Modtog uventet en invitation til fernisering på LYSETS OG FARVENS MESTER – Theodor Philipsen på Randers Kunstmuseum.

En af udstillerne havde fået forfald, og vi blev spurgt om vi havde lyst at være substitutter og det var jo ikke noget, vi lod os sige to gange. I lettere regnvejr (rigtig museums-vejr) drog vi afsted med invitationen i hånden. Det var min første fernisering – Maria havde tidligere deltaget i en fernisering på Trapholt, hvor hun havde udlånt nogle billeder af en Margit Brandt kjole. Jeg blev overvældet af alle de mange mennesker der var mødt op. Her følger en lille beretning om forløbet.

Plakat og invitation til ferniseringen

Turner gør klar til fernisering

Plakat (spiseseddel) ved indgangen til Randers Kunstmuseum og invitation med program for seancen. – Ifølge Gyldendals Ordbog  defineres fernisering, (af fr. vernissage, af fernis), åbning af en kunstudstilling for særligt indbudte. Betegnelsen er afledt af jour de vernissage, dvs. dagen før åbningen af den årlige Salon i Paris, da kunstnerne havde lejlighed til at fernisere deres billeder, inden der blev givet adgang for publikum den følgende dag. På et billede af Thomas Fearnley (1802-1842) ses hvordan Turner altid skulle lægge sidste hånd på værket før åbning af udstillingen.

På Randers Kunstmuseums hjemmeside er udstillingen om Theodor Philipsens beskrevet:

Den danske malerkunsts store fornyer
Theodor Philipsen tilskrives rollen som den danske malerkunsts store fornyer. På sin særegne måde, forankret mellem den sene guldalders idyllisering og den franske impressionismes moderne lys og farvemættede maleri, er han identisk med den fornyelse af dansk malerkunst, der i dag betegnes som den danske impressionisme.

Et udsnit af de mange indbudte gæster. – Der bliver budt velkommen og udstillingen åbnes. – Pianist Vibeke Bonde Persson underholder med Philipsens favoritter.

Efter de indledende taler og pianospil bl.a. Debussy var Maria så udhungret, at vi måtte ud og se os om efter noget spiseligt. Vi fandt hurtigt en dejligt café, hvor vi nød en sandwich og en kop cappuccino. Styrket vendte vi tilbage til udstillingen. Det viste sig at være en god idé for næsten alle ferniserings-gæsterne var gået og vi kunne i ro og mag studere billederne. Vi kan godt her dagen “derpå” se, at vi fik ikke alle detaljer, men vi må tilbage og kigge igen.

Selvportræt af Philipsen med den nysgerrige kalv. – Portræt af Theodor Philipsen.

Nogle skønne kalve – tøjret eller løsgående.

Køer på stald – og en der tisser.-  Malkepigen er udendørs i fuld gang med at fylde mælkespanden.

Udskibning af kreaturer til sommergræsning på Saltholm.

Ruth – Marias mor – har altid syntes godt om Philipsens malerier (køer) og hun havde en reproduktion fra Statens Museum for Kunst indrammet. Den er efterhånden blevet “lidt” afbleget, derfor er originalen vist til højre.

This slideshow requires JavaScript.

Landskabs-billeder hans gennembrudsbilleder

Der blev pløjet lige – plovmanden ses til højre. Den færdighed kunne jeg også i mine unge dage 🙂

”Tre kalve i en stad” sidste billede malet af Philipsen i 1915 da hans syn efterhånden var meget dårligt. I Finn Terman Frederiksens digre værk – (520 sider, som jeg blev fristet til at købe) – om Theodor Philipsen er det beskrevet, at billedet er delvist malet med ”ført hånd” af hans niece Helene Philipsen-Prahm.

Pludselig var der en ”klokke der ringede”, jeg havde for nylig set navnet ”Helene Philipsen-Prahm” i forbindelse med min slægtsforskning. Ifølge folketællingen 5. november 1925 er Livjægergade 17, 1-sal beboet af malerinde Helene Philipsen-Prahm – hun er sikkert ”guvernante” for nevøerne Peter og Louis samt niecen Helena – de har også en husassistent.

Peter (fulde navn Peter Thal Philipsen-Prahm) er den ældste af børnene og bliver senere gift med Marias mors kusine Ketty. I disse Olympia tider er det værd at bemærke, at Peter deltog i summer olympiaden 1928 på det danske ”field Hockey team”. Han spillede forward – holdet vandt 2 kampe og tabte 2, men de gik ikke videre.

I vores familie har vi hidtil ikke rigtigt vidst noget om Peters familie. Det er derfor ”et scoop” at finde ud af, at vi faktisk også er i familie til maleren Theodor Philipsen.

Peter og Ketty i deres lille sommerhus. – Maria var den af “damerne” på ferniseringen med den flotteste kjole, men jeg fik desværre ikke noget billede af hende på ferniseringen – jeg havde alt for travlt med at tage billeder af køer. – derfor skal hun med på et billede jeg tog da vi mætte af indtryk kom hjem.