Der var engang – sådan starter mange eventyr, men dette er en rigtig historie om et vædsat og respekteret havebord, der blev degraderet til malebord senere igen til savebord, hvor det fik mange skrammer, men igen kom til ære og værdighed.
Baggrund: Marias Mor og Far blev viet i 1948 og beskrevet i historien om Ruth og Aages bryllup. I januar 1951 ankommer der et par tvillinger Maria og Torben. Pladsen i deres lille 2-værelses på Tøjmestervej bliver efterhånden noget trang. Aage begynder derfor, at se sig om efter noget mere plads til ungerne at røre sig på.
Historien om havebordet starter i september 1951, hvor Marias Far og Mor køber en kolonihave med et lille sommerhus i Herlev.
Aage sender et brev med tegning af sommerhusgrunden til sine svigerforældre Emry og Asta Kølster i Holbæk.
Han skriver stolt: Ja, så er Ruth og jeg endelig blevet grundejere. Efter godt 3 måneders søgen har jeg endelig fundet noget, som jeg mener er passende for os. Vi er glade for det og jeg tror vi har været meget heldige. Grunden er beliggende på Agerledet 10, Herlev. Købesum 8500 kr. med 2000 kr. i udbetaling. For denne sum har vi fået: 8 års anlagt have. Sommerhus ca. 3 x 4 m2 med 2 køjer, 25 frugttræer, fliser m.m. Vej-vand kloak med stik på grunden (betalt), alle haveredskaber som plæneklipper, vandslange, m.m. Havemøbler + tilbehør i huset. Udgift til det offentlige ca. 120 kr.
Ja – så skal vi bare have den betalt. Kærlig hilsen Aage og Ruth.
Aage slutter af med det lille hjertesuk – at de skal bare have grunden betalt. Måske en appel om et lille tilskud??
I de omtalte havemøbler indgår også det fornemme havebord, hvis forhistorie ikke er kendt.
Et par fine detaljer der viser det gode solide håndvæk.
Om sommeren flytter familien fra den trange 2-værelse på Tøjmestervej ud til kolonihaven, selv om der ikke er meget plads i huset nyder familien den dejlige store have og den friske luft.
Det lille idylliske havehus. – Forskellig aktivitet i haven, så som gæster fra Amager samt Torben og Maris første skridt.
Torben og Maria er ude i det fri og nyde solens stråler – men i kravlegård for ikke at forsvinde. De er meget interesseret i det sammenklappede havebord. Der er nu heller ikke meget andet at lave i den trange kravlegård. – Ja – her får de endelig held til at vælte det. Er det Maria eller Torben der er mester for det?? Svært at afgøre, men jeg tror nu det er Maria!!
Havebordet har stor status – her på terrassen, hvor Maria filer negle. – I haven hvor familien er samlet og nyder nogle nyplukkede jordbær med mælk og sukker. – Deres livslange venner fra England Josey og Ronnie nyder solen på den lille terrrasse. Læs historien “Writing letters” om hvordan Ruth første gang mødte Josey. Hvordan Ruths trofaste brevskrivning fik betydning for næste generation – læs her.
Havebordet er nu degraderet til støtte for Aages projekt KANO (Læs hele historien Aage bygger og søsætter kano). Bordet bliver efterhånden også anvendt som malebord og får derved forskellige farveklatter.
Havebord eller malebord er nu placeret i drivhuset, men da det nu efterhånden ikke er særlig smuk har Ruth dækket det med en stor dug, men nederst i billedet er malepletterne synlige. Der er tændt adskillige levende lys i drivhuset, som også blev anvendt som udestue. Det kan derfor kun være en 4. maj, hvor Ruth altid satte levende lys i vinduerne. Læs mere om befrielsen i historien “Emrys beskrivelse af befrielsen 4. maj 1945“.
Havebordet gjorde også god nytte når Aage var i gang med sin store hobby – at lave om i haven og bygge til på drivhuset. Det blev efterhånden til et dejligt havehus, hvor frokost og kaffe kunne indtages. Aage læner sig her stolt op af hjørnestolpen for at vise den holder. Flagene er oppe for at fejre rejsegilde på tilbygningen.
Da Agerledet 10 i Herlev blev solgt, flyttede havebordet med til Engbjerg. Det var ganske vist meget medtaget, men Maria havde så mange minder ved det, at det kom med i flyttelæsset.
Havebordet havde dybe savespor og et brækket ben. Efter en kraftig renovering, hvor bordet blev slebet, de yderste lister fornyet og det brækkede ben fik en “skinne” monteret og til slut et par omgange maling blev det igen et dejligt værdsat havebord.
Havebordet har nu en værdsat plads i vores grotte, hvor der så ofte vejret tillader serveres frokost eller man kan sidde i solen og læse en bog. Læs iøvrigt historien om “Grotten i Holbæk og Engbjerg“.
Sådanne store smil og glade minder. Vidunderligt at have skatte fra sin fortid.
LikeLike
I also this summer did a makeover on the table – painting small replacement
LikeLiked by 1 person
What a wonderful story. The table has been a partof the family from the very beginning.
LikeLike
The table was at times not treated so well –
Marias dad did not have so much veneration then Marias mom said: “How can you do that?”
LikeLiked by 1 person
[…] et lille sommerhus på Agerledet 10 på nød de sommeren. Det er beskrevet i historien om “Havebordet der blev til Savebord“. Mor Ruth har i breve til sin Mor og Far i Holbæk desuden beskrevet mange sjove episoder […]
LikeLike