Grotten i Holbæk og Engbjerg

Emry Kølster – Marias Morfar – skolelærer i Holbæk har i sine erindringer “Minder gennem småt halvfjerdsindtyve år” omtalt en “grotte” han havde lavet i sin have. Der findes mange billeder, hvor man kan se  familien sidder og “hygger”. Da vi flyttede til Engbjerg gav historien om Emrys grotte inspiration til at lave en tilsvarende her på parcellen.

side 20-2

Marias mor Ruth (til højre) hygger her i grotten sammen med veninden Grete.

Uddrag af Emrys erindinger – familien boede på dette tidspunkt på Ringstedvej 3:

Ingen har fred længere, end ens nabo vil. Min forhenværende svoger, Theodors kone Elisabeth, fik gennem husets ejer, min forhenværende svigerfar Johan P. tilladelse til at bruge vort tørreloft. Da hun vaskede ustandseligt, kom det til flere sammenstød mellem os to familier, og da tilmed Johan P. satte lejen temmelig kraftigt op, begyndte vi at se os om efter en anden lejlighed, uagtet vi ellers syntes, at netop dette hjem rummede så mange minder for os, fra børnene var små. Selvom haven var en trekant, havde vi fået et rigtig smukt anlæg ud af den.

Endda med en grotte i den spidse vinkel.

Det kan gøre mig blød om hjertet den dag i dag, når jeg ser alle amatørbillederne af børnene som små med deres mor eller mormor – taget derhenne fra.

 

I gården Ringstedvej 3, Karen med bamse og William i trækvogn. – Hele familien samlet i  grotten Ringstedvej 3.

 

This slideshow requires JavaScript.

Slideshow med billeder fra haven / grotten på Ringstedvej 3.

Ved et tilfælde blev en lejlighed ledig på Ringstedvej 17. Jeg skyndte mig at slå til, da værten, nu afdøde Møller Hansen, Tåstrup, tilbød mig denne. Der var gode, lyse, stuer, solrige stuer, loftsværelse, godt køkken, rigeligt med kælderrum,

men et gammeldags lokum i gården!

Det skulle vi tilmed dele med en anden lærerfamilie. Da det i alt blev benyttet af 11 personer, – voksne og børn – var dets modtagerevne allerede den sjette dag i ugen miserabel. Vi spekulerede derfor meget på at bygge vort eget hus på den grund vi allerede havde erhvervet på Marthavej. Indtil videre måtte vi dog slå denne plan af hovedet, men længe varede det ikke, før vi gjorde alvor af det.

 

Ringstedvej 17, indgangsdøren. – Baggården til Ringstedvej 17.

 

Ringstedvej 17 – her nåede Emry ikke at lave nogen grotte.

Da overlærer Knudsen tog sin afsked fik jeg af menighedsrådet udnævnelse som kordegn i 5. honorarklasse med 1600 kr. om året, og det var dengang, kronen var først i pari. Jeg fik pludselig en årlig indkomst, der lå nær op ad de gager, de kgl. udnævnte overlærere, nu skoleinspektører, dengang oppebar. Vi kunne selvfølgelig have levet og klædt os flot for de penge ved at blive boende i nr. 17, men jeg syntes nu, at de 1600 kr skulle bindes til udgifterne for opførelsen af et hus. Det er forresten den klogeste økonomiske foranstaltning, jeg har foretaget i mit liv.

Og så besluttede vi os endelig til at bygge. Der kom en travl tid med at tegne planer, med at få arkitekten til at udforme disse, med licitation og efter denne at få de nødvendige penge skrabet sammen. Der var dengang ikke noget, der hed statslån. Jeg blev hurtig klar over, at den I. og II. prioritet, jeg kunne opnå, langt fra forslog. Så fik jeg et pænt lån i Danmarks Lærerforenings låneafdeling ved at deponere min livsforsikringspolice. Men ak! – der skulle endnu mere til. Så henvendte vi os til svigermor i København, der også uden vrøvl gav os et stort lån. Resten lånte jeg af min mor. På den måde kunne vi så endelig skride til værket. Nu ville der måske have været de svigersønner og sønner, der havde snydt sig fra disse lån. Jeg tør dog sige, at jeg hæderligt opfyldte mine afdragspligter.

Men det var så byggeriet, der skulle foregå om efteråret og vinteren. I september kørte jeg ca. 100 hjulbørfulde jord af byggepladsen for ikke at skulle arbejde resten af mit liv i en have med lerjord. Det betalte sig. Jorden fra kælderudgravningen fik jeg lov til at anbringe i et hul på møller Hansens jord, der, hvor nu præstegården ligger. Det sparede en del penge til kørsel. Havde jeg haft et par tusind kr. i reserve, var der også blevet indrettet kælder under den store stue. Men hekse kunne jeg ikke, så vi måtte holde os til den lagte plan, hvorefter der så blev bygget.

Ruth beretter i sine “Glimt fra Barndommen”:

William og jeg legede meget sammen. Det første år på Marthavej var det herligt med den store jordbunke, som lå i haven efter udgravningen af kælderen. Den gled vi nedad og blev godt snavsede bagi.

Denne jordbunke omdannede Emry senere til en hyggelig og lun grotte i haven på Marthavej 5.

 

Asta og Emry en lun forårsdag i grotten på Marthavej 5.

 

Andre hyggestunder i grotten på Marthavej 5.


Grotten på Engbjerg

 

Huset på Engbjerg, men det er tydeligt, at der mangler en “grotte”, hvor man kan sidde i læ og hygge.

 

Hyggekrog, men der mangler ligesom et stabilt underlag.

 

I 2011 kommer der fliser og så kan der serveres frokost.

 

This slideshow requires JavaScript.

Forskellige aktiviteter i grotten på Engbjerg og traditionen videreføres.

5 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s