Bedstemor fra Vaarst

Min Bedstemor (Karen Marie Madsen 1879-1955) kaldet Marie af fremmede. Min Far havde overtaget husmandstedet i Nyrup efter min Bedstefar og Bedstemor og de boede der på aftægt. Der var egentlig indrettet to selvstændige lejligheder, men i det daglige fungerede det som et. Jeg har aldrig hørt andet end at min Mor og Bedstemor kom godt ud af det sammen og der var jo altid en barnepige ved hånden.

Bedstemor og Bedstefar
Bedstemor (Marie) og Bedstefar (Niels)

Bedstemor og Bedstefar – sikkert fotograferet i anledning af deres sølvbryllup. Herfra er der en herlig historie, efter sædvane ville naboerne overraske med at sætte en æresport op aftenen før når sølvbrudeparret var gået til ro. Naboerne var mødt op om aftenen og i fuld gang med at grave pæle ned, da min Bedstemor åbner vinduet og stikker hovedet ud og spørger:

 Hvad foregår her!

Den episode er der nok blevet en del morskab ud af.

Bedstemor og 4 børn
Bedstemor med 4 børn på hendes fødselsdag. Paula og Karen hjemmeboende samt Peder (Far) og Anna.

Min Bedstemor havde fødselsdag på Grundlovsdag (5. juni). Grundlovsdag var fra gammel tid traditionel en ½ fridag og det betød at der altid kom mange gæster. Onkler og tanter og altid onkel Mads (Bedstemors bror) fra Vaarst, som jeg kan huske vi kunne se komme gående oppe over bakken. Han var kommet med rutebil fra Års og stået af oppe ved smeden, det var det nærmeste man kunne komme med offentlige transportmiddel. ”Rute-bil-Ejner” som han blev kaldt drev en rute fra Hvalpsund til Års.

Onkel Mads.     Bedstemor og hendes søskende Mads, Anna og Jenny.    De 7 børn Alfred indsat da han ikke mødte op til fotografering, efter sigende fordi han ikke måtte få sin daværende kæreste med på billedet.

Østrup Station på Hobro-Løgstør banen.
Østrup Station på Hobro-Løgstør banen.

Moster Jenny (Bedstemors søster) fra Mariager kom altid med toget og stod af på Østrup Station. Herfra og til Nyrup er der 3 km, som hun sikkert ofte har taget til fods på grusvejen. Bedstemor led af astma og tålte ikke støv, hun tilbragte derfor ofte sommeren i Mariager hos moster Jenny.

Da der skulle komme gæster skulle der mange forberedelser til: hækken blev klippet hvilket ikke var noget nem sag da den mest bestod af selvgroede elm og derfor ikke var nem at få til at se lige og køn ud. Mine store søstre Gerda og Eva skulle også skufle og rive haven for ikke at forglemme at stenbroen skulle luges. Den bedste måde at luge stenbro på var ved anvendelse af roekniven – en gammel brødkniv der havde mistet skaftet og ikke var skarp længere. Den blev ellers anvendt til at ”skrabe” roer d.v.s. fjernelse af jorden på runkelroerne. Når de var ”skrabet” blev de smukt stablet ved siden af grisestierne så Far kunne tage dem og enten raspe dem til hestene eller grisene. Skulle de raspes til hestene blev de også børstet med en ”kardesk” for som Far havde lært – heste kan ikke tåle noget der er beskidt.

Min ven Keith fra Texas der elskede snus specielt Copenhagen. Alfred der ankom på sin Nimbus samt Far på legimitationskort fra besættelsen.

Efterhånden ankom alle gæsterne og det var altid sjovt at høre på historierne og betragte hvordan de fleste onkler snusede. Snusen blev enten lagt under underlæben eller overlæben. Snusning gav jo anledning til dannelse af meget spyt, der så blev afleveret i en lang stråle. En lille sidebemærkning; jeg kan specielt huske, hvordan farbror Alfred anvendte snusningen når han kørte bil. Når han følte trang til at kvitterede lidt snusmundvand åbnede han vinduet og en stor stråle ud af vinduet, her skulle man vogte sig, hvis man sad i bag i bilen. Hastigheden var i de fleste tilfælde ret moderat så det gik normalt gik ikke så galt!

Måske har Alfred fortalt denne historie til Bedstemors fødselsdag: Alfred tjente som karl (landbrugsmedhjælper) på en gård og engang var han var alene med børnene. Et af de mindste børn havde ”lavet” i bukserne, ja hvad gør man i en snæver vending. Alfred var altid meget opfindsom (innovativ) og som han fortalte

Resolut tog jeg ”roekniven” og skrabede ”det” af.

