Udvandrene fra Høgh Nielsen slægten #2

I første del #1 fulgte vi Høgh slægten fra mine 4 x Tip-Olde forældre Kristen Hoegh og Mette Nielsdatter til mine Olde forældre Kristen Sørensen Høgh og Else Marie Thomsen.

Hvordan det senere gik mine Bedsteforældre Jens Marinus Sørensen Høgh og Jensine Andrea Sørensen kommer i en anden historie. Her følger vi Anders Nielsen Høghs børn, som er Bedstefar Marinus såkaldte 3. fætre.

Anders Nielsen Høghs børn2
Anders Nielsen Høghs 5 børn

Den ældste søn Niels Drejer Nielsen bliver i 1888 viet i Testrup kirke til Sørensine Jensen datter af gårdmand i Testrup Jens Østergaard Sørensen. Efterhånden bliver Niels Drejer ejer af Kastkærgaard og en mindre ejedom. Hans datter Krestine Kirstine og svigersønnen Frederik Frederiksen overtager Kastkærgaard. Min farbror Alfred bliver tjenestekarl på gården og det kommer til at spille en rolle i familiekrøniken (læs om Farbror Alfred og hans søn fætter Arne). Niels Drejer bliver ved folketællingen 1930 og i kirkebogen ved hans død i 1940 omtalt som “rentier” med andre ord en der kan leve af renterne fra sin formue.  Niels Drejers hustru Sørensine dør i 1959 og er i Testrup kirkebog omtalt som “rentrice” af “Kastkærgaard”. De ligger begge begravet på Testrup kirkegård.

Niels Drejer Sørensine Nielsen_033c

Sønnen Niels Møller Nielsen udvandrer i april 1883 (kilde: Udvandrede via Vejle).

 

Niels Møller Nielsen udvandring

Niels Drejer Nielsen skriver i sine livserindringer, at Niels Møller blev udlært som kommis fik rejseblod i årene og udvandrede til Australien til moderens store sorg. Niels Drejer skriver videre at ca 1902 var Niels Møller død i Australien og han måtte rejse til  København og udrede slægtskabet for den engelske konsul. Niels Møller havde i Australien haft en cykelfabrikation.

Datteren Hanne dør kun 14 år gammel.

Brødrene Søren Høegh Nielsen og Johannes Nielsen beslutter, ligesom mange danskere på dette tidspunkt, at udvandre til USA. Søren Høgh DDD 1883

Søren Høgh har ifølge DDD Udvandredatabasen startet på seminariet inden han har besluttet at udvandre i 1893.

Søren og hans 6 år yngre bror Johannes har formodentlig rejst sammen. Ifølge folketællingen Clinton Iowa 1900 er Soeren Hogh indvandret 1893, ligeledes er Johannes Nielsen, som nu hedder John Nelson, i folketællingen Davenport, Scott, Iowa 1900 indvandret 1893.

Søren Høgh Nielsen familie2

Søren Høgh Nielsen og hustu Mette Marie Andersen og deres børn (kilde Ancestry.com).

Efter sin ankomst til Clinton, Iowa bliver Søren Høgh Nielsen 24. juni 1893 viet til Mette Marie Andersen. Mette Marie er også indvandret fra Danmark 1893 samme år som Søren, om de har kendt hinanden fra Danmark eller truffet hinanden på rejsen, fremgår ikke af  arkiverne.

Bosættelse

Søren Høgh bosatte sig i Clinton, Iowa og Johannes eller som han hedder her – John Nelson – Hogh.  John arbejder de første år i Davenport, Scott, Iowa som “Teleg Linieman”, senere bosætter han sig i Omaha Ward 2, Douglas, Nebraska.  De to steder er markeret på kortet.

I folketællingerne er Søren Høgh angivet at arbejde med “Freight RR” (census 1900), “Shipping Clerk, Wholesale” (census 1910) og “Merchant, Grocer Retail” (census 1920).

Søren og Mette Marie opfostrer 4 børn i Clinton. De to drenge Johanes Nielsen Hoegh 1895, Holger Nielsen Hoegh og de to piger Ester Nielsen Hoegh 1900 og Marie W Hoegh 1901.


Johannes Nielsen (John Nelson) bor og arbejder de første år i Davenport, Scott, Iowa (census 1900). Juni 1913 bliver John viet til Maren (Mollie) Jorgensen Miller datter af indvandrere fra Sønderjylland (Nordslesvig). Ifølge vielsespairerne er John flyttet til Omaha, Nebraska og er supervisor i et Telefon selskab.

John-Mollie vielse 1913

Iowa marriage record for John Nelson og Mollie Jorgensen Miller 25 juni 1913.

Johannes Nielsen Høgh

John Nelson (Johannes Nielsen) og hustru Mollie Jorgensen Miller og deres børn (kilde: Ancestry.com). Howard Miller Nelson (1914-1991), John Hoegh Nelson (1916 dør som 11-årig i 1927), Margaret Christine Nelson (1917-2013) og Theodore “Ted” Holger Nelson (1918-2003).

I september 1918 bliver John registret til militæret i forbindelse med 1. Verdenskrig (WW1). Våbenhvilen træder i kraft 11. 11. 1918 og WW1 slutter, så John opnår ikke at deltage.

Ved folketællingen i 1920 (Census 1920) bor familien på Victor Avenue, Omaha Ward 2, Douglas, Nebraska.

