Julie Holm – en historie om en usædvanlig Mor

Julie Holm er Marias Oldemor, det er 165 år siden hun blev født den 28. januar 1851. Hun mistede tidligt sin mand, der var kaptajn og døde på Island (herom i en senere blog-post). Jeg har her fra forskellige kilder samlet materiale for at give en karakteristik af et fantastisk menneske, der i en alder af 50 år blev enke med 9 børn, dog var de ældste flyttet hjemmefra. Det var et hårdt slag for hele familien.

Min far Georg var kun 11 år gammel, da hans Far døde, skriver Aage Holm i sine ”Erindringer fra et langt liv”. Men min Farmor lagde alt i Guds hånd. Farmor blev samlingspunkt i den store familie.

Julie Holm

Julie – født Hansine Larsen, Wingaardsstræde 129A, Holmens sogn i København 28. januar 1851. Hun blev 22. marts 1875 viet til Carl Julius Holm på Nykøbing Sjællands Rådhus.

Som baptister måtte de vies på rådhuset, skriver Lis Holm i ”Rødderne fra Odsherred 1645-1942”. Hun lader her Julie fortælle: ”Borgmesteren mødte da også op i sit stiveste puds og foretog noget nervøs, men med alvor, sin første embedshandling af den slags.”

Julie blev samlingspunkt i familien. Hele familien, børn, børnebørn og svigerbørn var aktive i baptistkirken ”Købnerkirken” og hver søndag efter gudstjenesten var der samling hos Julie. I hendes stuer i Drogdensgade på Amager, hvor der ikke var elektrisk lys, kun petroleumslamper, var der ”stjernestunder” for hele den store familie.

Drogdensgade 18-20
Drogdensgade 18-20

Lis Holm beretter: Jeg har ofte hørt min Far (John) fortælle om, at der på et givet tidspunkt efter middag var tid for sang og musik – alle var meget musikalske og alt blev sunget flerstemmigt, så naboerne myldrede ud på trappegangen for at lytte med!

Else Lund beretter her om sin Farmor:

Min farmor var en fantastisk Farmor. Hun var et farverigt menneske, og hun var ikke uden lune. – Vi havde det sådan, at vi børnebørn på tur gik i byen og hentede koks op fra kælderen om vinteren. – Hun var 65 år, da jeg blev født, og jeg havde min turnus fra jeg var 11 til 13-14 år. Da jeg var 12 år gammel, gik jeg på skolen lige over for, hvor hun boede, og da hun var meget praktisk, sagde hun: “Jeg sætter avisen i vinduet, hvis jeg mangler noget“. – Jeg fik 10 øre pr. gang, så det var jo dejligt at få lidt lommepenge, det kendte man ikke noget til dengang. Det fine ved det var, at når jeg kom i de sædvanlige forretninger, fik jeg småkager i ismejeriet, bolcher hos købmanden og lidt frugt hos grønthandleren. Det tog jeg så med hjem og viste stolt til familien.

Da jeg var 9 år (1925) skrev min Farmor i min poesibog, og på den side, hvor min fætter John havde skrevet: “Elsk din mand og stop hans hoser, så skal du vandre på, røde roser”, skrev min Farmor nedenunder: “Hvorfor skal hun vandre på røde roser, når manden skal gå med stoppede hoser?” – Ja, hvorfor?

Når jeg kom op med varer, jeg havde købt, eller båret koks op, sagde farmor: “Du er stærk som peber”. Det var ellers de mindste kulspande, jeg havde set i mit liv. – Farmor var meget nøjsom, og jeg skulle købe det billigste af alt, for som hun sagde, der skal være noget til Vorherres hus, og det lagde hun trofast hver søndag.

Der var en ting, jeg var flov over, og det var, at jeg skulle have en lille emaljeskål med, når jeg var hos slagteren efter 1 pund fars, vel for 50 øre, – for der gik ellers noget til spilde, når der skulle skrabes af papiret.

Farmor havde den vane at skrive “huskeseddel” indvendig på spisekammerdøren med hvidt kridt, og når vi unger var der, også Harry og Gunnar, Ruth, John, Maud, Ingrid og Aage, så gik Harry ud og skrev: chokolade, bolcher m.m. på døren, og det syntes vi, var skægt.

Farmor elskede at fortælle, og det var hun god til, og hun sagde ofte: “Ja, det lærte jeg i asylet”. Det blev et godt mundheld, især for Harry, for han kunne på grund af sin charme tillade sig mere end vi andre. I et par år eller tre hentede jeg farmor til kirke søndag morgen. Når hun havde taget sin frakke på, tog hun hatten og sagde: “Ja, så må jeg lige have låget på krukken”. Og når vi skulle gå, sagde hun: “Har jeg nu det hele, taske og briller og snustobaksdåsen”, ja, hun var festlig.

 

Købnerkirken

Engang faldt hun ned af en lav stige i køkkenet og kom på hospitalet. Hun havde brækket enten et håndled eller en arm, og lægen ville klippe hendes hæklede livstykke af, men den gik ikke, hun ville hellere udholde smerten, end noget skulle gå tabt.

