English Summary and link: Born in 1921 Maria’s aunt Eva would have been 95 years old the 4th of February 2016 had she been alive. Maria has posted an English blog post – her story can be found here.   

Eva født Kølster – Marias kære moster – kunne 4. februar 2016 være blevet 95 år. I den anledning har jeg her kigget i Emry Kølsters ”Minder gennem småt halvfjerdsindstyve år”. Emry er Evas far og Emry blev efter sin første hustrues død gift med Asta og Eva er deres førstefødte. Emry beskriver Evas ankomst således:

Astas stærke trang til sure æbler

Efter 3-4 måneder var der nemlig tegn til det første. Heldigvis hørte Asta til den type kvinder, der ikke er syge hverken i første eller anden halvdel af perioden. Det eneste abnorme var, at hun følte en stærk trang til æbler, selvom de aldrig var så sure. Det bemærkede jeg især, da vi besøgte Måreskov i ferien. Harald lo så lumsk, da han havde set sin nye svigerinde og opdagede, hvad der var i vente. Agnethe havde det nemlig på samme måde og var omtrent samme måned henne i perioden (Carsten) som Asta.

Eva februar 1921

Enkeltheder fra det første år erindrer jeg ellers ikke stort flere af end dem, jeg allerede har nævnt. Vi kom enkelte gange på Kramshøj, og vi blev snart inviteret ned hos bagermester Pedersens, hvor Asta altid blev venligt modtaget. I den yderste lejlighed i samme ejendom som vi beboede, var Annas bror Theodor med sin unge kone, der tillige var hans kusine, lejere. Til at begynde med kom vi godt ud af det med dem. Desværre varede det ikke så længe. Men så vidt jeg husker, henrandt det første år dog temmelig fredeligt.

Vi nåede så ind i 1921 og var på 10 dage nær nået til vor første bryllupsdag, da Eva kom til verden. Det var en svær fødsel, og jeg kan den dag i dag harmes over, at jordemoder fru Lorentzen ikke lod tilkalde læge, hvad jeg gang på gang gjorde henstilling om. Det var ikke nødvendigt. Det gik nok lidt langsomt, eftersom det var første gang, men ellers ganske normalt. Værst var det selvfølgelig for Asta, men det var også en kvalfuld tid for Mormor (Laura), der var ankommet, og for mig.

Jeg benyttede dog ikke ventetiden til at løbe desperat frem og tilbage, men skrev en sang, som skulle bruges ved afskedsfesten for lærer Mørch, der var udnævnt til overlærer i Hørsholm. Derved gik tiden nogenlunde, og hen på morgenstunden var det hele overstået til stor lettelse for os alle, og for Asta var det vist som at komme i himmerige. “Tænk, at vi har fået en lille pige”·var det første, hun sagde til mig, da barnet var puslet og lagt i svøb og det hele. Og så gik det hele ellers normalt med det passende antal dage i sengen, og det viste sig heldigvis, at Asta selv kunne amme barnet, uagtet hun fik betændelse i mælkegangen, og det blev til en rigtig væmmelig byld hen mod den venstre arm. Men det gik da over, og Eva kom ikke til at savne modermælken det første år.

Billeder fra Evas første barndomsår.

Billeder med Eva indtil skole-start.

Eva begyndte på mellemskolen i 1933 og gik ud af realklassen 1938. For Ruths vedkommende bliver så årstallene henholdsvis 1935 og 1940. Williams er lidt mere indviklede, eftersom han begyndte i II. kl. i 1932, kom på mellemskolen i 1936, gik ud af realklassen 1941. Jeg skal skåne læseren for alt, hvad der hedder karakterer, og kun skrive, at vi havde glæde af alle vore fire børn, hvad angik deres eksaminer, selvom de ikke var vidunderbørn.

Skolebillede fra Evas klasse – Eva i forreste række ved siden af læreren.  Da Ermegaard, Eva , Ruth og William i slutningen af 30-erne gik i realskole hed den Centralskolen, derefter blev den kaldt Østre Skole og til sidst Sofienlundsskolen Østre afdeling.

Hvis min hjælp har betydet noget, skulle det vel nærmest være i regning og dansk stil, hvor jeg i sidste fag altid gav dem en sønderlemmende kritik med min fyldepen, når de viste mig deres kladde. Jeg tror dog nok, at alle mine overstregninger og tilføjelser skærpede deres kritiske sans for sproget. Den dag i dag bærer deres breve præg af, at de aldrig fik lov at sjuske, ligesom eksamenskaraktererne viste det samme.

