Marias morfar Emry Kølster (1881-1957) var lærer i Holbæk og kordegn ved Tveje Merløse kirke. Han skrev sine erindringer “Minder gennem småt halvfjerdsindtyve år”. De giver et tidsbillede og jeg har fra tid til andet bragt små illusterede uddrag. Han var en meger flittig brevskriver. Da nu foråret er på vej bringer jeg uddrag af et brev han skrev til børnene 1. april 1951.

Da I tre piger har glædet os med hver et brev enten i går eller i dag, så synes vi, I skal ha hver ét igen. William dumper nok ind hos én af jer, så kan han læse med. Det bliver tyndt stof denne gang, for vi har ærlig talt ikke oplevet noget, og det er jo sommetider det bedste. Jeg tror, jeg vil fortælle om tiden efter påske i baglæns orden, så får jeg måske bedst det hele med.

Som et tegn på forår noterer jeg, at Mor og jeg i går og i dag har begyndt vore forårscykleture og befinder os vel ved det, når det er overstået, for man bliver lidt øm i halen og i lårmusklerne, til man opnår nogen træning. Men faktisk klarer Mor meget bedre en tur på cykle end en lang fodtur. Man nyder også at se det åbne land igen.

Eva på farten

Malling familien på tur

LP med Søren og pibe

Klar til afgang med fuld oppakning

Rast i vejgrøften

Helle klar til afgang

Harald nyder tobakken

Eva og veninde klar til at sidde op

Pause og nyder udsigten

Ruth i England på vej til den forkerte side

Billeder fra familie albummerne der viser at andre familiemedlemmer også nød at tage på cykletur. Sidste billede er Ruth på tur i England 1946, men på vej over i den “forkerte” side af vejen.

Emry skriver ganske vist ikke noget om havearbejde i dette brev, men da det er en fast del af forårsbeskæftigelsen har jeg medtaget nogle billeder om dette arbejde.

Asta og Emry i grotten – før kaffe til Emry

Asta og Emry i grotten – veltilfreds Emry efter kaffen

Efter en eftermiddags lur trængte Emry til en kop kaffe, hvilket kan ses på billedet. Ruth, Marias mor,  der har taget billederne kalder dem FØR og EFTER kaffen.

Emry på havearbejde

Emry og Ole

Ude i forårssolen

Et par små havearbejdere

Store og små hjælper til i haven.

Emrys elskede at gå i skoven og sanke lidt kvas til at fyre med i kælderen. Et par af hans lærerkollegaerer har til en festlig lejlighed  lavet en sang og illustration, hvor de laver sjov med Emry.

Landstingsvalget 1951: Vi hører også forskellige partiers valgtaler hver aften, så sparer vi at gå til vælgermøder og kan med roligt samvittighed springe de trættende referater over i bladene. Vi skal jo til at stemme på tirsdag. Så vidt jeg ved, slipper vist København denne gang. Ermegaard og Eva bliver derfor temmelig gamle, inden de opnår at stemme til Landstinget, og forhåbentlig er valgretsalderen nedsat, inden Ruth og William kaldes til valgurnerne i denne anledning.

Angående de tre taler, jeg har hørt, må jeg indrømme, at Aksel Larsens (kommunist) og overlæge Viggo Starckes (retsforbundet) egentlig var de bedste. Desværre undlod Aksel Larsen helt at nævne Rusland. Det han sagde kunde lige så godt være sagt af en socialist i min ungdom, før de nogensinde havde dannet regering. Både han og Starcke nægtede, at vort land skulde være fattigt – tværtimod. Jørgen Jørgensen (radikal) var meget sagligt, men tør. Til gengæld var hans betragtninger mere i overensstemmelse med det virkelige liv. Højremanden hørte jeg ikke noget videre af.

Aksel Larsen og Hanne Reintoft

Jørgen Jørgensen, H.c: Hansen og Viggo Starcke

Aksel Larsen og Hanne Reintoft. – Jørgen Jørgensen, H.C. Hansen og Viggo Starcke i cykelkurven  – Bo Bojesens streg.

I dag ønskede jeg per telefon onkel Peter i Hejninge til lykke på hans 87-års fødselsdag. Både han og tante havde det godt, og sønnen Frode er lige bleven kommunaldirektør i Lyngby med over 40.000 om året. Det har han altså drevet det til med en uddannelse, der består i en dårlig præliminæreksamen. (Mon ikke det kan ligne “lidt” nutiden!!).

Tante Elisa og onkel Peter i Hejninge – Guldbryllup.

Fredag middag var jeg til den årlige eksamensfrokost på skolen efter endt oprykning. Der var ikke længe mellem snapsene, og smørrebrødet var fortrinlig, så stemningen blev høj. En ung lærerinde, jeg sad ved siden af, beklagede, at hun ikke var kommet ud på Sdr. skole 10 år før, så hun kunde ha fået fornøjelse af mit daglige selskab. Jeg må vel ha udfoldet min charme, hvad jeg ellers sjældent gør.

Emry og hans kollegaere fra Sdr Skole. Hvilken af  lærerinderne han hentyder til melder historien ikke nogen om.