Hun var også meget gavmild, og alle, der fik børn i menigheden, fik 2 håndhæklede mellemværk af Farmor; og jeg husker tydeligt, at jeg var hos Rosa Osbæk både da hun fik Grete og Edith (Annettes mor), da Rosa skulle have sit mellemværk.

Farmor var altid meget flittig, og hun syede også små trøjer til Afrika af gamle strømpeskafter, eller strikkede bomuldtrøjer og benklæder til Afrika.

Da farmor lå for døden, bad hun vores præst, Bredahl Petersen, om han ville komme og dele nadveren med hende og hendes børn. Bredahl, Jens Pedersen og Børge Berntsen kom fra menigheden, og Harry og Gunnar var også tilstede. Hun tog så afsked med dem og troede, at nu døde hun. Da Bredahl kom over næste dag og hilste på hende, sagde hun: “Ja, præsten må undskylde, at jeg lever endnu”. – Så lune havde hun til det sidste.

Aftenbladet 29 jan  1941

Artikel i Aftenbladet 29. januar 1941.

Til hendes 50 års fødselsdag 1941 skrev pastor Bredahl Købnerkirken denne artikel.

Tirsdag den 28. januar 1941 kan Fru Julie Holm, Drogdensgade 20, København S., Københavns 2. Baptistmenigheds ældste medlem, fejre sin 90- års Fødselsdag; ligeledes vil hun den 23. december kunne fejre sin 75-års dåbsdag. Fru Holm er en velkendt skikkelse blandt Baptisterne i København. Hun er den sidste af sin generation af den ”Larsen’ske Familie”, datter af skræddermester Larsen og Hustru, Pionerer i Københavns Baptistmenighed og i en lang årrække Pedel i Kristuskirken.

Fru Holm blev døbt kun 15 år gammel i Lersøen den 23. december 1866 og oplevede således indvielsen af Kristuskirken i 1867. Da hun var 24 år gammel blev hun gift med C. J. Holm, som ligeledes tilhørte Samfundet. Hun havde gennem nogle år opholdt sig hos en Onkel og Tante i Odsherred, hvorfor de lod sig vie i Nykøbing Sjælland. Med undtagelse af nogle år, hvor de boede i Esbjerg, hvor hendes Mand førte en Fiskedamper, har de boet i København, og siden 1899 i Sundbyen, hvor de den 16. august tilsluttede sig Københavns 2. Baptistmenighed.

10 Børn var blevet født dem. Holm var nu blevet Kaptajn på Islandsbåden, men allerede i 1901 blev Fru Holm enke. Kun 55 år gammel døde hendes Mand i Reykjavik, hvortil han var blevet overført fra sit skib. Tilbage stod nu hans enke alene med børneflokken, og dog alene var hun ikke med sin dybe prøvelse, Gud hjalp hende; og med beundringsværdigt slid og megen nåde fra Herren opretholdt hun sit hjem. Moderens dygtighed og Gudsfrygt satte præg på børnene, ligeledes Fru Holms varmhjertethed og trofasthed imod Menigheden. 6 Børn, 2 Døtre og 4 Sønner, lever i dag, og alle med undtagelse af sønnen Valdemar i USA, hvor han tilhører en baptistmenighed. Fru Holm er Bedstemoder til 9 og Oldemoder til 5 Børn, hvoraf 4 lever.

Hun erindrer vel tiden forud for den nuværende Københavns Baptistmenigheds organisering i 1866, da der var to Menigheder i København, en 1. og en 2., og at ”om Formiddagen gik vi til Lille Kongensgade og om Eftermiddagen til Store Kongensgade, eller omvendt.” Dejligt er det ikke mindst at høre om, hvorledes man oftest om søndag aften „efter Forsamling” spadserede ud til Kalkbrænderihavnen og om vinteren slog hul på isen for at døbe nyfrelste, og hvorledes det kendtes, at Baptisterne derefter i flok drog syngende tilbage.

Hun er samlingspunktet for sin familie; hun er Menighedens ”grand old lady”; i sin hjertelighed, ydmyghed, trofasthed og Gudsfrygt står hun for os som et eksempel på det nobleste af den Baptistarv, vi fik fra slægterne forud. Vel ved vi, at Fru Holm vil sige: „Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld” — Sl. 115, 1. Men tillad os dog at sige: Vi ærer Dem for Deres noble færd iblandt os og takker Gud for Dem. Hjertelig til Lykke ønsker Menigheden og Deres mange Venner i de københavnske Menigheder og ud over Landet! Gud Velsigne Deres Livsaften.

julie_holm_90år_familiebillede-1

Familiebillede fra Marie og Georgs søvbryllup 2. maj 1938. Søvbrudeparret er på billedet placeret til venste og Julie Holm i centrum. Gæsterne kunne derfor også have været tilstede for at fejre Julie Holms 90 års fødselsdag – januar 1941, har desværre ikke noget billede af denne begivenhed.

 

4 comments

  1. […] Vores far spurgte aldrig til vores skole og gik kun modstræbende med til forældremøderne. Min far var vokset op i baptistmiljøet på Amager. Hans far Georg mistede sin far som dreng, idet faderen var styrmand og som døde efter at have fået en slem lungebetændelse under et frygteligt vejr på vej til Island i 1901. Her er link til baggrunden med beretning om hans farmor Julie Holm. […]

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s