Jul i Barndommens Nyrup

Jeg glæder mig i denne tid; nu falder julesneen hvid, så ved jeg, julen kommer.” Første sætning i Peters Jul og her forbindes julen naturligt med “Hvid Jul”. Når jeg husker tilbage til barndommen synes jeg, at størsteparten har været mere ”grønne” end ”hvide”. Derfor vil jeg vil vise nogle billeder, der viser, at der har været Jul med masser af sne og flot rimfrost.

This slideshow requires JavaScript.

Julen i Barndommens Nyrup er afslutning på serien om ”Årets gang i Barndommens Nyrup” – (#1 Vinterens sysler) – (#2 Forår) – (#3 Forår Sommer) – (#4 Høst Efterår).

Beretningen er fortrinsvis baseret på min søster Evas nedskrevne erindringer og omhandler forberedelserne op til julen og hvordan vi fejrede Jul og Nytår.

Eva beretter:

Slagtning af julegrisen

Når vi nærmede os Jul skulle julegrisen slagtes. Det var Kresten på Bakken der tog ud og slagtede. Den formiddag slagteren skulle komme, var Mor tidligt på færde, for der skulle varmes vand i en gruekedel til skoldning af grisen. Vandet skulle være meget varmt, for var der frostvejr var slagtekarret meget kold, og for at tage luden og børsterne af grisen måtte vandet være meget varmt.

Dagen oprandt, slagteren kom og vandet kogte. Karret lå med bundet opad, for der skulle grisen op på, og det skete under stort hyl og skrig. For os børn lød det hjerteskærende og vores hund Vibs syntes bestemt ikke om det og gøede kraftigt og holdt sig på betryggende afstand. På karret kom grisen dog, bastet og bunden.

Mor stod parat med to spande til at tage imod blodet. I den ene spand var der en stor ske, i den anden spand var der vand og et potmål, for når slagteren havde stukket grisen, skulle blodet løbe ned i spanden, og skeen brugtes til at røre med. Lidt vand skulle der hældes på, samtidig med at der skulle røres uafbrudt og der blev tilsat rugmel til blodet var helt kold. Derefter skulle blodet sies for at tage “flummer” og skum fra.

Vi har desværre ikke noget billede fra en slagtning hjemme i Nyrup. Dette billede fra ”Vort Sogns Historie i 100 Aar, 1952” kunne lige så godt være fra Nyrup. – Til sammenligning et gammelt Hollandsk maleri – teknikken har ikke ændret sig.

Når grisen var skoldet kom den op af karret, blev skrabet og vasket. Derefter hængt op af en stige og tarmene blev taget ud og nu skulle de renses. Først blev de vendt, hvilket foregik ved at Kresten først holdt enden at tynd-tarmen op og krængede tarmen ind derefter hældte vand ned og tarmen meget nydeligt krængede ind. Det så altid meget elegant ud, at se tarmen ligesom løbe afsted og se indholdet vælte ud. Da tyndtarmen er op til 20 meter lang så det meget sjovt ud, at se tarmen ”slangen” løbe afsted. Den sterile rene udvendige side af tarmen er nu indvendigt. Kresten gik derefter i gang med at skrabe tarmene (fjerne mucosa), dertil havde han en pind med et hak. Tyndtarmen blev brugt til medisterpølse, tyktarmen og mavesækken blev brugt til blodpølse.

Blodpølsen blev lavet på følgende måde: Der blev tilsat rugmel og lidt byggryn til det blev en tyk vælling, så blev der rørt rosiner, salt og fedt i. Blodet blev fyldt i tarmen godt halvfulde og lukket til, enten med en pølsepind eller ved syning. Nu blev de kogt i en gryde eller i en gruekedel. Pølserne blev serveret varme med sirup eller drysset med sukker.

Grisen hang på stigen natten over til den var kold og stiv. Næste dag måtte Mor i gang med at partere den. Der skulle laves medisterpølse, leverpostej, flæstesylte m.m. Det blev lagt ned i et saltkar vi havde nede i kælderen. Det var før andelsfrysehuset Frigidaire blev bygget i haven.

medisterpolse

Produktion af Medisterpølse.


Julebagning

Julebagning startede gerne midt i december. Mor begyndte med at bage småkager. Der blev bagt vaniljekranse som blev kørt gennem kødhakkeren. Vi fik somme tider lov til at dreje den rundt, der blev også bagt brune og hvide pebernødder, som vi fik lov til at hjælpe til med at trille. Kunne vi komme afsted med det smagte vi gerne på den dejlige dej. En gang blev det Mor for meget med al den smagen, hun kom noget på en ske og sagde vi skulle smage noget rigtigt godt, men hvor vi dog spyttede. Det var natron der var kommet på skeen, om vi holdt op med at spise dej kan jeg ikke huske, – jeg tror det ikke. Der blev bagt meget mere, hvide og brune lagkager, sirupskage, sandkage m.v.

