I første afsnit af ”Barndommens Nyrup” beskrev jeg vores ejendom – eller rettere husmandsted på ca. 12 tønder land, samt vores naboer og vinterens sysler. Andet afsnit omhandlede forårsarbejdet.

Efter at markerne var gødet, kornet og roerne sået og kartoflerne lagt var der tid til at efterse hegnet om græsmarkerne så køerne kunne komme på græs.

Her trækker Far med en kvie, vi havde normalt 5 køer, som blev koblet sammen 2 og 2 efter hinanden. Nogle af billederne er taget efter at Far havde sat nogle af køerne ud og kun havde et par stykker tilbage. Lene har fået lov til at trække en som ser ud til at være en kvie eller stor kalv.

Her i foråret er det ikke bare kornet, roerne og kartoflerne der spirer frem, men også ukrudtet kommer hastigt op og vil gerne overtage pladsen. Enkeltradede radrensere, som vist her, er desværre ikke vores fra Nyrup, da der ikke eksisterer kendte billeder. Den første er fotograferet i Rebild og har monteret et plovjern når radrenseren anvendtes til ”moldning” eller ”hypning” af kartofler. Det andet billede er fundet på Thomas Høghs webside og er monteres med tænder til radrensning af roer. Radrenseren kunne også monteres med skråtstillede roterende ”tallerkner” så man kunne komme tæt på roerækken.

Både kålroerne og runkelroerne (sukkerroer) skulle jo luges (nogle kalder det ”hakkes”). Jeg har her ”lånt” et billede af min kusine Stinne, der viser hvordan hun og Bernt luger kålroer.

I historien ”Hjælpe til Hjemme” har jeg beskrevet, hvordan det foregik i Nyrup. Det var Mor og os børn der lugede roerne for Far var så omhyggelig, at han som regel, kun nåede at luge et par rækker, men til gengæld var det de rækker der havde mest ukrudt.

Tørvegravning.  I Nyrup hørte der et stykke eng (kær) til, som lå ca. 1½ km væk. Der havde været tørvejord, hvor der kunne graves tørv, som kunne anvendes som brændsel i vinterens løb. Tørvelaget i vores del af engen var for længst gravet væk. I engstykket længere ud mod bækken (Halkær Å), som vores nabo Jens ejede, kunne man stadig grave tørv. Jeg husker et år hvor vi skulle grave tørv både til Jens og os selv. Det var Kristian Petersen i kommunehuset der stod for tørvegravningen. Far slæbte tørvene ud med en af hestene og lagde dem i græsset. Måske er det Eva og jeg der har ”stukket” tørvene d.v.s. med et jern skåret dem i passende stykker.

Thomas Wade har malet denne flotte beskrivelse af tørvegravning, som vi har set på Tate Britain. Tørvene lå derefter til tørring i solen og på et tidspunkt blev de vendt, som en dreng er ved på billedet. Et hårdt job eftersom man skulle gå krumrygget hele dagen. Det bedste ved tørvegravning og arbejde i engen var madpakken og saftevandet vi havde med.

Flaske med patent prop, som den vi havde saftevand med når vi var i kæret. – Far henter korn fra kæret, runder her hjørnet ved Verner Poulsens engstykke.

Grundlovsdag (5. juni), hvor der altid kom mange gæster i anledning af Bedstemors fødselsdag skulle der pyntes og være ryddeligt (se artiklen om Grundlovsdag og Bedstemor fra Vaarst). Hækken omkring haven skulle klippes. Hækken havde oprindeligt bestået af grantræer, men efterhånden var disse gået ud og der voksede selvsåede elmetræer og de stod jo ikke ligefrem på række, derfor var det ikke nemt at få hækken klippet så den var lige.

