Julemærket 2016. – Julemærket er blevet solgt siden 1904 – overskuddet går til drift af Julemærkehjem for børn der har det svært. – Traditionelt sendte man et postkort med en hilsen til Jul. Julekort fra 20- og 30-erne kan ses på dette link.
Kære venner og familie! December 2016
I ønskes en rigtig glædelig jul og et Godt Nytår! Med et tilbageblik på året der svandt.
Er det mon sådan at et år går hurtigere, når man bliver ældre?
Vi har fået nye bekendtskaber i 2016. Højdepunktet var at møde Leah i lufthavnen og derefter bruge fire intensive dage med hende i begyndelsen af juni. Leah er Henrys ”kusine”, dvs deres oldefædre var brødre og vi var rørt over, hvilket indtryk det gjorde på hende at se de fædrene gårde og kirker, hvor den fælles familie var kommet fra i Himmerland. Leah var utrolig dejlig at være sammen med, et sådant menneske, man kunne slappe af med og tale med om alt muligt. (check mit link).
Leah checker sine vindruer. – Leah og Maria ved Gefion. – Leah, Maria og Henry. – Leah’s farfar. – Leah ved Larsens Plads, hvor Leahs oldeforældre afrejste fra.
Leah er selvstændig vindyrker i Oregon, USA. Det viste sig også, at Henry har færdedes på de samme steder i USA, som Leahs forfædre slog sig ned på for godt 100 år siden. Da Henry var barn drømte om, at han kendte nogen, der var rigtig cowboy og kunne svinge en lasso og trække en skyder. Det viser sig, at Leahs farfar var både sherif og cowboy i Montana, en rigtig John Wayne type. Leah fortalte om mange Jørgensen karaktertræk, som også findes i Henry og hans søskende, som hjælpsomhed og udholdenhed.
En lille ny baby er arriveret i familien, nemlig Oliver i Uppsala søn af Andreas og Zinhle. Han er stærk som sin storesøster, der i sommer som 2 ½ årig kravler hjemmevant op i de højeste legestativer uden at vakle det mindste.
Familien Elkjær i Uppsala. – Oliver. – Zoe 1½ år med hendes søde dukke. – Zoe bag et træ.
Benjamin har fået en dejlig kæreste Stine, som vi er blevet meget glade for. Hun har som os også interesse i kunst og det falder os meget nemt at tale med hende. Stine var så sød, at låne mig sin lejlighed på Østerbro for nylig. Det nød jeg meget.
Torben og Lis har fejret 30 års bryllup på en rejse til Portugal. Vi må se næste år at markere
vores 25 års jubilæum. Det bliver nok med en rejse til U.S.A., hvor vil gerne vil møde Leah igen og se hendes familie, som bor på Østkysten ikke langt fra Washington D.C. Jeg kunne godt tænke mig at se Gettysburg, og hvor Mayflower lagde til plus en masse andet af historisk art. Vi ville også gerne møde Paula Palmer, som er en af mine blogging venner. Henry har hjulpet med at undersøge en masse omkring hendes far, der var pioner og builder, entrepreneur i Seattle. Hun har skrevet en bog om hans liv og den bliver udgivet til februar 2017. Hun bor i N.C. om vinteren og i Maine om sommeren, men der er en mulighed at vi kunne mødes omkring et veterantræf i nærheden af Boston.
En stor glæde har det været at gense min ældste fætter Niels og hans søde kone Lan Anh i Tuborg Havnepark. Det viste sig at han er glad for det vi skriver om slægten på hver vores blog. Henry har gengivet en del af min morfar Emrys erindringer i mindre portioner og jeg har skrevet om rejser og enkelte personligheder i slægten.
Maria og fætter Niels. – Niels som habil rytter og med tilskuerer. – Henry, Maria og Fætter Niels.
Desuden har vi begge i år påbegyndt vores barndoms- og ungdomserindringer på en ny blog, som forhåbentlig kan blive til en bog på et tidspunkt. Det kom sig af, at vi fik et par bøger af Ella, nu seks år, der hedder ”Mormor/Morfar fortæl!” Det falder os svært, at skrive i hånden, men historierne myldrer frem, så snart vi sætter os til tastaturet med en idé til en overskrift.
Skærm dump af Henrys blog: https://henryhogh22.com/ – Marias engelske blog: https://mariaholm.blog/ og link til Maria danske blog: https://thetoujourstheme.com/
I slutningen af marts var vi igen i London. Henry havde fået færden af en særudstilling på Buckingham Palace med et berømt Vermeer billede, som vi er meget fascineret af. Desuden var der som så ofte en særudstilling om ”Impressionisterne” om den moderne haves udvikling set gennem Monets og Matisses øjne på Royal Academy of Art. Malerne var dengang meget ivrige for at skaffe nye blomsterarter til deres haver og havde næsten et kapløb om at nå først med det nye. Nu går trenden den anden vej at nøjes med det, der gror naturligt et sted.
Claude Monet. – Auguste Renoir. – Max Libermann. – Emil Nolde. – Joaquin Sorolla.
Desværre må man aldrig fotografere på særudstillinger, hvilket gør det sværere at huske bagefter. Vi har derfor været på Museets hjemmeside og kopieret et par billeder fra udstillingen. De billeder vi ellers tager på de mange udstillinger, vi går på, gør at vi nemmere husker og værdsætter dem. Desuden lever de videre på det sociale medie ”Instagram”, hvor det det er helt almindeligt at skildre, de ting man møder på sin vej. Museerne viser, at de værdsætter det, ved at de ”liker” at man ”tagger-#” sine billeder med deres museum. Det giver større almen interesse for museerne.
