Asta Marias mormor havde fødselsdag 16. maj. Her bringes et portræt af hende set gennem hendes barnebarn Niels øjne. Asta Kølster var gift med Emry Kølster lærer ved Søndre Skole i Holbæk og kordegn ved Tveje Merløse kirke.

Ved MORMORS 80′ s års fødselsdag 16. maj 1970

Kære mormor,

Først og fremmest endnu engang hjertelig tillykke med dagen, og tak for at vi kunne komme og fejre dig i dag.

Asta her med Eva mor til Niels Henrik.

Jeg sad på vejen hjem fra Salzburg i torsdags og funderede lidt over tilværelsen. Jeg glædede mig til at komme hjem til Pinse og til at fejre din fødselsdag, og mens jeg således sad og småsov, gjorde jeg nogle notater, som jeg hermed vil have den fornøjelse at delagtiggøre selskabet i.

Niels Henrik sidder hos sin mor Eva flankeret af sin oldemor Ane og morfar Emry.

For næsten præcis 26 år siden havde Jeg den glæde at træffe dig for første gang, og da din benovelse over at se en så vidunderlig skabning havde lagt sig, lærte jeg dig bl.a. at kende som en mormor, man ikke sådan lige kunne rende om hjørner med, en meget elskværdig kvinde i sin bedste alder, der i mange henseender havde ganske bestemte meninger. Jeg var ikke mange dage gammel før jeg for første gang stiftede bekendtskab med de senere så velkendte Holbækske hygiejneprincipper. Jeg kunne således efter en sådan behandling fortælle den undrende omverden at sæbe i øjnene skam sved. Men sæbe skulle der til, og dermed basta. Du boede jo i Holbæk gennem det meste af min barndom, så det var jo ikke hverdag jeg blev ordentligt vasket.

Niels Henrik med brødrene Carl Erik og Jens samt mormor Asta og morfar Emry.

Det at du og morfar boede i provinsen gjorde det jo til noget særligt når I kom til København på besøg. Far og Morfar fik sig en hyggelig søndagssnaps, en l ‘hombre eller en mere eller mindre saglig politisk diskussion. Herudover var der altid tid til en korrektion af vores opdragelsesforløb, og selvom jeg ikke er noget musikalsk geni, skal jeg aldrig glemme min spillelærerindes ansigt, da jeg på virtuos vis fremførte “På Sjølunds fagre sletter”, som morfar havde terpet med mig i flere timer.

 

Ringstedvej med nabogårde og Marthavej i højre side. 

Min ferie og weekend ophold i Holbæk gav mig utallige glæder og dejlige dage. Jeg er måske nok det af dine børnebørn, der har været stærkest tilknyttet Holbæk, og helt sikkert er det i hvert fald, at det haft stor betydning for mig at have et par bedsteforældre på landet. Jeg kom her i kontakt med den natur, jeg holdt af, kom i kontakt med et miljø, som var ganske forskelligt fra det på Bispebjerg. Jeg lærte at spise varm mad midt på dagen, drikke æblemost og komme sirup på havregryn, som vi spiste af tallerkner med mærkelige figurer.

Tallerknerne med figurerne i bunden.

I det hele taget har huset og haverne gjort et meget stærkt indtryk på mig. Jeg har et meget klart billede af hvordan det så ud, og jo mere jeg tænker over det, desto flere detaljer dukker frem. Jeg ved ikke om min interesse for dyr og naturen stammer fra mine ophold på Marthavej, men den fik i hvert fald ny næring, når jeg var dernede. Jeg tror også, at mine planer om at blive landmand stammer fra den tid, men far fik jo forpurret mine agronomiske interesser ved at hævde, at der skam ikke var penge i roer og gulerødder. Han er så klog min far. Alt det vi ikke kunne På Bjerget, havde man rig lejlighed til hos jer. At hjælpe til i haven var som regel herligt, også selvom hækken ikke altid blev helt lige. Når jeg sammen med Kurt agerede forkarle på Spånbæksgården, var jeg rigtigt i mit es.

