I det Herrens år 1963 blev Henry optaget i lægsrullen og fik i løbet af foråret besked på at møde på session på et hotel i Ålestrup. Der blev målt og vejet hvorefter intelligensen blev kontrolleret ved forskellige skriftlige prøver. Alt blev tilsyneladende fundet nogenlunde i orden for der kom indkaldelse til 1. november at give møde på Vester Alles kaserne i Århus. Far fulgte med på cykel ned til Østrup Station, hvor et bumletog ventede og jeg steg ombord og skiftede tog i Hobro. Efterhånden var der en hel flok håbefulde ungersvende, der travede fra Århus H gennem Rådhusparken og stod og ventede udenfor Hovedvagten til Vester Alles kaserne.

 

Optagelse i Lægsrullen. – Med bumletog fra Østrup station. – Vester Allés kaserne.

En flink udseende sergent – som vist på postkortet – tog imod os ved hovedvagten og viste vej til kasernegården. Her blev den enkeltes navn råbt op og ført bort stuevis med den sergent der skulle være vores gruppefører. Herefter gik det ellers fra depot til depot med udlevering af uniforms-genstande og udstyr som åbenbart var nødvendigt for vores militære karriere. Vores sergent hed Pedersen, han var ingeniør før han blev indkaldt og derfor noget ældre end os andre. Han var ikke så meget for militæret så vi havde det nærmest helt ”hyggeligt” med ham. Han pointerede dog, at hvis han så nogen med et ”aldrig mere krig” mærke så skulle han nok ”sørge” for at de fik det ”morsomt”.

Efter at vi havde fået vores udleverede militære kluns på blev vi kørt op på soldaterhjemmet, hvor vi kunne sige farvel til vores civile tøj, der blev sendt hjem til vores mor. På et udleveret postkort har jeg skrevet: ”Kære Alle. Jeg skriver her fra soldaterhjemmet. Vi er blevet jaget rundt med så jeg ved ikke hvad. Jeg havde derfor ikke tid til at skrive færdigt i går. RK 585 959 Jørgensen, 1/8 AA, Vester Alles kaserne. Århus C”.

Soldaterbillede årgang 1963.

 

      

Nørrejyste Artilleriregiment havde et flot mærke med 2 korslagte kanoner og en flammende kanonkugle med en løve. Jeg gjorde tjeneste ved 1. batteri 8 Artilleriafdeling med 105 mm haubitsere.

 

De gamle barakker fra tyskertiden havde ikke så meget luksus, tynde vægge samt kold vand i hanerne, så den store vask blev det jo ikke til i hverdagen. Heldigvis var der jo lørdag formiddag, hvor vi marcherede med bagagesækken med rent undertøj over Rådhuspladsen og ned ad Sønder Allé til Badeanstalten, hvor det ugentlige varme brusebad ventede.

En typisk dag i rekrutten har forløbet som beskrevet hjem 10. november 1963:

”Vi bliver vækket allerede 5:10 (bulder og spektakel nogle gange med bank på enden af køjesengene med løbestangen til geværerne) og så skal tæpperne være lagt sammen til 5:30 og 6:40 kommer befalingsmændene rundt på visitering hvor vi skal have været ovre i ”kosten” og spist – haft vand i hovedet og stuen skal være fejet og støvet skal være tørret af alle vegne. Det er ikke nemt at få væk alle steder for der er en forfærdelig masse kanter og lister, hvor støvet kan lægge sig og sergenten prøver lige med en finger om han kan finde noget. Et andet nummer et, at den der har stuetur må afgive sin hue, der så bliver smidt ind under sengene for at undersøge om der skulle skjule sig en ”nullermand”. Finder han noget må ham der har stuetur ”stå ret” og strakt få det fjernet.

Klokken 8 skal vi stille til parade i gården og så har vi ellers øvelser, eksercits og lignende til 11:30. Vi har som regel altid en ½ times formiddagshvil. Fra 11:30 til 12:30 spises der middag. Kl. 12:40 skal vi igen være klar på stuerne og så skal sengen være redt og den skal være redt således, at den ligner en cigarkasse med knivskarpe kanter og tæppet skal være så stramt at en to-krone kan hoppe flere gange. Kl 13 skal vi igen stille til parade ude i gården og så går det ellers løs igen med øvelser og eksercits, hvor vi skal lære at gå i takt og andre militære færdigheder. Det fortsætter lige til kl. 16:30 hvor vi træder af. Så skal vi over og have noget i skrutten, det er ellers knippelgod mad vi får, der er altid mange slags pålæg. I dag var der oksekød og budding med flødeskum.

