Østrup Skole

Jeg startede i Østrup skole i 1952 da jeg var 7 år gammel – god gammeldags skole langt ude på landet med skolegang hver anden dag, så vi blev ikke overbebyrdet med lærdom.   Østrup skole-1 På “Det lille Rigsarkiv” som er det lune kælenavn for lokalarkivet i Gislum og Vognsild
sogne i Gislum Herred har jeg fundet mange værdifulde oplysninger. Rita Toft Jensen (Årsskrift 2009) skriver i historien “Østrup – Fra Stationsby til Landsby” at skolen blev opført 1899 og udvidet i 1914. Jernbanen Hobro – Løgstør blev indviet i 1893 og da jernbanen var etableret voksede Østrup hurtigt. Jeg har skrevet lidt om jernbanens historie i “Vogterhus nr 11 Nyrup“.

Lærere og lærerinder: Ved folketællingen 1. februar 1901 boede der ikke nogen i Østrup skole. Lærer Tange hvis fulde navn var Christian Martinus Christensen Tange er først flyttet til skolen i 1903. Skolen blev jo udvidet i 1914 og ved folketællingen 1. februar 1916 hedder lærerinden Matilda Hansen. Hun har måske kun været vikar, for lærerinden Jenny Marie Jensen Kaae er flyttet til kommunen i 1916. Holger Aage Andersen er lærer ved Østrup skole ved folketællingen i 1940. Lærer Tange må derfor være gået på pension mellem 1930 og 1940. Jenny Kaae var stadig lærerinde da jeg begyndte i Østrup skole april 1952. Hun var der nogle måneder, så kom der en strøm af vikarer. Da jeg startede i anden klasse var frk. Pedersen blevet ansat hun giftede sig senere med tømrer Jensen og blev derefter kaldt fru Jensen.

Laurits Stigsen (Årsskrift 2008) skriver i “Min Skoletid“,  at han var meget glad for at gå i Vognsild skole Lærer Christensen havde meget forståelse for, at nogle børn faldt i søvn fordi de havde været meget tidligt oppe. Da han senere kom til at gå i Østrup skole var det helt anderledes.

Citat fra Laurits Stigsen: 1. november kom jeg til at tjene i Østrup. Da jeg begyndte i skolen, var der en vikar, der sagde, at læreren (Tange) var på et hvilehjem. Jeg hørte straks en sær snak om skolegangen der, og den kone, jeg tjente hos, advarede mig mod at drille læreren. Det ville hun ikke gerne høre, sagde hun, men jeg syntes, det var en mærkelig snak, for det var der INGEN, der fandt på i Vognsild skole, men jeg skulle snart lære noget andet. Hvis det var i dag, ville en sådan mand få et længere ophold på et nervesanatorium. Det trængte han i høj grad til.

Jeg skal prøve at drage enkelte ting frem for at tegne et billede af skolegangen der. Den første dag, han mødte i skolen, begyndte han at skælde os ud, fordi vi havde givet vikaren en afskedsgave, da han rejste. Jeg husker ikke alle de ukvemsord, han brugte om ham, men ét af dem var “Sprællemand”. Nu ville skæbnen, at det kort tid efter var lærerens fødselsdag, og det var måske for at formilde ham, at der var nogle af børnene, der satte en indsamling i gang til fødselsdagsgave til ham. Jeg husker ikke, om jeg havde givet noget til den første, i hvert fald kunne jeg ikke skaffe den 25 øre, der skulle gives til gaven til læreren, og det var der flere af tjenestedrengene, der ikke kunne – eller ikke ville! Da dagen oprandt – og gaven var afleveret – blev børnene budt ind i privatlejligheden til chokolade: Alle dem, der har været med til at give mig en gave! Det blev stærkt pointeret, og derefter sad vi 6-7 tjenestedrenge inde i skolestuen og prøvede at lade, som om vi var ligeglade, da de andre børn kom og fortalte om, hvor mange kopper chokolade, de havde drukket, og hvor mange stykker wienerbrød, de havde spist. Jeg tror nok, at jeg var en flink elev i den første tid, men jeg mener også, at det var lærerens skyld, at jeg blev det modsatte.

