Emrys oldefar Niels Kragh – Dannebrogsmand

Emry Kølster – Marias morfar – var skolelærer i Holbælk og samtidig kordegn ved Tveje Merløse kirke fra 1904-1951 med afbrydelse som skolelærer ved Asnæs skole. Som pensionist skrev Emry sine erindringer “Minder gennem småt halvfjerdsindtyve år”. Tidlige historier: “Drengestreger og dårlig samvittighed“,  “Julefrokost a la Falster“,  “Tilbageblik fra Asnæs“, “Emrys afsked med Asnæs og hestevogn til Holbæk“. Denne historie omhandler et afsnit fra Emrys barndom, hvor bedsteforældrene kom og opholdt sig nogle dage i Grønnegade skole på Falster.

 

Luftfoto af Grønnegade skole 1939. – Familien Nielsen på det tidspunkt hvor historien foregår.

Emrys bedstemor Karen Kirstine Nielsdatter Krag (1832-1900) fortalte altid ved petroliumlampens skær meget levende og drabelige historier. Hun glemte aldrig fordums storhed, og i sin tale benyttede hun ofte udtrykket – “hjemme på gården, Hvededal“, medmindre hun gik endnu længere tilbage og berettede om sin far, Niels Kragh, Skovoddegaard, sognefoged, dannebrogsmand og indehaver af Det kgl. Landhusholdningsselskabs sølvmedalje for veldrevet landbrug. Denne historie giver en beskrivelse Niels Kragh, Skovoddegaard.

Skovoddegård

Skovoddegård (foto ca 1950) hvor Niels Krag (1791-1858) havde sit mønsterlandbrug.

Emry beretter om sin Oldefar: Oldefar – Niels Kragh var den første på Falster, der merglede. Sølvkorset havde han også ærlig fortjent, idet han fangede en bande røvere, der i lang tid havde gjort egnen usikker. Det kan næppe have været helt hyggeligt for en gårdmandssøn, der havde sin seng i storstuen, at vågne en nat og se en fremmed mand stå ved sit hovedgærde. I sin hånd holdt han en økse, som han antagelig var parat til at bruge, hvis den unge mand gjorde anskrig. Han sov derfor på skrømt, medens en anden røver tømte dragkisten, hvorefter begge røverne forsvandt. Niels Kragh opdagede en dag på en ridetur, at hans glubske hund Stromy, der gerne fulgte ham, var urolig, da de skulle passere en bro. Det var i den tørre tid, og han regnede med, at det nok var de omtalte røvere sammen med flere andre, der holdt til under broen.

Broen

Det kunne være den omtalte bro, hvor røverne gemte sig.

“Pas på dem Stromy”, råbte han til hunden, der forstod kommandoen og stillede sig på vagt for den ene ende af stenkisten, medens Niels Kragh fik tilkaldt nogle folk, der arbejdede i nærheden. Een for een måtte misdæderne frem, blev bundne og ført til Stubbekøbing arrest, hvor deres synderegister blev trævlet op, og egnen åndede lettet op, da de sad i Horsens, eller hvor de nu blev anbragt. – Navnet “Stromy” er senere givet til adskillige hunde i vor slægt.

 

Stromy sammen med den øvrige familie i Nykøbing. – Nora promenerer med dukkevogn sammen med Sigge og Stromy. – Stromy med familien i haven, Ermegaard bagerst, Pinsen 1933. – Ruth – Marias mor kæler med Stromy ved Sølvbrylluppet i Nykøbing.

Fremragende Danske Bønder 1871

 

Bogen “Fremragende danske Bønder før og nu” af D.E. Rugaard, 1871 giver en fyldig beskrivelse af Niels Christian Krag. Der anvendes mange gamle ord og udtryk som jeg finder er meget interessante, dem har jeg beholdt, dog har jeg anvendt den retsskrivning der blev indført 1948.

Niels Christian Krag  Gårdejer i Nørre Alslev på Falster

I året 1795 fandt udskiftning sted i henseende til Nørre Alslev By på Nord-Falster, og adskillige af bymændene flyttede da snart derpå deres fæstegårde ud på de dem tildelte lodder. Blandt de således udflyttede bønder var Christian Krag, i hvis lod der var faldet at få de yderste bymarker i en skovrig egn, og den af ham opførte gård, der blev skyldsat for omtrent 10 Tdr. Hartkorn med et jordtillæg af omtrent 100 Tdr. land ager og eng, fik navnet ”Skovoddegaard”. Nogle år tidligere var han indtrådt i ægteskab med Ane Jensdatter, med hvem han avlede 7 børn. I året 1816 købte flere fæstere, deriblandt Christian Krag, deres gårde til ejendom, men tidernes tranghed og tryk tyngede således på dem med centervægt, at det blev umuligt for dem at udrede skatter og renter, og der blev således ingen anden udvej tilbage for dem til at kunne blive hængende ved gården og så at sige hutle sig igennem, som de bedst kunde, end atter i 1824 at gå tilbage til at blive fæstebønder. Derved fremkom det nye falsterske fæstegods, der dog senere. Som en følge af lov af 8. april 1851, atter er gået over til selvejendom.

