Mors Dag – portræt af Elma Marie Sørensen Høgh.

Her i anledning af Mors Dag vil jeg bringe et portræt af min Mor, som jeg nok aldrig med ord har fået sagt tak, for alt hvad hun har gjort og været. Der ude på landet, var man ikke af så mange ord.

Elma blev født 30. juli 1909 Hvam Mark, Hvam sogn, Rinds Herred og forældrene var Husmand Jens Marinus Sørensen Høgh og Hustru Jensine Andrea Sørensen, Hvam Mark. 25 år. Viede i Tostrup 21. 11 1906, som der er noteret i kirkebogen for Hvam.

Husmandsstedet ”Tre Kroner” ses her på et billede fra 1916 og Anna, Elma og Kristense ses stående foran en vanddam som er dækket med is og der er sne på det stråtække udhus. Billede med de fire ældste piger er fra ca. 1914 – Elma længst til højre.

Elma blev konfirmeret 30. september 1923 i Hvilsom kirke og med bopæl hos forældrene i Støttrup, som det fremgår af kirkebogen. Det år har måske også været lidt traumatisk for en dreng Henry var død i februar måned et år gammel.

Ved folketællingen i 1921 var der 6 hjemmeboende børn. Ved den efterfølgende folketælling fire år senere i 1925 var der nu fem hjemmeboende idet Signe var blevet født i 1924. De to ældste Anna og Elma var kommet ud og ”tjene” som sædvane efter afslutning af deres skolegang samt konfirmation. At være tjenestepige på landet indebar oftest, som det fremgår af billedet alt forefaldende arbejde – arbejde i huset, malke køer samt vande kalvene ude på marken. Ifølge folketællingen i 1925 var Elma tjenestepige hos gårdejer Niels & Mette Marie Risgaard i Hvam.

Min Far og Mor var forlovede 5-6 år inden de satte bo. De tjente som medhjælpere på gårde i nærheden af hinanden og i 1933 cyklede de til Ålborg. I 1933 skete der meget i Ålborg – Limfjordsbroen og Sank Markus kirken blev indviet endvidere blev Nordjysk Udstilling afholdt hvor Ålborgtårnet var vartegn. Tårnet har i øvrigt stået der siden. Det var Nordjysk Udstilling som Far og Mor ville kigge på, cyklerne var jo nogle solide af slagsen og sportstøj havde de jo ikke på, som det fremgår af et kanonfoto, som blev taget. Mor har fortalt, at på vejen hjem blev Far så træt, at han ville lægge sig i grøften, – det med at have vand med på turen var ikke helt ”opfundet” på dette tidspunkt, så de havde jo sikkert været totalt dehydreret. Mor fik da Far på benene igen og de fortsatte og kom tilbage i god behold, hvorefter Far sikkert har drukket et par liter vand.

Viet i Simested kirke 4. december 1937. Der var dårligt vejr – sne – og Far kom noget sent og Mor begyndte at blive helt ængsteligt – mon han kom – eller havde han fortrudt? Ægteviede blev de, som det er nedskrevet i kirkebogen fra Simested opslag 149. De flyttede til min Fars fødehjem i Nyrup, som Far havde overtaget efter min Bedstefar og Bedstemor.

Mor havde fødselsdag 30. juli og her var der normalt fint sommervejr og derfor kom der altid mange gæster. På et billede fra ca. 1939 – vurderet ud fra, at Rita der er født i 1936 nok er 3-4 år – er mange af Mors familie kommet for at gratulere. Det var også altid kutyme at nabo damerne kom til formiddagskaffe medbringende en buket blomster fra deres have. Billede er taget ved vores gamle tørvehus – før det har fået sin årlige omgang kalk – fra venstre Hedvig, Elma (Mor), Ida, Kirstine, Birtha (yngste datter) og Krestine.

Legitimationskort som skulle bæres under besættelsen. En historie fra besættelsen: Mor og Martha Thomsen var cyklende til Års da de kommer til bane-sne-volden ved Års, cykler de forbi en tysk bil hvori der sidder en dansker, som Martha kender og nogle tyskere går og skyder nede ved volden. Martha kendte en del til aktiviteterne af Årsgruppen, som netop var blevet optrevlet – det var formodentlig Børge Lauritsen, der havde talt over sig i Ålborg og derfor blevet arresteret af Gestapo og nu var til påvisning i Års. Hele Års-gruppen blev senere henrettet af tyskerne.

Mor var meget populær hos nabo børnene. Her kommer naboens Allan med blomster til Mor, som netop er ved at malke – bemærk hesteskoen, som stammer fra en islænderhest og kæppen der sidder i lufthullet. Else Marie og Ove et par andre nabobørn er på besøg og hygger i sofaen. Mor lærte Else Marie at hækle og strikke.

Børnebørnene og vores hunde var nu også meget glade for Mor. Her er det ældste barnebarn Lene på besøg, men ser lidt skeptisk på vores store hund. Mor havde også altid noget parat i fryseren, så hun kunne servere deres ”livretter”.

Far var ikke den store ”Havemand” – han nøjedes med at sprede noget gødning (kunst og natur) i haven. Det var derfor Mor, der måtte sørge for havens ve og vel med hind- og jordbær, samt alle blomsterne.

Mors vaskedag eller dage, Eva beretter:

Når Mor skulle vaske blev der fyldt vand i den store gruekedel, og så blev der ellers tændt ild under den. Dagen før havde Mor lagt alt vasketøjet i blød i store baljer for at få det rent. Hvilket indebar masser af pumpeslag til de mange spande vand, der skulle anvendes.

Det var et stort arbejde, hun skrubbede alt vasketøjet på et vaskebræt, skyllede det i store baljer, vred det i hånden. Dernæst skulle det tørres, enten på tøjsnore ude – “sønder for” som vi sagde. Om vinteren på loftet, var der frost kunne det godt tørre ude, når det så kom ind var det helt stift. Når det så endeligt blev tørt, skulle det stryges. Det foregik med nogle tunge jern som blev varme ved at stå på komfuret. De skulle skiftes tit, de blev hurtig kolde. På loftet havde vi en rulle, der var fyldt med store sten for at gøre den tung, der blev duge og sengetøj rullet. Først senere fik vi en slags vaskemaskine, så skulle Mor kun skylle og vride det, men stadig var det utroligt hårdt.

Jeg husker Mors vaskedag – fra før vi havde indlagt vand, – hvor Mor blev så slidt at hun måtte lægge sig, hvilket ellers aldrig skete.

Da jeg begyndte at tjene penge købte jeg en vaskemaskine, men det syntes Far vist ikke var nødvending – for hun havde jo den gamle ”Ferm”, men Mor var glad for den automatiske vaskemaskine – tryk på “knappen” og maskinen klarer resten.

Det renoverede stuehus med nyt køkken, badekar, etc., som Mor nød de sidste år.