På luftfotoet kan man se, at der er gange i haven og de skulle selvfølgelig skufles og rives. Det var et job for mine store søstre Gerda og Eva. I afsnittet med køkkenhave er der 2 store ribsbuske. De var så store, at man kunne sidde under dem og have sin egen ”hule”. Den mindre busk til højre er en solbærbusk. Personen der står ved huset og kigger efter flyet er så vidt vides Henry, der altid var interesseret i flyvemaskiner noget han ikke havde fra fremmede (se historien “Far og Flyvemaskiner“). Jeg var også altid fascineret af de jetjagere der kom tordnende over Nyrup, jeg snittede og savede således en model af en T-33, som jeg har skrevet en lille historie om se “Gensyn med T-33“.

Fætter Jens, der lavede sjov med Gerda. – De fire fra Nyrup opstillet ved hækken og den lille græsplæne.

På luftfotoet kan man langs med vejen og hækken ane et stykke græs. På daværende tidspunkt var dette stykke sammen med et stykke græs ”sønden for” den eneste græsplæne vi havde i Nyrup. Vi havde ikke nogen græsslåmaskine, så græsset blev først klippet når det var så langt, at far kunne slå det med høleen og give græsset til kalvene. På billede med de ”fire fra Nyrup” kan man også se, at græsset er mindst “fodlangt”.

Når fætrene fra Søkbæk (Jens og Niels) var på besøg skulle der altid ske noget. Den ældste Jens var den initiativrige. Jeg husker, – som var det i går, – en leg som Jens fandt på – ”U-båden” tror jeg den hed. Gerda var ubådskaptajn og skulle ligge på det lille græsplænestykke med en regnfrakke over sig og kigge op gennem jakkeærmet som var periskop. Jens forklarede meget dramatisk – at nu – blev det meget søgang – og nu dykkede ubåden – hvorefter han hældte vand ned gennem jakkeærmet. Jeg skal nok love for, at Gerda blev ”tosset”. Jeg var ikke så gammel og betragtede naturligvis episoden på afstand og kopierede det i hukommelsen – derfor husker jeg det som var det ”i går”. Mange år senere, da jeg til en fætter-kusine komsammen fortalte det til fætter Jens, kunne han slet ikke huske noget om det og han havde aldrig lavet sådan noget med sine børn :-). Andre lege som jeg husker fra Nyrup har jeg beskrevet i “Legetøj og Lege i Nyrup“.

Husene skulle hvert år kalkes på nær den del af stuehuset som ses på luftfotoet, der er med røde sten. Den øverste del af staldbygningen var kalket gul og det holdt ganske godt og skulle derfor ikke kalkes hvert år. Da jeg ikke har billede af, hvordan vi kalkede hjemme har jeg indsat et billede af Morbror Henry der kigge på, hvordan der kalkes på en gård hvor Morbror Henry tjente (Amalie Justesen gård).

Morbror Henry kigger på hvordan der kalkes. – Her er det måske morbror Henry der tager billedet.

Kalk blev indkøbt brændt i klumper hårde som sten. Den skulle derfor ”læskes” før den kunne anvendes. Hjemme havde vi en såkaldt ”kalkgrav” oppe i haven. Det var et halvt nedgravet keldrør, hvor vi ”læskede” kalken. Jeg har mange gange kalket husene både udvendigt og indvendigt i stalden.

Da jeg ikke har nogen billeder fra høhøsten i Nyrup har jeg fundet forskellige kunstneres bud på, hvordan det kunne foregå.

This slideshow requires JavaScript.

Nærmere beskrivelse samt flere billeder af kunstnerne: Pekka Halonen – Julien Dupre – van Gogh –  Claude Monet – Gauguin – Constable.

Forskellige sysler i foråret og sommeren løb som holdt beboerne beskæftiget så der var aldrig mulighed for at kede sig.

This slideshow requires JavaScript.

Da denne del af Barndommens Nyrup er dedikeret til Eva på hendes fødselsdag afsluttes der med et par billeder af Eva i gang med nogen hun er ekspert i nemlig: Kaffebrygning og Madlavning.

Eva brygger kaffe i Nyrup sammen med Mor. – Der røres i gryden, jeg synes det ser ud som om det er med “let hånd”.