Om aftenen har vi en masse der skal gøres ren og støvlerne skal altid være blankpolerede så de rigtig skinner. Klokken 22:15 er der aftenvisitering, hvor vi skal ligge i køjerne og lade som om vi sover.

På stuen er vi 10 mand 49 – 59. Alle fra Jylland, nummer 52 fra Øster Hornum og 58 fra Vinderup. I fredags fik vi udleveret et rigtigt godt fedtet og indsmurt gevær – en såkaldt ”feonat-stang” – og den skulle jo rengøres og pudses i hoveddelene til om lørdagen.”

 

Interiøret på stuen – et lille skab som kunne låses. Garand geværerne hænger parat på væggen. Kup ammunitionen blev opbevaret i et skab på gangen.

Feltbaneræs og skydning foregik på Vester Enggård en god marchtur ned af Vester Alle og videre gennem Botanisk Have.

På en varm sommerdag gennem Botanisk Have hændte det jo, at pigerne var ude og nyde solen – ja så gik kadencen ned i hastighed – utroligt hvor langsomt der kunne marcheres.

Kort fra 1966 over Vester Enggård. De 200 meter lange skydebaner, hvor vi lærte at skyde med skarp. Ved siden af skydebanerne ses det indhegnede område med bunkers, hvor der altid var et vagthold på 7 mand. Jeg har selv været på vagt her flere gange, om natten var vi 2 mand der patruljerede i området. Det hændte at vi så en hare, hvad der blev opbevaret i bunkerne er jeg ikke klar over – måske var de “tomme” 🙂

Men vi nåede da altid frem til Vester Enggård og ”nød” de forskellige aktiviteter: skydning, opvarmning, feltbane samt at ”snuse til blomsterne” også kaldet ”navlefræs”. Efter en sådan dag var det dejligt at marchere tilbage til Vester Alle og nyde maden i Kostforplejningen. Om aftenen var der måske tid til at nyde en kop kaffe ovre i ”tutten”.

Lørdagsparaden var altid noget af et show. Alt skulle være i orden: bælter og seletøj pibet, bæltespænder og regimentsmærker pudset så de skinnede, her blev anvendt godt med ”Brazzo”, neglene rene, ect. Ja der var virkelig mange småting der skulle være i orden, hvis man ville på orlovshold 1. Orlovshold 1 fik lov til at ”træde af” til orlov så der var god tid til at nå de bedste forbindelser/tog på Århus H. De resterende var dem der havde et eller andet der ikke var helt i orden – måske var det redekammen, hvor der sad et hår eller et skæl tilbage. Så kunne man komme på Orlovshold 2. Det ”trådte af” lidt senere så der ikke var mange minutter til de attraktive tog afgik fra Århus H. Det var derfor med at få benene ”på nakken”. Som det er illustreret på billedet var der ikke noget med at løbe ud gennem hovedvagten. Jeg husker et tilfælde hvor vi var i tidsnød med at nå orlovstogene. Da vi var kommet gennem hovedvagten ser 903 sig omkring – skulle der være nogle befalingsmænd i nærheden – da det ikke var tilfældet stikker han i løb foran alle os andre ned gennem Rådhusparken mod banegården. Han var nemlig fritaget for løb og så var det ikke så godt nogen af de overordnede så, at han vist godt kunne løbe, når det skulle være!

Et par af stuekammeraterne udenfor barakken. Det er senere i tjenesten efter rekruttiden for huerne har fået hver deres specielle svaj – såkaldt ”bassesvaj” så andre kunne se man ikke mere var rekrut. Når der var såkaldt ”hurtig” omklædning har jeg mange gange måtte binde 56s slips, så vi hurtigt kunne komme ud af døren.

Dagen for forældredagen oprandt og Vester Alle med selveste oberst Lunn som vært inviterede forældre og pårørende til at vise, hvad drengene havde lært. Der blev også budt på pandekager som min Far og Mor rigtigt nød og satte stor pris på. Oberst Lunn var i øvrigt en rigtig de Gaulle type når han arriverede var det med næsen i sky og attituden ”kan alle se mig – kan alle høre mig”. En garagevagt var en gang i nervøsitet og forfjamskelse kommet til at titulere ham som korporal – ja det var en hændelse vi måtte høre meget om.

 

Oberst Lunn i egen høje person. – Programmet til forældredagen.

 

Far og Mor var ankommet sammen med Eva og Lars. – Her har Århus Stiftidende bragt et lille refererat af nydelsen af pandekager bagt af feltkøkkenet.

