Besværlige naboer – Flytning – Husbyggeri I

English Summary: Maria’s mother Ruth and her father Emry both write about their three homes within a short walking distance in a Danish provincial town called Holbæk in the 1920s and early 1930s.

I min blog “Emrys afsted med Asnæs og hestevogn til Holbæk” tog Emry (Marias Morfar) afsked med sit lærerembede i Asnæs gennem 6 år og rejste i 1914 til Holbæk, hvor mulighederne for et bedre embede var større. Emry og Anna flytter ind i en lejlighed på Ringstedvej 3. Årene efter er meget turbulente. I 1915 adopterer Emry og Anna en nyfødt pige Ermegaard. To år senere føder Anna sønnen Flemming, men han dør 3 uger senere. Anna dør selv af den Spanske Syge i 1919 (læs mere i “Holbæk 11-11-1918“). Emry møder ved Dragespringvandet på Rådhuspladsen sin senere hustru Asta (se mere i “Emrys fødselsdag 1919” og “Asta og Emry vielse“).

Emry og Asta sidder her i gården på Ringstedvej 3 og nyder freden og solen.

På Ringstedvej 3 bliver de næste år født 3 børn: Først Eva 1921, dernæst Ruth 1923 og sidst lillebror William 1925.

Ruth beskriver huset nr. 3. Min bedste veninde Jytte, boede i den anden ende af det lave hus lige ved jernbanen og broen, som togene kørte under. I dette hus boede der 5 familier, som var fælles om vaskehus og “das”. som lå på den anden side af den brostensbelagte gård. Bag dette baghus, som forøvrigt havde et kontor, som Far brugte, lå vores have med et stort gråpæretræ. Hvis man stod op på en bænk i haven, kunne man se toget, når det kom ud fra eller skulle ind under broen, jeg kan stadig fornemme den hvide damp, der kom ud af skorstenen fra toget. Vi vinkede gerne til folk i toget.

Lotchen, Ruth med bamse, Asta, Ermegaard, Eva med dukke
Lotchen, Ruth med bamse, Ermegaard, forrest Eva med dukke

Emry beretter videre: Det var på denne tid, jeg erhvervede min grund på Marthavej, idet jeg regnede med foruden at være kirkesanger også at få betroet kirkebøgerne, så det gjaldt om at vort fremtidige hus fik en god beliggenhed af hensyn til det eventuelle kirkekontor. Foreløbig blev det dog kun til et udvidet havebrug. Grunden var absolut ikke byggemoden. Ingen kloak. Ingen anlagt vej. Jeg erhvervede de 1100 kvadratalen for 2150 kr., ret dyrt efter datidens priser, men jeg var optimist og regnede med, at det hele gik i orden for dette nye kvarter inden alt for længe, og ligeledes med, at det ikke ville vare alt for længe med den kordegnestilling, da overlærer Knudsen på denne tid blev ramt af et apoplektisk tilfælde, og at det kun ville være et tidsspørgsmål på et år eller så, inden han blev nødsaget til at søge sin afsked.

Efter nogle skønne år på Ringstedvej 3 beretter Emry i sine erindringer:

Ingen har fred længere, end ens nabo vil

Min forhenværende svoger, Theodors kone Elisabeth, fik gennem husets ejer, min forhenværende svigerfar Johan P. tilladelse til at bruge vort tørreloft. Da hun vaskede ustandseligt, kom det til flere sammenstød mellem os to familier, og da tilmed Johan P. satte lejen temmelig kraftigt op, begyndte vi at se os om efter en anden lejlighed, uagtet vi ellers syntes, at netop dette hjem rummede så mange minder for os, fra børnene var små. Selvom haven nu var en trekant, havde vi fået et rigtig smukt anlæg ud af den. Endda med en grotte i den spidse vinkel. Det kan gøre mig blød om hjertet den dag i dag, når jeg ser alle amatørbillederne af børnene som små med deres Mor eller Mormor – taget derhenne fra.

This slideshow requires JavaScript.

Ved et tilfælde blev en lejlighed ledig på Ringstedvej 17. Jeg skyndte mig at slå til, da værten, nu afdøde Møller Hansen, Tåstrup, tilbød mig denne. Der var gode, lyse, stuer, solrige stuer, loftsværelse, godt køkken, rigeligt med kælderrum,

MEN et gammeldags lokum i gården.

Det skulle vi tilmed dele med en anden lærerfamilie. Da det i alt blev benyttet af 11 personer, – voksne og børn – var dets modtagerevne allerede den sjette dag i ugen miserabel, hvorefter vi spekulerede meget på, at bygge vort eget hus. Indtil videre måtte vi dog slå denne plan af hovedet, men længe varede det ikke, før vi gjorde alvor af det.

