I Gislum præstegård blev der om søndagen holdt søndagsskole. Jeg tror det var hveranden søndag. Mine forælde sendte mig og mine søstre afsted.

Postkort med Gislum kirke og præstegård. Søndagsskolen var samme lokale, hvor konfirmanderne blev undervist. Lokalet var udstyret med bænke langs væggen og i midten var der et langt bord.  Pigerne sad altid på bænken i højre side og drengene i venstre side.

Første gang fulgtes jeg med mine søstre og da jeg ikke var den dristige udfarende type – med andre ord en “smule” genert –  turde jeg naturligvis ikke sidde ovre ved drengene, men holdt mig til søstrene. Der var altid navneopråb – man kunne få en præmie, hvis man kom trofast et helt år. Min søster Eva opnåede i 1953 at få en præmie overrakt ved juletræs-festen i præstegården. Præmien var en bog af Elisabeth Beskow “Hans Moders Gud”.

Nå, men der blev mit navn råbt op og jeg har vel svaret med et forsigtigt “her” eller noget i den retning. Alle kiggede forbavset ned i pigehjørnet, hvor jeg sad og forsøgte, at lade som jeg ikke var tilstede. Jeg syntes altid det var meget pinligt med disse navneopråb. Jeg har en del navne – Henry Johannes Høgh Jørgensen –  og få alle disse navne – som ellers aldrig blev anvendt – råbt op var altid meget pinligt – alle kiggede – uha uha.

En anden pudsighed var at når pigerne ankom – selvfølgelig i god tid – gik de altid ind og satte sig i konfirmandstuen. Drengene stod altid ude i redskabs-rummet, hvor porten stod åben. Der stod vi så og gloede – eller jeg gloede – de andre drenge gik alle i Gislum skole og kendte derfor hinanden. Jeg gik i Østrup skole og var den eneste derfra og bare ved at komme i søndagsskolen kom jeg ikke til at kende de andre drenge. Når søndagsskolen skulle starte kom så læreren og kaldte på drengene.

Søndagsskolelærerne var meget søde og dygtige specielt fru Nykær præstens kone, som fortalte meget engageret. Jeg kan stadig mindes hendes stemme.

 

En sidehistorie om fru Nykjær: Det må have været en af helligdagene i julen. Jeg var måske 7-8 år og vi var i Gislum kirke til gudstjeneste. Jeg husker, jeg sad i venstre side (kvindesiden) sammen med mor og andre af familien. Jeg blev meget dårlig og måtte kaste op – jeg prøvede vel at holde igen, men det skulle op – ja og så skete det – alle ligesom frøs – ingen rørte sig, kun fru Nykjær kom ned og fik mig ud i frisk luft. Hun fik vel også organiseret lidt rengøring. Gudstjenesten fortsatte selvfølgelig uanfægtet – det var jo alle jyder 🙂

I søndagsskolen blev der blev sunget og fortalt historier. En tradition var, at samle penge ind til mission. jeg husker tydeligt indsamlings-æsken med en negerdreng på toppen, der kunne bukke hver gang der blev puttet en mønt i æsken. Den med en negerdreng gik nok ikke i vore dage. Han var nu også noget medtaget – bukke-mekanismen virkede meget trægt, så han skulle til tider have et lille dask på hovedet.

Kristelig Dagblad bragte august 2017 denne artikel om Karl Nielsen fra Nørholm ved Varde der til sin 70-årsfødselsdag ønskede sig en ”negerdreng” som den, han lagde penge i, når han var til søndagsskole i Hinge Missionshus, da han var dreng. Sådan en har han fået nu. Indsamlingsbøssen har tidligere stået i Billund Missionshus.

Om sommeren i skoleferien blev der arrangeret en fælles lejr for søndagsskolerne i omegnen. Lejret blev afholdt på Lejrgården Dollerup, som næste afsnit omhandler.

---

Søndagsskolelejren Dollerup

Lejrgårdens historie  går tilbage til 1930-erne, hvor man ønskede at opføre en lejr til det stadigt voksende arbejde i de kristne ungdomsorganisationer. Gårdejer Skov skænkede grunden, og der blev startet en indsamling til byggeriet. I 1940 kom byggeriet i gang, men man valgte at stoppe igen, da man frygtede tyskerne ville beslaglægge bygningen, hvis den blev færdig. Derfor blev der først indvielse af lejren i 1948. Siden da har lejren dannet ramme for søndagsskolelejre, DMS- lejre, ungdomslejre, -weekender og spejderture for tusindvis af børn og unge, ligesom mange skoler og børnehaver har været på koloni her.

 

Det var Indre Mission, KFUM og KFUK og Det Danske Missionsselskab der gennemførte indsamlingen til bygningen. Derfor er det også disse tre foreninger, der i dag udpeger bestyrelsesmedlemmerne til den selvejende institution ‘Lejrgården’.

Gerda beretter at hun var med på den første søndagskolelejr i 1949, hvor hun var 10 år. Fru Nykær (præstefruen) kom ud og spurgte om ikke Gerda skulle med og det fik hun naturligvis lov til. Hun er sikkert blevet kørt derud sammen med præstefruen. De næste 3 år har hun cyklet derud sikkert sammen med nogle andre piger. Afstanden på ca. 20 km er ikke noget at regne her i nutiden, men dengang var det med gamle cykler og grusvej det meste af vejen.

Kortudsnit med angivelse af Lejrgården Dollerup.

Jeg har kun været på søndagsskole-lejr en gang. Jeg husker, at Mor fulgte med til Østrup, hvor to af mine klassekammerater også skulle med. Vi havde jo ikke telefon så aftale om at følges ad var ikke så let at arrangere. Vi mødte og aftalte med Leif og Svend Aages mødre at vi kunne cykle sammen. De to gutter var bedre, til at finde vej end jeg, så det var heldigt for mig.

På værelserne var der 6 personer – 2 køjesenge med 3 senge og en smal gang. Gerda beretter at pigerne da hun var med sov i en stor sovesal. Tanterne som de kaldtes havde travlt med at lave mad til alle ungerne. Lejrgården ligger, som man kan se på kortet, tæt på Limfjorden, hvor vi skulle bade. Jeg husker det kun som hundekold og mange sten. Her blev man ikke nogen “vandhund”.

Om aftenen var der hygge i spisestuen og nogle optrådte og lavede små sketch. Jeg syntes det var meget modigt gjort – jeg skulle ikke nyde noget af offentlig optræden.

Min søster Eva har været “Tante” på søndagsskolelejren, hvor drengene var med. At være “Tante” betød at man var fortrinsvis i køkkenet og sørgede for måltiderne – en meget vigtig aktivitet. Billedet her er fra en anden aktivitet “Flaget synges ned”.

Lejrgården har været ramme om mange andre aktiviteter. Mor har f.eks. flere gange været på husmoderlejr, hvor hun sammen med en anden husmor cyklede til Dollerup. Min far har også været på vinterlejr, jeg tror dog ikke han overnattede på lejrgården.

Da jeg tjente som karl (landbrugsmedhjælper) i Vesterbølle havde man altid en halv fridag Grundlovsdag og så cyklede jeg til Dollerup og deltog i et Grundlovsmøde, vejret var iøvrigt pragtfuld som det ofte var på Grundlovsdag (se historien om Bedstemor fra Vaarst).