad for ham. Hele sit liv troede hun at Bill var faldet i Burma. Det viste sig at være forkert idet William rejste til England hurtigt efter krigen for at finde ham. Da min mor var død fik jeg at vide at han havde fået familie i England.

Tidligere blog-historier relateret til Aages familie:

En sensommerdag på Amager – Aages 100 års dag https://henryhogh22.com/2021/02/13/en-sensommerdag-pa-amager-aages-100-ars-dag/

Aages farmor Julie https://henryhogh22.com/2016/01/29/julie-holm-en-historie-om-en-usaedvanlig-mor/

Aages mormor Anna https://henryhogh22.com/2019/06/16/anna-jonsdotter-marias-oldemor/

Aages morfar https://henryhogh22.com/2021/01/07/niels-andersen-fra-kragelund-marias-oldefar-i/

Aages morfar, mormor og mor https://henryhogh22.com/2021/01/22/niels-andersen-fra-kragelund-marias-oldefar-ii/

Aages morfar, mormor og mor https://henryhogh22.com/2021/01/30/niels-andersen-fra-kragelund-marias-oldefar-iii/

Aages arrestation 19 September 1944 https://henryhogh22.com/2015/09/18/aages-arrestation-19-september-1944/