Kort Skovoddegaard

4 cm kortudsnit (1974) af Nord-Falster med angivelse af Skovoddegaard og Nørre Alslev.

Niels Christian Krag var den førstefødte af det ovennævnte ægtepars børn. Han så første gang dagens lys i Nørre Alslev d. 7. september 1791. Hans drenge- og ynglingsår hengik for ham på ganske ensformige måde. Som det sker for det store udelukkende flertal i bondebefolkningen: han måtte tidlig tage del i allehånde bondegjerning, og han gjorde det med lyst og nemme. Efter faderens død bestyrede han i forening med to andre brødre gården for moderen. Således gik tiden sin vante gang. Efterat have fyldt 29 år fattede han det forsæt at gifte sig. Den gamle moder, der kunde trænge til hjælp i husets indre, kvindelige sysler, bestyrkede ham i hans forsæt, og d. 8 december 1820 ægteviedes han til sin fæstmø Kirsten Pedersdatter, en steddatter af gårdejer Hans Steffensen i Alstrup. Deres ægteskab blev imidlertid kun kortvarig. Efterat være bleven moder til 2 døtre, afgik hun ved døden i sommeren 1823. Efter 7 måneders enketilstand giftede han sig atter den 14. februar 1824 med Karen Pedersdatter, en datter af gårdejer Peder Olsen med tilnavn ”Hampe” af Skovby. Heller ikke dette ægteskab blev af lang varighed. Efterat have født ham 4 børn, døde hun i barselsseng i december 1831. Det var den anden tunge prøvelse for den 40 årige mand. Omgiven af 6 små børn, hvoraf den ældste kun var 10 år og den yngste kun nogle uger gammel, anså han det for en bydende pligt for sig og sine børn snarest muligt at tilføre dem en ny moder, og for tredje gang indtrådte han den 16. marts 1832 i ægteskab med Kirsten Hansdatter, en datter af gårdejer Hans Hansen med tilnavn ”Smed” af Skovby. Med denne sin hustru avlede han i de næstfølgende år 9 børn.

Niels Christian Krag – eller som han stadigt blot kaldtes Niels Krag – fik fæste på sine forældres gård i 1825.

For at kunne hævde en nogenlunde tålelig stilling under de for bonden trange og tunge tider, og om muligt endog skride til velvære og lykke, udfoldede han i sit avlsbrug en så utrættelig virksomhed og ihærdighed, at det vakte almindelig og velfortjent anerkendelse og agtelse, og alle mente, at blev han således ved, og han ikke hjemsøgtes af store uheld eller fik for mange børn at forsørge, vilde han sikkert engang komme til at sidde, som man siger, ”lunt inden vægge,” og blive ikke blot en holden mand men vel endog en velhavende mand.

”Bondes fjed gør ageren fed”, siger et af vore gamle kjærnefulde ordsprog, og sandheden af samme stadsfæstede sig ikke mindre på ”Skovoddegård”, end på så mange andre steder rundt i landet: Hans veldyrkede marker gav det ene år efter det andet stedse rigere fold af sæd og forråd af foder. Derved blev hans økonomiske forfatning stedse bedre og bedre, han erkendte det med rørt taknemmelighed mod alle Gode Gavers giver, og det var ikke sjældent, at han i tidernes løb udbrød med et dybt suk: ”Gud ske Lov! Vor Herre velsigner mit arbejde, så jeg får brød nok for mig og de mange munde, jeg har at stoppe!”

Det fortjener her at nævnes, at Niels Krag var en af de første bønder på NordFalster, der begyndte at anvende mergelen på sine jorder, og han belønnedes derfor af ”Det kongelige Landhusholdningsselskab” med en Sølvmedaille.

Sølvmedalje Landhus

Landhusholdningsselskabets sølvmedalje.