Eva og Ruths karakterer fra eksamensprotokollen.

Evas konfirmation – 1935

Og så tror jeg, vi er nået til Evas konfirmation. Det var d. 13. 10. 1935. Jeg kan for en gangs skyld rose vor familie for deres nærværelse. Både min mor, Ingeborg og svoger Chr., Harald og Agnethe, mormor, morbror Svend og hans daværende nye kone, Karen, var mødte foruden de to frisørfamilier og frk Dagny P. husholdningsskolen, kusinerne, hr og fru Erdman A., og tante Jenny. De øvrige gæster har jeg glemt. Men vi fik en dejlig fest ud af det. Til stemningen bidrog ikke så lidt, at jeg kunne servere meget rigelig af min hjemmebryggede vin, både rhinskvins- og sherrytype. Den var tilmed vellagret og tilpas afkølet. Taler og sange fulgte slag i slag. Vi havde god plads, da middagen foregik i spisekælderen ude på skolen. Jeg citerer et par linier (sang nr. 102):

Nær ved vej og viadukt i en have indelukt

Eva gik de første fjed langs med hækken op og ned.

Skønt hun leved’ lunt og godt, livsensmodet var kun småt.

Eet dog kunne damen si’: “Mor, de’ ka´ jeg ikke li’.”

Et andet vers:

Holbæk-Maareskov og hjem cykled’ hun med fynd og klem,

svømmed næsten til diplomet, var ej regn og kulde kommet.

Sagt med få og korte ord: Hun er blevet stærk og stor.

Inden vi lader Eva blive rigtig voksen, kan jeg dog ikke lade være at citere lidt af sangen på melodien til vinterens rædsel, (“Gem du dine kys“) ved realistgildet:

Mindes vi en dag, når atter for vi bli’r spændt,

hvor alt slid lå bag, og terperiet var endt.

Hvor var livet skønt og himlen blå og blide far og mor

og spendable – uden manende alvorsord.

Mindes vi en dag, der blev sagt frøken og hr.,

dengang kur vi gav hos vor frisøse, barber.

Ja, og onkler, tanter ser i os familiens store lys,

særlig dem, der bor lidt fjernere udenbys.

Mindes vi en dag, at kammerater vi er,

når for strammet stag på livets gyngende færd

– en på luksusklasse rejser, andre kun på mellemdæk.

Når vi mødes, alle titlerne kastes væk.

 

Evas forberedelse til optagelse som sygeplejerske

I April 1937 havde Eva overstået sin realeksamen med megen hæder. Hun overgik endda sig selv fra året før. Hun havde vistnok en dejlig sommer med mange cykleture, selvom hun også fik lidt tiltrængt undervisning i husgerning af sin mor.

This slideshow requires JavaScript.

Billeder fra Evas ture på cykel.

 

Billeder med Eva hjemme i Holbæk på Marthavej

Hendes mål var at blive barneplejerske. Snart fandt dog både hendes forældre og hun selv, at der var mere fremtid i en sygeplejerskes gerning, men denne uddannelse kunne først begynde, når de unge piger blev 19 år, og en alsidig uddannelse i husgerning forinden var ønskelig. Af denne grund søgte og fik hun plads i et grossererhjem (Cantors) i Charlottenlund. Den første september fulgte vi Eva til stationen. Hendes Mor fældede et par tårer; da vi gik alene hjem. Det var jo nu engang hendes ældste kød og blod, hun her sendte ud i verden, Eva selv tog det meget tappert og fik en fortrinlig uddannelse hos den meget dygtige husmoder, fru Cantor. Herren var jøde, og børnene lignede ham udpræget. Det kom jo senere til at gå ud over denne familie, der dog slap med et længere sverrigsophold.

Eva her sammen med Cantor børnene.

Ved Eva Kølster’s 17-års fødselsdag den 4′ februar 1938 skrev Emry denne sang til Eva.

Eva startede som sygeplejeelev på Bispebjerg Hospital. Heruder ses et billede taget på dagen, hvor  eleverne efter en prøvetid får lov til at bære kappe.

Hvordan det senere gik Eva – forelskelse, giftemål, børn samt oplevelser under besættelsen vil blive beskrevet i en senere blog-post.