Vores 105 mm haubitsere blev normalt transporteret efter en GMC og kanonbesætningen sad oppe bagi med ammunitionen og andet udstyr. På ladet havde vi også en køkkenkasse, hvor vi opbevarede vor mors kager og kogegrej så vi kunne brygge Nescafe og rigtig hygge. Denne køkkenkasse blev altid meget omhyggeligt og forsigtigt løftet af GMC-en, hvorimod resten af grejet nærmest blev kylet af. Når vi gik i ”stilling” skulle haubitseren klargøres til skydning samt sløres, men en mand gik straks i gang med at få vand over til kaffen og vi havde selvfølgelig en rigtig fløjtekedel, der rigtig hylede så de andre nærliggende kanonbesætninger kunne høre, hvordan vores kanon havde kaffen klar. Om en eventuel ”fjende” også kunne blive lokket til for at smage på kaffen skal være usagt.

 

På eksercerpladsen (ridebanen) kunne der gå meget tid og fornøjelse med at lave eksercits med kanonen – for at skaffe ligevægt skulle den letteste og mindste kanonmand ligge tværs over kanonrøret – det var et meget eftertragtet job. På Vester Alle lå ridebanen på et lavere niveau og det gik jo smertefrit med at få haubitseren ned af bakke, når den så skulle op af bakke måtte vi anvende en speciel teknik med at sig-sagge den op ved skiftevis at bremse det ene hjul og så det andet. De 105 mm haubitsere der var på Vester Alles kaserne i 1963-64 havde gjort 2. verdenskrig med og det er også derfra nogle af billederne stammer. Når vi var på øvelse havde vi placeret et 12.7 mm maskingevær på taget af GMC-en. En mand skulle derfor sidde deroppe og observere for flyvere – en noget kold fornøjelse – det blev gerne 72 (Leif) fordi han ikke brokkede sig ved at blive placeret der.

Vi øvede os i at skyde med skarp i Oksbøl. Der blev kommanderet ”fyr” og k2 (73) trak i affyringssnoren, han var en lidt nervøs type der til tider trak så hårdt, at snoren knækkede! Det var med at holde sig for ørene og stå med åben gab for at udligne trykket på trommehinderne. Under en skydning i Oksbøl, hvor 73 trak i snoren lød der bare en kraftig susen og vi sprang alle i dækning og troede det var en forsager. Vi fik manøvreret granaten ud af røret og den blev behørigt transporteret væk under megen ståhej. Senere fandt vi ud af, at vi havde haft for travlt med at samle granaten og havde ikke fået ladningsposerne med (der var 5 forskellige størrelse ladningposer – skulle granaten ud på maximal afstand på 11 km anvendes alle 5 poser). Jeg tror det var 79 der skulle samle granaten og han snakkede altid uafbrudt – måske havde han været ved at fortælle en historie og var blevet distraheret. For at dække over fadæsen gravede vi de 5 ladningsposer ned i et skyttehul. Da der senere skulle opklares, hvad der var sket, var der ikke nogen der kunne huske noget og specielt ikke om eller hvor noget skulle være gravet ned. Den episode blev derefter forbigået i tavshed. Så ladningsposerne ligger nok stadig nedgravet et eller andet sted på Oksbøl skydeterræn.

På skydeterrænet i Oksbøl har vi også været til feltskydning uden haubitserne. Vi rejse med særtog fra Århus H om natten i nogle gamle personvogne. Jeg husker, at et par stykker fik sig en lur oppe i nettet noget umagelig, men en soldat kan jo sove hvor som helst.

 

På orlov som rekrut. – Til Bedstemor fødselsdag. – Orlov før udsendelse som FN-soldat til Cypern.

Udover eksercits, FUT (også kaldet fysisk udmattelse og tæring), marchtur til Vester Enggård gennem Botanisk Have, forskellige slags vagter (hovedvagt, stuevagt, beredskabsvagt, brandvagt og sågar frivagt) blev der da også tid til orlov. Billeder fra juleorlov (rekrut), Bedstemors fødselsdag (menig) og som nyhverved FN-soldat før udsendelse til Cypern.

Hen på sommeren blev der mulighed for at melde sig som FN-soldat til Cypern. Det syntes jeg kunne være ganske interessant, vi havde jo hørt mange historier om soldater der havde været i Gasa. Desuden kunne det jo også friste med flotte mærker og medalje til uniformen for ikke at forglemme lidt spænding samt lidt ekstra penge/bonus.