De store drenge begyndte altid i den første time, der var en uhyggelig lang religionstime, at drille og ærgre læreren. De vidste, at det ikke gik ud over rygstykkerne i første omgang. Der skete som regel ikke andet, end at spanskrøret blev hentet frem fra boghylden og lagt oppe på katederet, men så var det også tilfældigt, hvem det gik ud over næste gang.

En dag, vi sad helt rolige, blev der af en dreng lige overfor mig lagt et stykke tørt og muggent brød over på min bænk. Jeg gjorde ikke andet end i al stilhed at lægge det tilbage, men det så læreren, som derpå kom farende med spanskrøret og uden noget forhør gav mig nogle drøje rap over skulderbladene. – Jeg har sidenhen undret mig over, at der kan opstå et sådant raseri og hævntørst i en 11 årig dreng, som det, der ved denne lejlighed skete hos mig, og jeg lovede omgående mig selv, at nu ville jeg herefter blive én af værste! Det er i høj grad min erfaring, at respekt i en skolestue ikke skabes med lussinger eller med spanskrør. Vi havde ikke spor respekt hverken for læreren eller hans spanskrør. Det morede os i hele klassen, når en dreng blev kaldt ud på gulvet til en omgang. De store drenge stod stive som en pind og ville ikke bøje sig, og læreren holdt sig nøje til sin instruks om kun at slå på sædet, så det blev til en dans, når læreren ville om på siden af drengen, og han lige så rask drejede sig.

Denne lærer Tange var da absolut ikke nogen rar lærer at tænke tilbage på. Jeg forstår godt, at farbror Alfred måske ikke fik lært så meget, men han klarede alligevel Tange godt (kan læses i historien “Farbror Alfred og hans søn fætter Arne“.

Hans Gjedsted skriver i “Østrup 1940-45 som jeg husker det” hvordan det halve af Østrup skole blev besat af tyskerne:

Da jeg begyndte i første klasse, var Østrup Skole opdelt i 2 lejligheder og 2 klasselokaler. Lærer Andersen boede i den nordligste ende, og frk. Jenny Kaae, som var gammeljomfru, – og som blev kaldt ”den røde ko”, boede i den sydlige ende, mens de 2 klasseværelser lå midt i den lange røde bygning. Såvel læreren som lærerinden fik lov til at beholde deres lejligheder, men i det ene klasseværelse blev der indkvarteret en 30-35 tyske soldater. Samme Jenny Kaae havde min far også haft til lærerinde.

Det generede egentlig ikke undervisningen, at legepladsen delvis var fyldt med tyske køretøjer og alt deres habengut, så var der da noget at se på i frikvartererne. De ældste elever, som normalt gik hos lærer Andersen, gik i skole om formiddagen, og lærerindens elever, som var de 3 yngste klasser, gik om eftermiddagen. Alt det terperi og udenadslære med bibelhistorie, salmevers og katekismus kunne let afvikles under de nævnte forhold.

Skolebillede 1943-44

Skolebillede fra Østrup skole – skoleåret april 1943 – april 1944. Da træerne endnu ikke er sprunget ud må billedet være taget en fin forårsdag. De ældste elever på billedet bliver konfirmeret 16. april 1944 og de yngste er begyndt deres skolegang april 1943.

Jeg begyndte som sagt i Østrup skole april 1952 i første klasse ved frk. Kaae – godt gammeldags, hvor vi startede med at skrive på tavle med griffel. Frk. Kaae kunne godt finde på at gøre forskel på eleverne. Jeg husker et tilfælde hvor hun fortalte om noget hun skulle have at spise til aften, men det var kun lærer Andersens Kurt der skulle vide det. Han blev så kaldt op til katederet og fik det hvisket og så kunne vi andre sidde der og undre os. Nå, måske en uskyldig ting, men værre var, hvordan mine store søstre har oplevet svage elever – måske ordblinde skulle “sidde efter” når pigerne havde håndarbejde og så måtte pigerne gerne gå ned og stikke staklen med nålene. Det var godt at jeg kun havde hende nogle måneder, så gik hun på pension – det skulle hun have gjort for mange år siden!!

