En lille beretning om, hvordan man kan være så heldig pludselig – så at sige næsten snuble over et Fort fra Københavns Befæstning under en tur til Dyrehaven.
Maria og jeg skulle sammen med vores barnebarn Ella (4 år) en skøn forårsdag ud i Dyrehaven. Vi havde hendes cykel med så hun kunne øve cykling, hvor der kun var ”bløde” trafikanter – hunde og andet godtfolk – . Vi fandt da efter at have ”krydset” lidt rundt indgangen til Dyrehaven ”Ved Fortunen”.
Her kunne der lejes heste – og det syntes Ella da godt nok så spændende ud. Så formedelst lidt håndører (120 kr på mobilpay for ½ time!) fik vi en hvid hest, som Ella syntes var som Pippis hest. Pippi er en af Ellas favoritserier.
Udstyret med cykelhjem gik/travede vi afsted med Ella på hesteryg ind i Dyrehaven. Gik og gik var nu så meget sagt for hesten syntes nu bedst om selvbestemmelse. Efter nogle relativt hurtige skridt gik den i stå og så stod vi der og “blomstrede” – folk der kom forbi kommenterede også hændelsen – ”ja den hest har vi også prøvet, den er ikke nem at få gang i”. Men farmand her har før haft med heste at gøre så et fast tag i tøjret var det bare ”afgang kammerat” og så gik det igen indtil den på ny stoppede. Vi havde nogle gulerødder med – de var nu til os selv, men et par stykker til hesten hjalp gevaldigt på dens humør. Hesten prøvede også at kigge efter om Maria havde flere i posen. Nu gik det nogenlunde ned af bakken og efter et kvarter måtte vi hellere vende om for at være tilbage i tide. Selv om det var op af bakken syntes hesten, at hjemad det var nu sjovere end ud i skoven, så her gik det uden stop. Den havde sikkert også været lejet ud adskillige gange den dag, så nu syntes den, at nu kunne det være nok med al den motion.
Ella ville gerne have haft flere ture, men nu var det fyraften for hestene og vi syntes heller ikke at ”mobilpay” skulle overbelastes. Så vi fik cyklen frem og Ella hjulede efter et ”lille” puf glad afsted på stien langs hegnet, her var der fladt og jævnt. Hun øvede ordentlig bremsning – et bremsespor kan anes på billedet.
Efter et godt stykke langs hegnet mod vest kommer vi til en port i hegnet og der anes en ”bunker” på den anden side. Den synes jeg da nok det er værd at undersøge nærmere og går ind gennem porten. Maria siger, at hun ikke er interesseret i ”bunkers”, hertil svarer Ella: ”Jeg er interesseret i bunkers” cyklen kyles til side og hun piler hurtigt efter. Det viser sig, at vi så at sige er ”snublet” over Fortun Fortet. Jeg får et par flotte billeder. Ella der altid har været interesseret i Iphone og billeder vil også gerne tage et billede. Ja det blev i øvrigt det bedste.
Lidt om fortets historie: Fortun-Fortet er en del af Københavns sø- og landbefæstning og blev bygget i 1891-92 og udgjorde sammen med 4 andre forter (Gladsaxe Fort, Lyngby Fort, Garderhøj Fort, Bagsværd Fort og senere Tårbæk Fort) den Nordlige Front af Københavns forsvar. Under første verdenskrig var fortet bemandet med 2 officerer, 15 underofficerer og 77 mand, men efter første verdenskrig blev det opgivet som militært anlæg.


Grundplanet er en ligebenet trekant med spidsen ud mod den kant hvorfra fjenden forventedes (se link). Fortet er et såkaldt nærkampfort, og det havde til opgave at sikre nærområdet d.v.s. Eremitagesletten og Lundtoftesletten. Længere sydpå, altså bagved Fortun Fortet bl.a. ved Hvidegård, blev der opstillet kanonbatterier, som havde til opgave at føre fjernkampen – altså kamp hvor fjenden ikke kan observeres direkte.
Efter have studeret Fortun Fortet traver vi glade og tilfredse tilbage.
Dejlig beskrivelse af historien
LikeLike