Jeg bedrev her ting og sager, som mine forældre ikke altid ville have sat lige stor pris på. Som f. eks. da jeg ene mand styrede en hestevogn ned ad Ringstedvej. Uheldigvis mødte jeg et par velkendte ægtepar på spadseretur. Far nåede for engangs skyld ikke at bande og svovle over sin ulydelige søn, så målløs var han, da jeg kørte forbi. Jeg nåede vist også engang at overraske dine genboer Simonsen; der skulle være cirkus i byen, og jeg havde været ude på markedspladsen og fået lov at hjælpe til. Der skulle bl.a. hentes dyr nede fra stationen, og man skulle så gå i sluttet optog gennem byen. Blandt alle cirkusfolkene og dyrene så familien Simonsen således pludselig en københavnerdreng komme trækkende med et æsel og en lama, der hele tiden ville spytte. Denne brave holbækkerfamilie kunne vist ikke rigtigt få det til at stemme.

Dagligstuen på Marthavej – tidsforskel mellem de 2 billeder, men Ruth og Emry hygger.

Utallige dejlige oplevelser havde jeg i Holbæk, og jeg fik ofte lov til ting, som far og mor ville have nægtet. Specielt husker jeg engang, hvor jeg nede i havnen havde mødt en fyr, hvis far var skipper på den lille færge, der gik over til Færgekroen på den anden side fjorden. Jeg blev tilbudt at tage med over et par gange, men en sådan faretruende ekskursion kunne jeg naturligvis ikke begive mig ud på uden speciel tilladelse. En sådan forekom mig ganske umulig at opnå, men jeg cyklede hjem. Jeg husker det ganske tydeligt. Morfar lå i spisestuen og småsov, og da jeg stammende fremsatte mit ønske, svarede han vist uden helt at vågne: ”Ja, naturligvis må du det, men kom nu ikke for sent hjem.” Jeg var mildest talt forbløffet. Hos far havde jeg fået et par på frakken.

Hørby Færgekro eller Hotel Hørby Færgekro ApS er en færgekro, der ligger i landsbyen Hørby på Tuse Næs ved Isefjorden og Holbæk Fjord lige over for Holbæk. Et gammelt færgested har eksisteret her siden 1730 og rejsende har anvendt kroen som afslapning eller hvilested, før de drog videre. En lille færge, der sejlede fra Hørby Havn til Holbæk havde sin glansperiode i 1950’erne og første del af 1960’erne, hvor den fragtede skolebørn og udflugtsturister over fjorden.

Jeg kunne blive ved med at opremse dejlige og sjove begivenheder fra Holbæk, men vil takke dig, fordi det, trods sæbe i øjnene, altid var pragtfuldt at komme ned at besøge dig.

Efter du flyttede til Oldmarken kom vi naturligvis mere i kontakt med hinanden. Du lærte os at kende som en samling forvirrede og højrøstede personer, der absolut var uden sunde og åndelige interesser. Det har vist været dig til stadig undren, hvorfor familien Nielsen ikke for længst er gået i fordærv. Du har altid kæmpet mod vores ukristelige tale, og da far ved en middag som sædvanlig bandede Jens langt ned i helvede, sagde du nok så klogt: “Vær dog mild Hans”. Far klappede i som en østers.

Asta på Oldmarken parat til fest.

Dine interesser har altid været mangfoldige, og du har altid haft en mening om mange forskelligartede problemer. Med stor iver har jeg altid læst de mange kronikker og avisudklip, hvormed du har forsøgt at udvide vores horisont. Jeg synes det er imponerende selv i betragtning af din forholdsvis fremskredne alder, at du på mange områder er så moderne indstillet. Mest overrasket blev jeg da du var på hospitalet med et brækket ben. Vi talte som sædvanlig om fodbold, og minsandten om du ikke kunne huske navnet på en brasiliansk VM-stjerne fra 1958.

For øvrigt synes jeg såmænd ikke du har ændret dig så meget de sidste 26 år, og det er der ikke mange der kan gøre dig efter. En tak skal du have for dine hyppige jobs som sypige, og de biografbilletter jeg har tjent ved at køre dig hjem om aftenen, har ikke været få.

Fra mine brødre og jeg skal der lyde en varm tak for din venlighed og varme omsorg der altid har været os til del, og vi håber, du endnu må få en del gode år.

En af Astas fødselsdage på Oldmarken, hvor der er besøg af gamle venner samt af børnebørnene Maria og Niels Henrik.