Niels Krag var en ualmindelig anset og agtet mand, derom bærer bl.a. de flere kommunale ombud og tillidshverv, der overdroges ham at røgte, de umiskendelige vidnesbyrd, og han røgtede dem alle samvittighedsfuldt. Blandt disse ombud og tillidshverv anføres her følgende: I året 1833 udnævntes han til Sognefoged og to år senere til Lægdsmand, hvilke tvende poster han beklædte i 24 og 22 år. Han udfoldede i begge disse stillinger stor virksomhed; ved hans utrættelige årvågenhed og kraftige hjælp opdages flere tyverier; – enhver tyv vidste, at han fulgtes på de forbryderske veje af Niels Krags øje, og egnes beboere havde al årsag til at være ham taknemmelig for hans omhu og ejendomssikkerheden, – og som Lægdsmand var han en utrættelig efterforsker af skulkelystne værnepligtige. Hans virksomhed påskønnedes derved, at han under 28. juni 1840 benådedes med Dannebrogs-ordenens sølvkors. Denne kongelige påskønnedes af virkelige fortjenester glædede ikke alene den hædrede og hans nærmeste, men også mangfoldige andre.

 

Side 89-90 Dannebrogsmænd, 1839-1843: “Niels Christian Kragh, Gårdmand i Nørre-Alslev på Falster”. – Kopi af Dannebrogsordenen.

Niels Krag var ligeledes i en lang årrække Stævningsmand, Ligsynsmand, og Jordboniteringsmand, i 3 år desuden Sogneforstander, nemlig fra begyndelsen af 1842 til slutningen af 1844, da han afgik ved lodtrækning og senere frabad sig genvalg.

Da ”Tyendeloven” af 10. maj 1854 trådte i kraft, valgtes han til Forligsmægler, og som sådan stiftede han også en ikke ringe nytte. Endvidere bør det fremhæves som et vidnesbyrd om den anseelse og tillid, han nød, at da ”Brandforsikrings-Selskabet for Falsters mindre Landejendoms-Besiddere” i 1855 var bleven oprettet og der efter selskabets love foretoges valg af 5 medlemmer til ”den dømmende Komite”, 2 mænd nemlig af hver af øens herreder og en ved frit valg over hele landet, valgtes ved det frie valg med størst stemmeantal Niels Krag, der beklædte dette tillidshverv indtil sin død og da efterfulgtes i komiteen af gårdejer Jacob Rasmussen ”Stub” i Egelev. Endelig skal endnu fremhæves følgende:

I slutningen af 1857 påbegyndte beboerne på forrige Hvededals gods en proces om regeringen angående ”Halvprocentsafgiften” til statskassen, og til at varetage det fornødne under processen valgtes for Nørre Alslev By Niels Krag, for Nørre Vedby sogns søndre distrikt Jacob R. Stub i Egelev, for samme sogns nordre distrikt Poul ”Hampe” og for Vålse sogn Rasmus Hansen i Vålse; blandt disse valgtes atter Niels Krag til den egentlige fører af processen. Hans derpå indtrufne dødsfald forhindrede ham i at føre sagen til ende, hvilket derimod skete af ovennævnte Jacob R. Stub.

Niels Christian Krag afgik ved døden den 7. februar 1858 efterladende sig enke og 15 børn, der beklagede tabet af den kærligste ægtefælle og fader. Han var, som allerede nævnt, en ualmindelig anset og agtet mand, ikke blot blandt sine standsfæller, men også af sine foresatte og andre højerestillede i samfundet, der gerne samtalede med den belevne Niels Krag. En følge deraf var, at uvenner og misundere søgte at gjøre hans folkelige tænke- og handlemåde mistænkelig, men skumlerierne og bagtalelserne fandt ingen god jordbund hos upartiske folk, der godt gjennemskuede bevæggrunden til dem. – Han havde altid udvist en sjælden uegennyttig godgjørenhed mod fattige, der aldrig forgjæves tyede til ham om hjælp i deres nød og trang; deres taknemmelighed viste sig på en smuk måde ved hans jordefærd gjennem blomster og ligkrandse.

 

10 comments

  1. Jeg elsker en historie, hvor en hund er helten. Vi har lignende situationer til det røveri her i England. De almindelige mennesker løser forbrydelsen og fanger de kriminelle, mens politimændene er hyggelige og varme og spiser deres morgenmad. Godt gjort Stromy!

    Liked by 2 people

  2. […] Bedstemor var altid far meget taknemmelig og lagde aldrig skjul på det. Dog glemte hun aldrig fordums storhed, og i sin tale benyttede hun ofte udtrykket – “hjemme på gården Hvededal”, medmindre hun gik endnu længere tilbage og berettede om sin far, Niels Kragh, Skovsoddegaard, sognefoged, dannebrogsmand og indehaver af det kgl. landhusholdningsselskabs sølvmedalje for veldrevet landbrug (Se historien her). […]

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s