Ruth – Glimt fra barndommen – Ringstedvej 17

Det første jeg husker er flyttedagen, da vi flyttede fra Ringstedvej 3 til nr. 17 til en større og lysere bolig. Jeg kørte afsted med min dukke i en lille trillebør. Ringstedvej 17 var et hjørnehus med 6 lejligheder, og vi havde et vindue mod Ringstedvej, og 4 vinduer mod Marthavej. Der var dejlig højt til loftet.

Luftfoto af Ringstedvej, rød pil angiver angiver nr. 3 og 17. – Ermegaard i døren til Ringstedvej 17.

Jeg husker en Sct. Hansaften der, hvor vi var alene hjemme med den unge pige, Emilie. Jeg må have været vild den aften, for det blev sagt, at jeg rev radioen (noget meget nyt og fint dengang med øretelefoner) ned på gulvet. Jeg fik nok en endefuld for det næste dag, men husker det ikke. Vi havde været en tur “rundt om haverne” – et område med mange haver, som man kunne leje til at dyrke grøntsager i – og her var et stort bål, og det var jo meget spændende at se på det. Far og Mor havde sikkert været inviteret ud til husholdningsskolen, hvortil Far ofte kom og holdt foredrag og skrev sange for de unge piger, som gik der.

This slideshow requires JavaScript.

Besøg af Mormor Laura og Farmor Ane, som til tider havde svær ved, at forstå hindanden, Laura talte “Københavnsk” og Ane “Lollandsk” dialekt. – I gården til Ringstedvej 17 legekammeraterne: Eva, Franz, Kirsten, William og Ruth.

Julen i nr. 17 husker jeg, hvor vi sad kl. 12 og spiste risengrød med mandel i, og vor kusine, Nora, var i huset hos os på det tidspunkt, og solen skinnede stærkt. Jeg synes, at jeg blev helt overvældet over mine julegaver, som bl.a. bestod af en lille hvidmalet dukkegynge, som jeg straks satte en dukke op i, så den fik sig en tur i den. Næste dag legede vi med gaverne under juletræet.

Nora
Kusine Nora – pige i huset

Fastelavn. Vi havde hørt, at man brugte at “rise” sine forældre op fastelavnssøndag med et fastelavnsris. Far havde skåret riskviste til os ude i en mose. Jeg husker ikke, om de var pyntet med noget, men senere lærte vi da at broncere risene. Denne fastelavn havde vi ikke noget ris, men så brugte vi Evas penalhus, som kunne deles, så en havde låget og den anden det nederste, og vi stod op og slog løs på Fars og Mors dyner. Det var meget tidligt, og vi blev ganske bestemt jaget i seng øjeblikkeligt (læs mere om Fastelavn i Barndommen).

Fra dette soveværelse husker jeg også dagene i sengen med mæslinger, og gardinerne trukket for. Da jeg meget sjældent var syg, så var det en underlig periode. Vi har nok ligget der allesammen, men det står ikke klart for mig, dog husker jeg, at Far noget senere også var meget syg af lungebetændelse.

Jørgen Bille, Kirsten, Ruth, Eva

Jeg husker også, at jeg faldt baglæns ned i en lyskasse og slog mig slemt.  På fotoet sidder jeg med Eva, William og Jørgen-Bille og ser noget fortudet ud.

En søndag morgen, da jeg var i 5-års alderen, skulle vi op på loftet for at sige “God morgen” til Ermegaard, som delte et værelse deroppe med den unge pige, og på vejen ned ad trapperne havde jeg for meget fart på, og resultatet var, at jeg trillede ned ad den stejle trappe og slog hovedet temmelig meget. Lærer Hansens Ellen, (husbestyrerinde) stak hovedet ud og lukkede den vist hurtigt igen – “åh, disse unger !” – har hun nok tænkt ved det rabalder.

Men alt i alt havde vi det godt i nr. 17, og jeg kan se for mig, hvordan vi stillede 4 stole sammen og lagde den røde plaid over dem, så var det en fin karet. – Det var før bilerne – dog så vi enkelte biler – men hestevogne var det mest almindelige – og mælkemanden kom hver dag med sin hest og vogn.

Mælkevogn og hest
Mælkevogn og hest

Besværlighederne med byggeriet på Marthavej kommer i næste afsnit læs her.

7 comments

  1. What a wonderful post (as always). You have a fantastic collection of photos!
    Thank you, Maria and Henry for the lovely card and letter!! It just came about an hour ago! What a terrific surprise!!

    Like

    • We are so happy that it reached you. Here our postal system is almost non excisting. We have a lot of photos and memoirs to be inspired from. Henry asked me to answer you. It’s emotional to read my mother’s notes and even diary notes from the age of ten. Greetings from us both, Maria

      Liked by 1 person

  2. What a magnificent series of photos. The story that goes with them is so detailed. It is always difficult when you live close to a neighbour if conflict occurs. I do hope you both have a wonderful 2020.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s