Den 7. oktober 1964 skriver jeg følgende hjem: ”Ja, så er det blevet bestemt, hvem der er udtaget til Cypern. Jeg kommer med derned, hvis jeg da kan klare omskolingen. Vi skal på træning nede i Haderslev ved Slesvigske Fodregiment. Vi rejser til Haderslev den 19. oktober. Der er 20 mand her fra batteriet der skal afsted, der var ganske vist 47 der havde søgt derned, men der kunne kun komme 20 afsted for der var mange der ville derned fra de forskellige regimenter. Vi skal blive nede på Cypern til slutningen af maj 1965. Det er ganske vist 3 mdr. mere, men vi får jo en masse penge for det.

I næste uge skal vi starte på vores lille manøvre til Tyskland. Det bliver sikkert ganske sjovt.” – Da vi kom til Haderslev var det morsomt at opdage, at nogle af soldaterne fra Fynske Fodregiment havde været med på samme øvelse – hvilket de fortalte ganske dramatisk om.

Senere fra Haderslev har jeg sendt denne beretning: ”Ja, nu er vi kommet til Haderslev kaserne og er blevet indkvarteret i en bygning som hedder Lavetten. Det er en træbarak ikke meget bedre end dem de har i Århus, men det øvrige her på kasernen er meget flot. Vi fra Århus kom en hel dag for tidligt, vi skulle først have været her i dag, men så fik vi jo set lidt på omgivelserne inden de andre kom. Der er kommet godt 100 mand fra forskellige regimenter. Der er nogle fra Fyens Livregiment i Odense, Prinsens Livregiment fra Viborg, Kongens Fodregiment, Fredericia, Sønder Jyske Artilleriregiment fra Varde og et par andre stykker. Der er også nogle gamle hjemsendte soldater, der er en som allerede blev indkaldt i 1956 så det er noget en gammel fyr. Vi har fået udleveret en masse ny udrustning i dag. Vi får sikkert orlov lørdag-søndag.”

Første brev fra Cypern – Aiya Irini 17. november 1964: Ja, så er jeg endelig kommet til Cypern, det trak jo noget længere ud end vi regnede med. Vi kom ikke med de transportmaskiner som oprindelig planlagt. Derimod fløj vi med nogle engelske maskiner som kunne tage 90 mand. Det var nogle hele luksusmaskiner med sæder som kunne slås ned, så man kunne sove og med stewarder som serverede the og vi fik madpakker med pålæg, knækbrød, kiks og bolcher. (Det var første gang jeg var ude og flyve derfor føltes det helt overvældene). Det tog 8 timer at flyve derned. Vi fløj i et stræk med en fart af 500 km i timen, så det blev da til noget. Der var skyer over Danmark derfor så vi så ikke så meget, men nede over Frankrig kunne vi se en hel masse små huse. Det så morsomt ud da vi fløj over Alperne, her kunne vi se bjerge med sne på toppen. Det var et fantastisk syn.

 

Hotel Cornaro, Nicosia, en af mine gamle kollegaer fra Århus står vagt. – Her som radiovagt i Aiya Irini.  

Kl 19 dansk tid landede vi i Nicosia – tiden er jo en time foran – og vi blev kørt ud til Hotel Cornaro, hvor D-Coy har sit hovedkvarter. Her fik vi Nescafé og nybagt kaffekage. Første og anden deling blev derefter kørt ud hvor de skulle afløse. Det ene sted blev kaldt ”Det mystiske hus” det andet ”Irish Bridge”. Vi d.v.s. tredje deling blev på hotellet om natten. Et meget flot hotel med varmt vand og deslige. Vi blev vækket kl. 5 om morgenen og kl 6 kørte vi ud til Aiya Irini ca. 50 km fra Nicosia ved Morfou bugten, hvor vi skulle afløse soldaterne fra Hold I.

I skrivende stund kl er 0240 sidder jeg i radioteltet med en sort kat på skødet – det er en kælen fyr. Vi har ”arvet” den fra de ”gamle” som vi afløste.

Sammen med 3 andre er jeg radiovagt, vi holder forbindelse til en post 8 km herfra (Myrthue) og hovedkvarteret på Ledra Palace i Nicosia. Posten i Myrtou rapporterer om græske militære køretøjer der passerer.

Myrtou observations posten – dejlig solskin og det hele tages meget afslappet, ikke meget at rapportere. Der var etableret telefon forbindelse med kabel til Aiya Irini, men det skete ofte, at nogle “lokale” skulle bruge lidt telefon kabel og så var det jo nemt lige at “snuppe” nogle meter.

Gensyn med en gammel kendis – 105 mm haubitser – på tur med Historiske rejser til Normandiet.