Den sidste del af første klasse have vi forskellige vikarer. Meget skægt kunne jeg huske en vikar der skiftede tøj til hver time, men det var nu kun pigerne der lagde mærke til det. Jeg blev kun opmærksom på det fordi en af pigerne ønske tillykke med det fine dress.

I anden klasse (kaldet lille anden) fik vi frk. Pedersen. Hun blev senere til fru Jensen da hun giftede sig med tømmer Jensen fra Østrup. Efter brylluppet var vi inviteret til chokolade med kage. Jeg husker, hvordan vi skulle lege og tømmer Jensen der havde en varebil han havde købt nede ved Låsby Svendsen foreslog om vi kunne prøve at vælte den. Vi prøvede hårdt, men den blev stående på alle hjul.

Skolebillede 1954-1

Skolebillede Østrup skole 1954 – “store anden” og “lille anden”. Jeg går i “store anden” (klassetrin 3) og sidder som nummer 2 fra venstre i midterste række.

Skoleskema 1

Skoleskema for 2. klasse. Vi var 2 årgange, så vi har sikkert anvendt samme skoleskema begge år. Seks timers undervisning Tirsdag, Torsdag og Lørdag. Jeg har på skemaet noteret at Svend Åge og Preben sad øverst – på næste bænk sad Henry (ego) og Holger – på bænken bagved sad Ernst. Han havde gerne en facitliste til regnestykkerne og det var altid rart, at checke resultaterne inden man gik op til læreren.

Krista Louise Jørgensen skriver i sin erindringsbog “Den lange skolevej” 2013, Queenswood om Østrup skole. Krista gik halvanden år i Østrup skole 1940-41. Jeg har her lavet et lille resume fra hendes bog:

Krista har kun positivt, at berette om lærer Andersen. Hun beretter f.eks. at den unge lærerfamilie havde en positiv indvirkning på miljøet omkring skolen, hvilket også var tiltrængt efter lærer Tange “huseren”. Lærer Andersen var også påbegyndt en aftenskole for voksne specielt unge. Krista deltog en vinter i aftenskolen en aften om ugen, sammen med nogle af egnens unge, flest drenge, ældre end hende selv.

I sine yngre dage havde lærer Andersen mere energi og entusiasme end da jeg havde ham som lærer fra 1955-1959. Han underviste i det der krævedes, men heller ikke mere. Jeg kan huske, at i Vognsild tog læreren eleverne på tur ud og kigge på blomsterne. Det kunne jeg godt have tænkt mig. Når jeg spurgte Far om hvad nogle gule blomster hed, svarede han det var “smørblomster”, men jeg kunne godt se, at alle gule blomster var da ikke smørblomster. Her startede min interesse for botanik, hvor jeg senere sammen med min studiekammerat Helge gik meget op i botanik på Landbohøjskolen. Sidehistorie – på landbrugsstudiet andet år var der arrangeret en botanik-studietur til Bornholm. Sidste dag blev afsluttet med en konkurrence om hvilket hold der på 2 timer kunne finde og navngive flest planter. Det blev også undertegnede og Helge der gik af med sejren – jeg tror vi fandt langt over hundrede forskellige.

Lærer Andersen holdt af lange frikvarterer og der var heller ikke nogen af eleverne der klagede over det. Han skulle jo nå at ryge sin pibe tobak. Iøvrigt var han på rygeområdet langt forud for sin tid. Jeg husker han gik ude i haven og røg. På det tidspunkt var der da ingen der tog hensyn til om de røg ude eller inde 😦

Sam_1966_Primrose1

Reklame i Samvirke for “Primrose.

Han røg altid en tobak “Primrose” og hvis han gik “tør” for tobak spurgte han i klassen om der var en der ville cykle ned til Østrup Brugsen og købe “En pose Primrose”. Det var der da rigtignok mange der gerne ville. Jeg har selv en gang været så heldig at få tjansen.

Gymnastik i Østrup skole var ikke noget nogen blev tvunget til. En gang imellem blev Buk og Plint taget frem – ja så kunne man bare hoppe og springe som man havde lyst til. På billede af Østrup skole kan man se, at der er både ribber og bomme, ja de var også til fri afbenyttelse. Alle skoler havde åbenbart gymnastikredskaber, men de blev mest brug til sjov og leg, som på en lille skole på Fyn, hvor Marias mors onkel Harald var lærer (link til historien).

