Rydhave Slot og Våbenhule i skoven

I vinteren 1961-1962 var jeg på på Rydhave Slots Ungdomsskole – efterskole hedder det nu om dage.  På daværende tidspunkt var der drenge om vinteren og piger om sommeren – mine søstre Eva (sommer 1958) og Birtha (sommer 1962) har været der.

Rydhave Slots beliggehed og historie

IMG_9805

Uddrag fra min elevmappe, som blev præmieret som klassens bedste: Omtrent 13 km fra Holstebro når man til den meget høje Hanbjerg bakke. Herfra ser man et forgyldt spir rage op mellem træerne et par kilometer længere fremme. Det er spiret på Rydhave slot. Det smukke hvide slot ligger i en af Danmarks vestlige bøgeskove.

 

 

 

Rydhave Slot – der er stadig voldgrave tilbage. Ved indgangen ses resterne af en. Den dag i november, hvor vi ankom, var der ret mørkt og Jørgen “Evald” faldt i vandet, heldigvis var der ikke dybt vand, så han “nøjedes” med våde bukser. Han måtte dog senere høre en del bemærkninger om denne episode. – Spiret med vindfløjen hvor grev G.C. Rabens navnetræk og nitakkede grevekrone vajer.

Den ældste del af slottet er bygget ca. år 1300. Navnet Rydhave har forbindelse med at “rydde”. Hele egnen har været dækket af skov og på rydningen kom landsbyen Ryde og gården / slottet Rydhave til at ligge.

Initiativrige ildsjæle stod i spidsen for, at omdanne det gamle slot til en ungdomsskole, hvilket krævede både indsamling af penge og tilladelse fra Nationalmuseet. November 1956 startede det første hold elever.

 

 

Klokken som kalder til time og spisning. – Slottet set fra vest.

Vi var ialt 68 elever (drenge) og i min klasse var vi 17 elever.

skole06-1

Jeg sad ved siden Bjarne Elkjær (4 fra højre). Da forstander Vemmelund står bagest er det sikkert regning der er på skemaet.

 

Riddersalen var omdannet til foredrag og morgensang. – Motorlære ved Thalund – det var nu ikke lige mit favoritfag.

 

Værelserne havde enten 3, 4 eller 6 mand afhængig af størrelsen. Jeg boede på værelse “Berbom” sammen med William, Peter og Svend (også kaldet Svend Trøst Mommesen). – Mit favorithjørne af vores fælles skrivebord.

 

Nogle af kammeraterne mødte jeg igen 4 år senere på Hammerum Landbrugsskole. Sammenligning her – alle 4 år ældre, men stadig unge.


Våbenhulen i skoven. En aften kom den tidligere ejer af slottet Elmholdt og fortalte meget levende og spændende om tiden under den tyske besættelse. Han havde været med i modstandskampen og sammen med de andre i modstandgruppen havde de gravet en stor hule i skoven, hvor man gemte de våben, der blev kastet ned fra de engelske fly. Den historie står lyslevende for mig. Jeg har yderlig søgt på historien og specielt fået bidrag fra: Hjemmeværnmuseum Holstebro – Rydgave Slots historie – Rydhave slot og våbenhulen – Visit HolstebroArkivet Vinderup – Indvielsen af våbenhulen  samt i bogen “Natten der varede otte dage” af Anders Bjørnvad 1967, side 162. Jeg har derfra lavet dette sammendrag:

Ingeniør Erik Rørbæk Madsen fra B&O i Struer kom og spurgte Kristian Elmholdt, Rydhave, om han kunne skaffe nogle folk, til at modtage våben og øvrigt materiel fra luften. Der blev så dannet flere grupper med folk fra både Struer, Vinderup og omegn som kunne tage imod nedkastningerne og få materiellet af vejen. Sidst i september 1944 kom den første nedkastning på pladsen Havris Hede (kaldet punkt 20 eller Spencer). Det var en god plads, den var let for de engelske piloter at finde. Landet var jo mørkelagt, så der skulle nogle karakteristiske kendemærker til for, at de kunne finde vej.

