Enrico Mylius Dalgas – Hedeselskabet

Navnet DALGAS og Hedeselskabet er tæt forbundet, idet han var en af de ledende kræfter bag oprettelsen af det danske Hedeselskab og tilplantning af den jydske hede.

Med denne blog om Dalgas og Hedeselskabet starter jeg her på lejlighedsvis omtale af statuer og mindesmærker fra Viborg – Herning området.

Dalgas skuer her ud over Viborg og Nørresø

Billedhuggeren AJ. Bundgaards bronze statue af Dalgas, der her skuer ud over Viborg og Nørresø, blev afsløret af Dronning Margrethe i 1999.

Enrico Mylius Dalgas blev født juli 1828 i Napoli som efterkommer af en af de franske Huguenotfamilier, der flygtede fra Frankrig i 1685. Først med hans bedstefar Jean Marc Dalgas (1756-1811) kom Dalgas familien til Danmark. Bedstefaderen var præst ved den reformerte kirke i Fredericia.  Efter en uddannelse på Den Kongelige Militaire Høiskole deltog han i begge De Slesvigske Krige 1848-51 og 1864. Han havde som ansat i vejvæsenet bl.a. forestået bygningen af hovedlandevejen Viborg-Holstebro. Her havde han fået blik for de muligheder, som en storstilet hedeopdyrkning ville indebære.

Dalgas stiftede i nært samarbejde med Morville og Mourier-Petersen Det Danske Hedeselskab. Det gav sig strak igang med den kæmpeopgave, at forvandle Jyllands store hedestrækninger til dyrkbar jord med afvanding, landvinding, mergling og ikke mindst læplantning. Digteren H.P. Holst skrev ordene:

“Hvad udad tabes, skal indad vindes”

Det referer til det tabte Sønderjylland i 1864. Det er ofte fejlagtigt tillagt Dalgas, men det er en dækkende overskrift over hans gerning og Hedeselskabets virke. Mere information om hedeopdyrkningen kan hentes på DanmarksHistoriendk.

Randbøl Hede - Foto Naturstyrelsen

Randbøl Hede er en af Danmarks største indlandsheder, med en barsk natur, som hedebønder, kartoffel-tyskere og til sidst staten tog kampen op imod. I år 1800 var der ca. 7000 km² hede i Jylland svarende til et areal på størrelse med hele Sjælland (Naturstyrelsen).

Hedeselskabets flyttede 1907 til Hjultorvet i Viborg

Hedeselskabet flyttede i 1907 til denne bygning på Hjultorvet i Viborg. Viborg museum har overtaget bygningen, men statuen af Morville og statuen af Lüttichau som var medstiftere af Hedeselskabet knejser stadig foran bygningen.

9 april 1940 tog tyskerne bygning og hejste hagekorsflaget

Den 9. april 1940 rykkede tyske tropper over den danske grænse. Ved frokosttid nåede en motoriseret fortrop frem til Viborg. En deling gjorde holdt på Hjultorvet. Kommandanten bemærkede straks Hedeselskabets bygning og antog, at den imposante bygning måtte være byens rådhus. Han lod sin ordinans hejse hagekorsflaget i selskabets flagstang og stillede krav om at få huset stillet til rådighed. Selslabets direktør måtte igennem svære forhandlinger, før det lykkedes at få værnemagten til at rømme kontorerne. For at undgå at tyskerne igen brugte flagstangen blev den pillet ned. Først 5. maj 1945 kom den tilbage på sin plads (kilde FilmCentralen).


 

 

Dalgas’ og Hedeselskabets arbejde fik stor betydning for Hernings udvikling, fordi heden i løbet af en generation blev forvandlet til et godt opland for byen. Dalgas døde i 1894 efter et travlt og arbejdsomt liv, hvor han ikke havde sparet sig selv og sine kræfter. Det var en selvfølge for Hernings befolkning, at de ønskede at mindes den mand som de havde fået en nær tilknytning til – men hvordan? Skulle man kunne opstille en buste eller en statue på torvet?

Efter en pengeindsamling i hele Hammerum Herred, blev det besluttet at opstille en obelisk i byens Vestre Anlæg. Her lå nemlig den planteskole, der leverede planter til de første forsøg med læhegn og plantager. Mindesmærket blev afsløret i 1896 og viser et portræt af Dalgas udført i bronze (HerningHistorie).

 

 

Indskrift på obelisken: Hedeplantagerne bevare mindet om Dalgas livsgerning. Denne støtte viser for efterslægten om hans samtids taknemmelighed. – Enrico Mylius Dalgas – Oberstløjtnant – Direktør i det Danske Hedeselskab – 1960-1894. – Rejst af Hammerum Herred og omegn. 1896.

 

Udsigt fra Hjortsballe Høje vest for Herning en dejlig sommerdag. – Mindesten “Det Danske Hedeselskab”.

 

 

Hjortsballe Høje med de gamle oldtidshøje er et skønt sted med mange blåbær, som Maria og jeg har haft stor fornøjelse af at plukke.


Hans Christian Andersens beskrivelse af Heden

Eventyr digteren H.C. Andersen skrev august 1859 under en karettur fra Randers til Bjerringbro, hvor han skulle besøge Hjerming præstegård, digtet “Jylland mellem tvende have”. I digtet beskriver H.C. Andersen Jylland som et ærefrygtindgydende og storladen oplevelse. Andersen sammenligner Jylland med en runesten som kløver de to have Kattegat og Skagerak.

Jylland mellem tvende have

Digtet blev offentliggjort første gang trykt i »Illustreret Tidende«. 1. Bind, Nr. 25, 18. marts 1860, s. 209 med noder og musik af P. Heise.

Heden, ja man troer det neppe,
Men kom selv, besee den lidt!
Lyngen er et pragtfuldt Teppe,
Blomster mylre milevidt.
Skynd Dig, kom! om føie Aar
Heden som en Kornmark staaer.

Vers 3, som specielt omhandler heden, er her vist mere læsevenligt. Naturen har altså tidligere stået mere eller mindre uberørt, og dette, spår Andersen, vil ændre sig med en menneskelig indgriben. Andersen skriver:

Skynd Dig, kom, om føie Aar, Heden som en Kornmark staaer!”

hvilket er en opfordring til alle om at skynde sig at få set heden, inden den ville blive opdyrket til en kornmark.

 

4 comments

  1. It’s nice to hear Danish history for a change. In our textbooks, much of your history is lost as it is grouped with other countries as “European History”. Thank you, Henry.
    Hope you and Maria are well.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s