English Summary On April 9, 1940, Denmark was attacked and occupied by Germany in “Weserübung” operation. In the year 2020, it is 80 years ago. On the Facebook group “The military through time in Aarhus” Claus Nygaard made a post about his father (major Nygaard) who was on duty at the Vester Alles Barracks the night between 8 – 9 April 1940. Major Nygaard was my boss when I was a soldier at Vester Alles Barracks 1963-64. As I read the post, I recalled major Nygaard tell the story at a lesson. 

I min blog-historie “Soldat på Vester Alles Kaserne” bekrev jeg indkaldelse til 1. Batteri 8. Artilleri Afdeling november 1963 og tiden på Vester Alles Kaserne indtil jeg som FN-soldat kom til Cypern.

Vester Alles Kaserne med angivelse af de for den indkaldte rekrut og senere menig vigtigste faciliteter – så som indkvartering og kostforplejning 🙂 

Som chef havde vi major Nygaard. Jeg husker ham som en meget behagelig chef. Alle blev efter tur kaldt ind på hans kontor, hvor der blev talt om løst og fast.

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyskerne. I år 2020 er det 80 år siden.  Jeg har tidligere skrevet om 9. April 1940 – i Holbæk og Viborg (se link her).

I facebook gruppen “Militæret gennem tiden i Århus” har Claus Nygaard  lavet et opslag om sin far (major Nygaard) der var vagthavede officer på Vester Alles Kaserne natten mellem 8. – 9. april 1940. Opslaget var en avis artikel fra Aarhus Stifttidende, der er et udplug af major Nygaards manuscript til en bog om sin militære karriere.

Da jeg læste avis artiklen var jeg igen tilbage på Vester Allé og så for mig major Nygaard fortælle om, hvordan han som ung officer på Vester Alle oplevede tyskernes besættelse af Danmark. Det har sikkert været omkring den 9. april, hvor der på kasernen blev flaget på halv stang. Da jeg altid har interesseret mig for besættelsen lyttede jeg med ørene slået ud.
Major Nygaard fortalte, at han var mødt den 7. april og bemærkede, at vagtposten var bevæbnet. Det gjorde også et voldsomt indtryk på ham, at ammunitionsdepotet ved Marselisborg skov blev tømt og fordelt til de forskellige kaserner. Der blev gjort klar til krigsmæssigt udrykning. Kasernen blev erklæret i højeste beredskab, hvilket ville sige at mandskabet skulle være fuldt feltmæssigt påklædt døgnet rundt. Om natten måtte de dog løsne livremmen.
Hestene blev gjort klar til hurtig afmarch. De stod opstaldede med løsgjorte remme vendt om i spiltovet med hovederne vendt mod gangen, så de hurtigere kunne komme ud af stalden.

Som vagthavende natten mellem 8. og 9. april 1940 foretog jeg mine runder og inspektioner, snakkede lidt med soldaterne der lå i deres senge i fuld udrustning. I stalden kunne man høre hestene gumle. De havde fået en ekstra ration, så de kunne klare en længere tur, hvis det skulle blive nødvendigt.
Klokken 3 gik jeg ind på adjudantens kontor for at hvile. Allerede tyve minutter senere dunkede det på døren og underkorporalen råbte:

“Telefon fra regimentet”.

Fra regimentet blev der meddelt:

“Tyskerne har til morgen overskredet den danske grænse og er i kamp med vore styrker. Afdelingen gør klar til afmarch med det samme.”

Underkorporalen og de tre ordonnanser havde lyttet med til samtalen og stirrede blege og tavse på mig. Det gjaldt om at være rolig og holde hovedet koldt så en forkert optræden ikke skulle give anledning til panik. Jeg tændte derfor roligt en gul North State og bød de andre og gav dem ordre til at alamere batteriet.
Alarmeringen gik mønsterværdigt hurtigt og på mindre end en halv time stod batteriet opmarcheret på alarmpladsen klar til at rykke ud.

Men ordren til at rykke ud kom ikke.

Der herskede stor utilfredshed blandt soldaterne og der blev talt højt om forræderi. “Skal vi ikke snart afsted” lød det forbitret. Jeg kunne ikke give dem noget svar, for der var simpelthen ikke noget svar at give.
Ordren til afmarch kom aldrig!
Sendt på formiddagen 9. april gav kasernekommandanten ordre til at udskifte Dannebrog med en hvid messedug på kasernes store flagstang. Alle vidste hvad det betød.
Denne forsmædelse ville jeg ikke overvære. Det satte ligesom punktum for en dag fyldt med forræderi.

Afmarchen fra kasernen til Brendstup Gårde nord for Århus blev noget af et mareridt for mig. Soldaterne sad som stivnede på hestene og køretøjerne. Selv red jeg i teten med antrukket sabel og stirrede ligefrem. Det var meget ubehageligt her ned ad Vester Allé. Jeg skottede til den gamle kaserne, som vi nu havde overladt til tyskerne og jeg svor ved mig selv, at det kun var midlertidig og at vi nok skulle vende tilbage engang.
Sådan endte den 9. april 1940 for 3. artilleriafdeling.

 

 

Avis artikel fra Århus Stifttidende i sin helhed. – Opslag af Claus Nygaard på Facebook gruppen “Militæret gennem tiden i Århus“.