This slideshow requires JavaScript.

Jeg har desværre ikke billede af Østrup skoles klaseværelse. Jeg har lånt et billede fra Svoldrup skole med en tilsvarende opstilling af pultene. – Birtha demonstrerer her hvordan man sidder ved pulten og hører efter hvad læreren siger. Bemærk hullet til blækhuset. – Ja der blev skrevet med blæk. Evas penalhus havde kun penneskaftet tilbage. – I min Fars træpenalhus  var der både griffel til at skrive på tavle og penneskaft samt kongepenne.

IMG_0929

Nærbillede af kongepen med Christian IX kontrafej og med inskriften “Christian IX pen”.

På en varm sommerdag kunne lærere Andersen tage klassen med ned til Lerkenfeld Å, som man kom ned til via en markvej fra Østrup. Her kunne man så bade. Hvor Åen slog et sving var der et såkaldt “Hul” og her var der dybt så vi børn kunne ikke bunde. Eva var en gang kommet derud, men hun kom med møje og besvær op igen.

Havde en af eleverne fødselsdag kunne man vælge om der skulle fortælles historie eller på sommerdage spilles håndbold. Der skulle vælges tre hold – fødselaren fik som den ene holdkaptajn lov at vælge først. Lærer Andersen var så dommer og der blev spillet á 5 minutter alle mod alle. Jeg var ikke så god til at gribe håndbolden så jeg blev gerne målmand, men nogen Schmeichel var jeg nu ikke 🙂

Slolebøger2

Skolebøger fra Østrup skole.

Der var meget terperi og udenadslære f.eks. var der altid et salmevers der skulle læres. Jeg har her vist salmebogen, hvor salmen “I østen stiger solen op” kan anes. Det er en af samlerne jeg “næsten” kan huske – ellers er de fleste gået i “glemmebogen”.

Dansk er noget af det, hvor undervisningen var meget mangelfuld – eller jeg fik lært alt for lidt. Jeg har senere knoklet med at lære det som meget nemt kunne være lært som knægt.

Bagerst i skolestuen ved siden af tørvekassen og den store runde kakkelovn var der et aflåst bogskab. Sidste skoledag i ugen kunne man låne en bog – vel at mærke hvis man havde den tidligere lånte bog med retur. Der blev først spurgt, om der var nogen der skulle låne den bog man havde retur.  Da alle ikke kunne stå på hovedet i det relativt lille bogskab på en gang måtte skiftevis pigerne og drengene fare ned og kigge. Jeg sørgede altid for at låne hver uge. Jeg begyndte, at læse bogen straks jeg kom hjem fra skole. Til tider fortsatte jeg selv når vi skulle spise, jeg var ikke meget at at lægge bogen fra mig under spisningen.

Nogle eksempler på bøger som jeg lånte og læste. Var der ikke flere drengebøger som jeg ikke havde læst gik jeg i mangel af bedre ikke af vejen for at læse nogle pigebøger f.eks. Puk bøgerne. 

Skolestuen blev varmet op med en stor sort kakkelovn og ved siden af stod tørvekassen. I min tid blev der ikke mere fyret med tørv derimod koks. Tørvekassen blev så anvendt til brugt fedtet madpapir. Til tider kunne en af drengene i kådhed blive smidt i tørvekassen.

Min søster Gerda var den af os søskende der var mest frembusende. Hun havde en gang drillet en af drengene – ja så gik den vilde jagt rundt i klasseværelset og på et tidspunkt væltede den store kakkelovn. Jeg tror de fik den stablet op plads inden lærer Andersen dukkede op.

This slideshow requires JavaScript.

Lidt forskellige skolebilleder fra Østrup skole.

This slideshow requires JavaScript.

Billeder fra skoleudflugten til København – Gerda – Eva billede fra Christiansborg – Henry og Birtha – vores billede er taget på Strandvejen 93, hvor vi boede. Jeg har beskrevet min Skoleudflugt til København i detaljer. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s