I 1928 dør John Nelson og bliver begravet på Forest Lawn Memorial Park, Omaha, Douglas County, Nebraska.

Mollie bliver boede på Victor Avenue (census 1930) og (census 1940) sammen med børnene Howard, Margaret og Theodore.

Mollie dør 1980 og bliver ligesom John begravet på Forest Lawn Memorial Park, Omaha, Douglas County, Nebraska.

 

 

 

 

 

 

11 comments

  1. Jeg er oldebarn af Niels Drejer Nielsen,
    Barnebarn af Kristine Frederiksen ( Niels Drejer Nielsen datter) og Frederik Frederiksen.
    Barn af deres datter Edith Frederiksen, som var gift med Marius Elsø Gravesen.

    Liked by 1 person

    • Din Morbror Per Gravesen arbejde sammen med Arne Henriksen, som er min fætter. Vi havde ikke i min barndom hørt om fætter Arne. Først da jeg begynde med slægtsforskning fandt jeg ham endelig. Vi mødtes og drak kaffe og vi talte som vi havde kendt hinanden altid. Desværre døde han kort tid efter. Ved bisættelsen talte jeg med Per og han fortalte at han og Arne havde haft meget sammen. Sjovt at vi også er i familie – Høgh slægten – nogle generationer tilbage har vi samme slægtfader nemlig Jens Christensen Høeg født 1724.

      Mange hilsener fra en fjern slægtning

      Henry Høgh Jørgensen

      Like

  2. Ja Per er min storebror. Han har haft en del med Arne at gøre. Han har også besøgt Arnes børn i Canada.
    Vi havde en del at gøre med Arnes mor Jenny. Efter hun blev enke efter vores morfar boede hun i samme by som vores forældre.
    Arne var en hyggelig og godmodig person.
    Nej jeg var ikke med til Arnes bisættelse.
    Det var lidt underligt, vores mor døde dagen efter Arne blev bisat. Hun blev næsten 96 år.

    Like

  3. Ja Per er min storebror. Det er sandt Per har haft meget forbindelse med Arne. Han har også besøgt hans børn flere gange i Canada.
    Da Arne flyttede hjem fra Canada det var omkring 1972-1973 kom han en del til vores forældre.
    Arnes mor Jenny boede til sin død også i Aalestrup.
    Arne og Jenny var rare og kærlige mennesker.
    Jenny har været en rigtig god stedmor for min mor og hendes søskende.
    Min mor var det meste af sin barndom hos min oldeforældre ( Niels Drejer Nielsen og Sørensigne )
    hvor hun sagde hun blev godt forkælet. Hun kom dertil fordi oldemor var ked af at skulle afstå Kastkærgaard og flytte i “ Det bette hus” så derfor fik de mor med. Ja sådan var det jo dengang.
    Min oldefar ( Niels Drejer Nielsen,) har skrevet sine erindringer , hvoraf den orginale skulle ligge på Viborg arkiv.
    Vi har en kopi af den , men den er ikke ret god. Jeg har prøvet at renskrive den så godt det lod sig gøre. Det er interesant læsning. Hvor han fortæller om sin opvækst og hvordan de byggede Kastkærgaard.m. m.
    Jeg var ikke med ved Arnes bisættelse.
    Det var lidt underligt vores mor døde dagen efter Arnes bisættelse, hun blev næsten 96 år, og var frisk i hovedet til det sidste.
    Sjovt med slægt skabet, og forbindelsen med Arne også.
    Venlig hilsen
    Mona Elsø Jensen.

    Liked by 1 person

    • Det er spændende med din oldefar Niels Drejer Nielsen erindringer. Hvis det er muligt vil jeg meget gerne låne den. Niels Drejer spiller jo en meget vigtig rolle i Høgh familiens krønike. Høgh slægten er på min Mors side og Arnes far Alfred er min farbror, som er Jørgensen slægten. Sjovt at Jørgensen og Høgh slægten på den måde har krydset hinanden. Paul Arnes søn var meget i tvivl om at Alfred nu også var far til Arne. Nu har Paul og jeg fået lavet en gen test og der er ikke nogen som helst tvivl om slægtskabet.

      Venlig hilsen
      Henry Høgh Jørgensen

      Like

  4. Jamen det må vi da lige finde ud af, Hvor bor du henne. Jeg bor i Helberskov ved Øster Hurup.
    Så vil jeg lige kontakte min fætter Fredy Damgård som har kopien. Som også er et oldebarn af
    Niels Drejer.
    Ja det er spændende, jeg er ikke erfaren i slægtsforskning, men jeg synes det er så spændende, og tidskrævende..
    Venlig hilsen
    Mona E. Jensen.

    Liked by 1 person

    • Spændende. Jeg bor i Herning og Øster Hurup er da ikke så langt væk. En dejlig forårsdag kunne jeg da fint trille til Østhimmerland områder der er jo skøn natur. Når jeg skal besøge mine søstre er det mere kørsel i retning mod Ålborg.
      Ja slægtsforskning er spændende, men som du siger meeeeeget meeeeget tidskrævende – mange timer med at kigge i kirkebøger og folketællinger og lignende. Finder man så efter lang tids søgning noget så har man helt glemt alt besværet.
      Mange hilsner Henry Høg Jørgensen

      Like

  5. Ja du skal være så velkommen. Du får lige mit tlf så du ved hvor du jeg bor . ( 23 31 97 07)
    Det vil jeg se frem til.
    Venlig hilsen
    Mona E. Jensen.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s