Alfred var altid god for en historie og der var gerne et islæt af uhygge/overtro. Alfred havde en Nimbus motorcykel, det var før han blev involveret i et sammenstød i krydset ved Pårup mellem hovedvej 13 og 15. Jeg husker tydeligt når den stod i tomgang, hvordan man kunne se stemplerne gå op og i. Far og Alfred havde en gang under krigen været i Mariager for at besøge Moster Jenny. På hjemturen var de blevet stoppet af tyskerne der spurgte efter ”Ausweis” og heldigvis havde de husket at få deres legitimationskort med. Men uheldigvis havde de tabt en gyngehest som de havde fået i Mariager, den historie har vi hørt mange gange og syntes det kunne have været alle tiders hvis vi havde fået denne gyngehest, nu måtte vi bare tænke os til hvordan det havde været at sidde på den og gynge.

Kristian Cæsars herlige bil flankeret af Stinne.   Jeep som Arne Kruse kørte som soldat – denne er ganske vist på patrulje i Trodoos bjergene på Cypern 1965.

Jeg husker speciel en episode fra Bedstemors fødselsdag – måske hendes sidste – da gæsterne skulle af sted, de fleste skulle hjem og fodre dyrene. Kristian Cæsar havde fået bil – en gammel Ford/Chevrolet – og Arne Kruse kørte. Nu skal det siges, at Arne lige havde været inde ved militæret og havde her kørt Jeep og han kørte også den ældre Chevrolet som var det var en Jeep med et ordentlig hjulspin så gruset stod bagud. Jeg kan tydelig huske hvordan de øvrige onkler ordentlig kiggede og sagde noget om, at den bil blev da vist ikke gammel. Men de ældre Ford/Chevrolet var nu nok konstrueret til at tåle lidt af hvert.

Kirsebærvin

Min Bedstemor var altid meget gæstfri, kom der gæster ville hun altid byde på noget og i 50’erne bød man gerne på et glas kirsebærvin og en småkage: Kirsebærvinen smagte efter min mening meget surt så den søde småkage som sikkert var en vaniljekrans bødede ganske godt på det. Nu hændte det, at der kom en fin gæst (jeg husker ikke helt hvem det var – måske præsten?) og sædvanen tro bød Bedstemor på et glas kirsebærvin. Vinen blev opbevaret i kælderen og der blev hentet en flaske frem skænket op i de langstilkede vinglas budt og drukket – jeg tror ikke man sagde skål her ude på landet. Efter at gæsten havde takket farvel og kørt igen – blev det meget flovt opdaget, at det var en flaske med ribssaft der var blevet budt på. Ribsene der var blevet plukket ude i haven henkogt – meget koncentreret – og hældt på en gammel kirsebærvinflaske. Gæsten havde måske tænkt, at det måtte være en særlig kraftig årgang af kirsebærvin.

Bedstemor og Stine har været på besøg hos vores nabo Poul Nielsen engang i 50’erne. Illustration af komfur og madam blå på Gammel Estrup Herregård. Vores komfur havde 3 kogesteder og en beholder til vand.

Det hændte at Bedstemor fik besøg af Stine der boede nede i Vogterhuset. Hun var nok blevet lidt frygtsom på sine gamle dage for jeg husker hvordan hun låste alt endda med flere låse. Hun havde derfor et stort bundt nøgler som hun sad og raslede med. Bedstemor bød Stine på kaffe og der blev serveret af det fine stel, som ikke blev brugt til hverdag. Kaffen var sikkert brygget med anvendelse af flere bønner og ikke så meget Rich (kaffeerstatning) end sædvanen var. Jeg var en opmærksom tilskuer og betragtede de ældre damer, hvordan de tog et stykke hugget sukker (en sukkerknald) dyppede den i kaffen og rigtigt sugede på den – den kunne vel godt dyppes flere gange. De nød det rigtigt kunne jeg se. Kaffen havde nok været meget varm for de hældte noget af kaffen op i underkoppen, hvorefter de balancerede underkoppen med tre fingre og rigtigt sluprede kaffen i sig med stor velbehag.

En TO-R radio af samme type som vi havde i Nyrup. De cyklende landpostbude samt stationsmester og kontordame foran Østrup Station sidst i 1950’erne. Landpost Jensen er 2. fra venstre.