En af Mors opskrifter, som Gerda har noteret i sin opskriftsbog. – Lækre pebbernødder.


Julekort

Op mod Jul begyndte der med posten at ankomme julekort fra familie og venner.

julekort-1965

Julekort i 1965 fra Fars kusine Maria og Jens Mølgaard i Ålborg. Portoen er det beskedne beløb af 40 øre og det er yderlig på klæbet årets julefrimærke. Jeg har lavet en historie om Julekortene fra 20- 30-erne se link.

Ankomst af julekort betød, at vi dvs. Mor skulle i gang med at sende Julekort retur. Det kunne  også hænde at Far skrev et par kort til sine gamle højskolekammerater. Posten havde det slogan: “Send Juleposten i god tid”, men det vat ikke altid vi nåede det. Var der to helligdage efter hinanden bragte posten skam ud på den anden helligdag. Det var dejligt også at få julekort i dagene mellem Jul og Nytår.


Fernisering

Før Jul skulle gulvene også have en omgang med fernis. Det var et større stykke arbejde – først skulle alle møblerne ud af stuen. De blev så flyttet ned i soveværelset og her spiste vi også. Jeg husker som vældig hyggelig, det var jo meget anderledes end sædvanligt – jeg var jo heller ikke involveret i arbejdet.

Gulvet blev herefter vasket med sæbe og det skulle så skylles så alt sæben blev fjernet. Efter gulvet var tørt ferniserede Mor det, som det sidste inden sengetid. Jeg husker, at næste dag kunne man stadigt mærke en lidt klistrende fornemmelse når man gik på det.


Juletræet

Vores Juletræ blev købt nede i brugsen i Østrup, hvor alt vores handel foregik. Mor havde en kontrabog, som hun skrev alt det ned som vi manglede. Bogen fik mælkekusken så med til Brugsen. Varerne blev kørt ud på deres ugentlige landtur.

Kontrabog med Mors bestilling af husholdningsartikler. – Brugsen i Østrup endda med Gerda på cykel foran.

Da vi ikke selv var nede og udvælge juletræet, fik vi naturligvis et ”tilfældigt” træ. Jeg husker, at det nu ikke ligefrem var det smukkeste træ. Det kunne f.eks. mangle grene i den ene side og måtte placeres ind mod væggen for, at det ikke skulle se alt for fjollet ud. Far havde en juletræsfod lavet af gamle cykelhjul og den krævede, at der skulle være et godt stykke bart nederst på træet og de nederste grene måtte hugges af. Det var nu heller ikke Fars ”spidskompetence” at sætte fod på juletræet. Senere da jeg selv kunne snedkere en smule lavede jeg en ny fod, som ikke krævede, at der skulle fjernes de nederste grene.

Knud vores nabos søn arbejdede på tidspunkt ved en gartner og han ville gerne levere juletræer til naboerne. Han leverede også et juletræ til os, men det var nu heller ikke for kønt. Vi var senere i julens løb på besøg ved vores naboer Martin og Hedvig og de havde et meget smukt træ. Knud havde også leveret deres juletræ. Af en eller anden grund syntes vi altid medens vi var børn at juletræet ikke var så smukt.

jul-i-nyrup-3-1

Mor pynter her et af vores smukke juletræer – sikkert et som Gerda har skaffet. Far kigger fjernsyn, måske er det børne timen som han elskede.


Eva og Gerda beretter om at købe julegaver til Mor:

Vi havde ikke mange penge til at købe julegaver for, men jeg husker et år til jul, hvor Far havde givet Gerda og mig lidt penge til at købe en julegave til Mor. Vi cyklede til Års, gik rundt og kiggede på vinduer, og hos isenkræmmeren så vi i vinduet en gul citronpresser af plastik. Det var ret nyt på det tidspunkt og den kostede 2.50 kr. Jeg kan ikke huske, hvad vi købte til far.

Gerda arvede citronpresseren efter mor. Hun bruger den stadig, hver gang der skal presses citroner og appelsiner. Gerda beretter, at hun passer godt på den og håber der er et af sine børnebørn, der vil arve den efter hende.

img_8559

Citronpresseren af mærket Nokalon, som Eva og Gerda købte til Mor.

Eva fortæller videre: Vi fik ikke mange julegaver, Mor syede dukketøj til os. Det foregik når vi var kommet i seng om aftenen. Vi fik altid julegaver fra moster Helga i København. Det var altid spændende, jeg husker et år jeg fik en sparebøsse som et blikhus. I bunden var det til at åbne med en nøgle.