På National Gallery så vi en spænde særudstilling om Delacroix indflydelse på impressionisterne. Senere på Victoria og Albert var der en udstilling om Botticellis indflydelse på mange kunstnere. Bottiscellis hovedværker (ca 1482) findes i Firenze. I shoppen kunne man lave sin egen BottiShelfie og Maria faldt for dette stunt.
Selvportræt af Delacroix. – Banner fra udstillingen. – Pieta. – Maria som Venus.
Det viste sig, at udstillingen med Vermeer på Quens Gallery Buckingham Palace var blevet sendt videre til Edinburgh. I stedet var der en udstilling om skotske malere fra dronningens kæmpe samling. Den var også god og englænderne var så flinke at bytte vores billeder, købt over nettet til denne om de skotske malere. Der var en masse sikkerhedsforanstaltninger for at komme ind. Men det er der jo ikke noget at sige til. Loftet i den sal, man kommer ind i er overvældende flot.
Loftet i forhallen. – Allan Ramsey. – David Farquharson. – Gourlay Stell 1876.
Vi tog en kort sommerferie til Scotland i juli måned, så vi fik set dronningens Vermeer billede mellem en masse andre fra hans tid.
Maria ved udstillingen. – Vermeer 1663. – Vermeer 1654. – Gerard ter Borch 1852. – Nicolaes Maes 1855.
Edinburgh var meget interessant og delt i to bydele. En meget gammel og trang middelalderlig del og en nyere fra 1700 – tallet. Der var så mange der døde i den gamle slum, at de var nødt til at bygge nyt. De fandt en dygtig arkitekt, der inspireret af italiensk stil byggede den nye bydel op, så alt matchede. På trods af det var det i den gamle bydel, at turisterne flokkedes. Jeg var lige ved at komme til at melde mig til ”Pup Crawling”, da jeg ville på byvandring, men kom heldigvis ind i den rette kø. Mange kendte poeter og forfattere og videnskabsmænd har gået i de gader og på deres universitet. Mest gribende for mig var at høre om en ung poet, Robert Fergusson (1750-74) Han fik stor betydning allerede i sin tid, men døde alt for tidligt som 24 årig, idet, han faldt ned af en trappe i slumhuset, han boede i og endte sine dage på et usselt asyl.
Robert Ferguson passerer. – Robert Burns. – Henry ved Conan Doyle hus, men Sherlock Holmes var ikke tilstede – men ude og undersøge, hvem der har placeret en trafik cone på hans hoved.
Den mere berømte Robert Burns (1759-1796) gjorde ham ære ved at sørge for at lave en gravsten til ham. Henry var fascineret af Conan Doyle (1859-1930) han var både læge og forfatter, men en elendig læge, som fik inspiration til sine Sherlock Homes bøger fra en forelæser på universitet. Vi fandt en stor statue af ham, naturligvis med en ”Trafic Cone” på hovedet. Det havde de fleste statuer. Der er så mange studerende i byen, der kan lide at klatre op og dekorere statuerne.
Postkort med hunden Bobby. – Vores guide fortæller. – Skotte med sækkepibe. – Pas på med spøg og skæmt.
Den mest rørende statue var af en lille puddelhund Bobby, som der gik en anekdote om. En betjent havde haft den hund og da han dør viger hunden ikke fra gravstedet. Nogle studenter tager sig af hunden og den får til sidst sin egen gravplads lige foran kirkegården. Hunden er blevet maskot for byen og guiderne valfarter dertil med sine kunder og hunden findes på postkort og på kiksedåser. Sækkepibemusik spillet af skotter i fuld mundering findes mange steder i byen og dem, der har brug for det, kan købe al det skotteudstyr, de drømmer om.
I oktober tog vi til Leipzig, Dresden og Berlin, fordi jeg blev fristet af et Halvmaraton i Dresden. De indtryk der er størst er de fine nyrestaurerede kunstmuseer i byen.
Maria efter sit halvmaraton. – Vermeer 1656. – Vermeer 1658. – Chokolade pigen ca. 1750.
Vi genså Vermeer og Chokoladepigen og opdagede Raphaels billede, hvor de ikoniske engle sidder på rammen og kigger op på Madonna. Foruden kunsten på museerne fandt vi også mange Stolpersteine i alle tre byer. Det gør indtryk at se den korte inskription om navn, fødselsdag og dødsdag/og sted. Ofte bare deporteret og død i denne og den lejr. De fleste går forbi, men enkelte standser og kigger.
Rafaels Madonna med de kendte engle. – Stolpersteine (snublesten). – Frauenkirche Dresden.
Herhjemme igen har jeg fået hjælp af Henry til at jagte kataloger med gamle danske barnevognskataloger på det Kgl. Biblioteks Småtryksamling, hvor vi var af to omgange. Alt er scannet og lagt i mapper på computeren. Vi har også været flere gange i Odder Lokalhistorisk Arkiv, hvor de også har en del. Det er så blevet til adskillige blogartikler om de smukke gamle vogne.
Et par smagsprøver fra Marias kollektion af Barne/Dukkevogne. – Barnevogne på Langelinie.
Henry har redigeret i min fars “Erindringer fra et langt liv”, som så er blevet til en digital udgave. Den har vi foræret til Sundby Lokalhistorisk Forening, som blev glade for den og vil udgive dele af den i et jubilæumshæfte i 2017. Sundby er nærområdet, hvor min far voksede op i 1920-erne.
Erika laver kager. – Ella fodrer en forslugen kamel. – Mormor og Erika. – Erika og Henry spiller bold. – Zoe på legeplads.
Søndagstur i Dollerup bakker på vej til Foulum.
henryhogh 