Vi havde en gammel radio derhjemme en TO-R som var en dansk produceret radio. Med lidt skrat og hvæs kunne den tage Kalundborg langbølge og man kunne høre Pressens Radioavis og nogle gange ældre dansemusik med Teddy Petersen. Radioavisen skulle Far gerne høre for at følge med i vejrudsigten og her skulle alle være tavse. Vejrudsigten er jo vigtig for enhver landmand. Nu havde vi hjemme hørt noget om, at havde man radio skulle man betale radiolicens! Vi havde også hørt, at pensionister kunne slippe for at betale licens. Her kommer vores landpost Jensen ind i billedet. Han blev spurgt om han kunne hjælpe med at lave en ansøgning til licenskontoret om fritagelse. Det var lige noget han synets om, han satte sig rigtigt tilrette ved bordet og så blev der skrevet ansøgning med store sving på skriften. Ansøgningen blev afsendt, om det var de store sving på skriften der gjorde indtryk skal være usagt, men Bedstemor blev fritaget for at betale licens. Gerda og Anne Lise som Gerda gik i skole med spurgte engang Jensen om han kunne hjælpe med nogle regnestykker og det ville Jensen gerne, men efter et stykke tid måtte han give op og han mente det var på grund af ”opstillingen” han ikke kunne finde ud af det. En anden historie om landpost Jensen gik ud på at alle konerne i Gislum ville byde ham på kaffe – han ville gerne have kaffe, men da han kom til den sidste i rækken måtte han dog sige: ”Nej Tak, jeg er så velforsynet.” Ja den historie blev fortalt helt ude i Vester Nyrup.

Bedstemor blev født 5. juni 1879 på Brogården (Vårstvej 142) i Vårst Gunderup sogn, som den ældste i en søskendeflok på 4 (Anna, Mads og Jenny – altid omtalt som moster Anne, onkel Mads og moster Jenny). Gården havde sikkert fået navn efter broen over åen/bækken på vejen mod Gudum. Gården er markeret med en tegnestift på et matrikelkort fra 1899. Den kendte gårdmaler – Petersen VestbjergTulsted – har malet Brogården i 1898.

Bedstemor gik i Vårst skole sammen med sine søskende. Hun er sammen med moster Anne og onkel Mads med på et skolebillede fra ca. 1892. Billedet kan sammen med andre spændende billedet fra Vårst findes på Teknodyns hjemmeside. Læreren er Laurits Peter Lauritsen og nummer 4 moster Anna, 17 onkel Mads og 27 Bedstemor. Der kan være nogen usikkerhed omkring moster Anna og Bedstemor, men onkel Mads kan man altid genkende for han ligner min Far. Der findes et andet billede fra Vårst, som antages at være fra 1893-1895 ud fra, at den lille der sidder på skødet af Peder Madsen (oldefar) er moster Jenny (født 25. juni 1892). De øvrige personer med stor sandsynlighed (fra venstre) Bedstemor Marie, onkel Mads, 2 tjenestefolk, (fra venstre siddende) 2 tjenestefolk, moster Anna, oldemor Maren og oldefar Peder med moster Jenny på skødet.

Skoleklasse Vaarst skole ca 1892.               Familien Madsen – Brogården 1893-1896.

Brogården 1930-1Af folketællingen 1. februar 1901 boede der følgende på Brogården; Peder Madsen husfader gårdejer, Margrethe Madsen husmoder, Maria Madsen datter, Mads Adam Madsen søn, Jenny Madsen barn, Jens Chr. Jensen tjenestetyende, Waldemar Sørensen tjenestedeng. Min Bedstemor Maria blev 19. december 1901 viet i Gunderup kirke til Bedstefar Niels Sørensen Jørgensen og de flytter til Nyrup og overtager Bedstefars fødehjem. Bedstefar havde været på Fjellerad Højskole og i den forbindelse mødt Bedstemor. Oldemor Maren dør 1904 og bliver begravet på Gunderup kirkegård. Onkel Mads blev 1. maj 1907 viet i Gunderup kirke til Ane Marie Rasmine Petersen Blok, forloverne var gårdejer Peder Pedersen Blok i Torderup og gårdejer Peder Madsen i Vårst. Peder Madsen (oldefar) dør 14. juli 1907 og der er noteret ”Selvmord v. Hængning”. Hvilke tragedier der er gået forud kan der kun gisnes om. Brogården bliver solgt til fremmede og onkel Mads bygger en gård på en del af jorden (24 tdr. land) Vårstvej 151. Den ejes i dag af et barnebarn til onkel Mads – Jørn Blok Madsen.

Kort resume af slægten længere tilbage:

Adam Levin Sørensen som er 3 x tipoldefar (5 generationer i lige linie) er født 1770 i Ellishøj. Efter giftemål med Mette Laursdatter (født 1773) i Ellishøj kirke har han bosat sig i Vaarst Gunderup sogn. Leif Christensen som ligeledes i lige linie stammer fra Adam Levin Sørensen har lavet en meget interessant beskrivelse af både Adam Levin Sørensen og Mette Laursdatter.

På Jørgensens familie side på Myheritage er det muligt at kigge nærmere på familien og dens forgreninger.

13 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s