Man besluttede så at grave en hule ude i Rydhave skov og bruge den som opbevaringsdepot til våbnene var pakket ud og omladet i transportkasser, så de kunne sendes videre med tog eller bil til andre egne i landet, hvor modstandsbevægelsen skulle bruge dem.

modstandsbevaegelsen_0001-1

Hulen blev gravet ud ca. 3×7 m og godt i mandshøjde, loftet bestod af træstammer med tagpap og et godt lag jord over. Bunden blev drænet og belagt med brædder. Indgangen blev lavet i siden og med en lem i loftet, så containerne kunne sliskes ned, så man kunne stå nede i hulen og pakke om.

Lys fik man også etableret, det var med bilbatterier og bilpærer. Til slut blev der plantet træer oven på hulen, så den var meget vanskelig at finde.

Natten til den 1. oktober 1944 modtog gruppen de første våben. I hulen blev de nedkastede våben og sprængstoffer pakket i uskyldigt udseende kasser og senere videredistribueret til andre egne af Jylland.

Det blev til i alt 10 nedkastninger på pladsen på Havris Hede, og det meste af våbnene og sprængstoffet, blev omladet og sendt videre herfra.

Den tyske værnemagt var flere gange ude for at overtage Rydhave Slot til deres formål, men hver gang lykkedes det at afværge en beslaglæggelse. I krigens første år ville tyskerne tage slottet til lazaret, men det lykkedes Mette Skibbild at forhindre det.

I krigens sidste måneder kom tyskerne igen, men igen lykkedes det at afværge overtagelsen. Men denne gang var man forberedt, og alt var gjort for at sætte tyskerne stolen for døren. Ikke mindst frihedskæmpemes tilhold omkring det gamle slot nødvendiggjorde en sådan afvisning. Der skete da følgende: Kirkearkitekt Fritz, som dengang opholdt sig på Rydhave, og ,,Storm”, alias Jens Jul Rasmussen, som havde været gardist og med i kampen mod tyskerne den 9. april 1940, blev majet ud som et par højtstående personer. De blev behængt med gamle iøjnefaldende ordener.  Storm majet ud som slotsinspektør og Fritz som slotsarkitekt. Storm fik til opgave højtideligt at melde tyskerne til hr. slotsarkitekten, når de kom. Som sagt så gjort; tyskerne blev meget imponerede af de fornemme herrer, som viste dem rundt i det ærværdige slot; de var øjensynligt meget beærede af at være i så fint selskab – hvorefter de høfligt trak sig tilbage.

Efter krigens ophør lå hulen hen og faldt sammen.

Da jeg var elev i 1961-62 var der ikke meget at se og den var vanskelig at finde. Ved vores 25 års jubilæum i 1987 var vi nogle stykker der var ude og gense hulen, men den var stadig helt overgroet.

Samme år gik lærerene og eleverne fra Rydhave Ungdomsskole igang med en rekonstruktion af det gamle våbendepot. De blev assisteret af Kristian Elmholdt og andre modstandsfolk fra egnen.

 

 

 

Det underjordiske våbendepot i Rydhave Skov efter renoveringen. Indgangen er markeret med et kryds. Hulen var fra et hul i loftet udstyret med en sliske for nedtagning de engelske containere. Kristian Elmholdt tidligere ejer af Rydhave Slot og skov står oprejst i våbenlageret. Fotoerne er fra restaureringen i 1987.

Den 4. maj 2008 blev våbenhulen officielt indviet efter at Skov og Naturstyrelsen havde renoveret ”Hulen” på flotteste vis, samt at Tholstrupgruppen fra Skive havde foranlediget opsætningen af en mindesten for modstandskampen og for Rydhavegruppen.

 

 

 

Mindesten for Våbenhulen og Rydhavegruppen. – Indgang til den renoverede våbenhule.

 

 

 

 

5 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s