Henry beretter: Jeg husker et år, hvor moster Jenny fra Mariager skulle fejre jul hos. Jeg ville gerne lave en julegave til hende. Jeg havde lært at strikke og gik i gang med en nålepude, hvor der kan sidde et fingerbøl i midten. Det blev en lidt større opgave end forventet, så Mor måtte hjælpe med at færdiggøre den.

img_0608

Evas strikkede nålepude med moster Jennys fingerbøl i midten– julegave fra drengene.


Juleaftensdag

Den 24. december husker jeg som den travleste dag i hele året. Alt skulle være i orden til Juleaften. Alle vinduer både i stuehuset og stalden skulle vaskes. Dernæst skulle alt spindelvæv fejes ned ude i kostalden og staldlysene skulle pudses. De var altid fyldt med ”fluehømmere” og den slags sidder altid godt fast. Her anvendte vi masser af avispapir.

Billedet her er ganske vist fra en sommerdag, men viser nogle af de vinduer, der altid blev vasket til Jul. – Næste billede er egentlig taget for at vise en svalerede, men viser loftet med hvælvingerne, hvor der altid var masser af spindelvæv og de skulle jo fejes ned til Jul.

Normalt blev der serveret varm mad kl. 12.00, men den 24 var speciel. Til serveringen kl 12 blev der altid serveret kogt ”nisseøl”, flæsk sylte, blodpølse, osv. Den varme mad skulle jo serveres om aftenen. Vi børn syntes jo altid at tiden sneglede sig afsted.


Juleaften

Hvad vi fik at spise juleaften må nok have været flæskesteg og så fik vi ris á la Mande med en mandel i. Et år kunne vi ikke forstå, hvor mandelen var blevet af. Vi fandt den aldrig. Vores Bedstefar var på det tidspunkt gammel og vi formoder, at han nok er kommet til at spise den uden at opdage det.

Efter at vi havde spist og der var vasket op, gik vi rundt om juletræet og sang alle de gode julesalmer. Gaverne, som der ikke var så mange af blev delt ud. Jeg har beskrevet lidt om noget af det legetøj jeg fik i ”Legetøj  og leget i Nyrup”.

This slideshow requires JavaScript.

Vi har ikke nogen billeder fra vores barndoms jul. Da vi blev voksne kom vi gerne hjem og fejrede Jul med Far og Mor. På et af billederne har jeg et par studerende fra Tanzania med hjem for at fejre Dansk Jul.

Til slut gik Mor ud i køkkenet og vi fik lidt slik og appelsiner. Vi fik kun appelsiner til Jul og de var meget sure og jeg husket specielt Far, der skulle have godt med sukker til. Af skrællen kunne man lave et gebis, så det så ud som man havde mistet et par tænder.

Mor i køkkenet sammen med Gerda og Eva. Der brygges kaffe og lækkerier forberedes.

Hygge mellem Jul og Nytår.


Eva beretter om Sankt Stefans dag og Nytårsaften:

2. Juledag også kaldet Sankt Stefans dag og Nytårsaften var vi ude og lave lidt sjov. Jeg husker en Nytårsaften jeg havde fået lov til at gå sammen med de andre børn rundt i Nyrup. Vi var blandt andet nede ved Poul Thomsens, hvor vi flyttede rundt med nogle havelåger. Vi kunne også finde på at tage noget skrald og lægge på deres trapper, og hvis vi kunne komme ind i kostalden, at tage folks møgbører og køre væk, så de ikke kunne køre møg ud om morgenen. Det vi lavede var nu ret uskyldigt og nogle steder blev vi budt inderfor og fik slik.

En historie som jeg har hørt fra Nyrup: Ejner Grøns var trætte af, at møgbøren blev bortført Nytårsaften. De smurte derfor tjære på møgbørens håndtag – og ganske rigtigt var den forsøgt bortført, men kun nogle få meget, så var den blevet efterladt.

Vores farbror Alfred kunne fortælle mange historier, om hvad han havde været med til af Nytårsløjer. Den historie som vi husker bedst, er den om den stive kassevogn som blev adskilt og samlet igen oppe på taget af udhuset på en gård, historien en gengivet i “Farbror Alfred og hans søn fætter Arne“.

Nytårsaften kunne vi i vores yngre dage godt finde på at tænde en cigar. Det var nu ikke for at nyde cigaren, men for at kunne antænde nogle nytårskinesere og måske noget fyrværkeri. Bemærk champagneflasken på bordet, en flaske jeg har haft med fra Cypern. Vi kendte ikke kendte så meget til champagne og da vi endelig fik proppen af fusede det det ud og vi fik måske en mundsmag 🙂

2 comments

    • Thanks Paula, Currently I am writing a post on Hans Pedersen and I am coming to where he is to be registered into the army (in Danish lægsrulle). It is in Danish, however, with a lot of illustrations. I have to check a lot of church books and census therefore it is easyer on the big pc on my work.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s