Skovfryd og vand eller mangel på samme

I december 1928 flyttede mine bedsteforældre til et lille husmandsted på 10 tønder land med det idylliske navn ”Skovfryd”. Navnet havde stedet fået fordi det lå lige ved siden af Skatskov i Guldager. Min morbror Henry var på daværende tidspunkt kun 2 måneder, som han fortalte mig, man kunne ikke rejse med spædbørn før de havde været i kirke. Udover Henry var der 5 andre børn hjemme: Helga på 11 år, Harald 9, Signe 4 og Edith på 2 år.

For min bedstemor må det have været lidt af en omvæltning for alt vand til husholdningen måtte man hente ved ”Slottet Hill” 350 meter inde i skoven. Der var nemlig ikke nogen brønd ved huset. “Slottet” kaldte vi altid det store sommerhus som ejeren af Skatskov – en grosserer fra Brabrand, havde inde i skoven. For os når vi var på besøg var det altid noget mystiks og hemmelighedsfuldt over Slottet. Det var sikkert fordi slottet var helt anderledes end noget vi før havde set – vi kom jo ikke så meget omkring – og Slottet var jo ubeboet det meste af året.

Grosserer Kastrup havde i 1917 købt en del af Skatskov og byggede der en sommervilla i norsk stil. Hver sommer tilbragte han med sin familie nogle måneder i denne villa. Han havde anlagt en flot have, som han værnede meget om.

Niels C.Kastrup var ifølge folketællingen 1916 Brabrand grosserer i Koks- og Foderstof. Det må have været en god forretning, eftersom han købte Skat Skov og andlagde Slottet Hill og desuden bekostede opførelsen af kirketårnet i Kongens Tisted, hvor han og hustruen Hildur også er begravet.  Kristence tjente hos grossereren.

Bedstefar og bedstemor ved Skovfryd.     Fejring af Bedstemors 75 års fødselsdag med Slottet i baggrunden. 

Før mine bedsteforældre købte ”Skovfryd” havde en brødgraver været i gang med at grave en brønd. Måden det forgik på var, at man gravede inde i brøndrøret som så efterhånden gled med ned og man satte et nyt rør ovenpå efterhånden som man gravede. På et tidspunkt satte rørene sig fast og gled ikke med ned. Brøndgraveren fortsatte, måske ville han så mure brønden op nedefra. Det tragiske indtraf og brønden styrtede sammen om brøndgraveren. Alle naboer blev indkaldt og man afstivede med bjælker og gravede nat og dag indtil brøndgraveren blev fundet, men han var død. Denne historie har jeg hørt mange gange når farbror Alfred var på besøg og talte med min Far. Kun når der var besøg blev der fortalt sådanne historier og som barn dengang blandede man sig jo ikke, men ørene var ordentlig slået ud og jeg kunne se det hele for mig, som om jeg selv havde været til stede. Da der havde sket en ulykke skulle brønden dækkes til. Jeg kan huske de talte om at det jo var ærgerligt da man var kommet ned til rigelig vand.

Vandhullet hvor dyrene blev vandet.     Gerda ved pumpen hvor der blev hentet vand.

Dyrene blev vandet ved et vandhul, der lå tæt ved huset. To af mine mostre står og morer sig over et eller andet ved vandhullet og Skovfryd kan ses i baggrunden. Om vinteren måtte man slå hul på isen for at få vand til dyrene. Min søster sidder ved vandpumpen inde ved ”Slottet” hvor alt vandet blev hentet – mange år senere hvor hun var på en ”nostalgi” tur. Gerda har sammen med Bedstefar været med til at hente vand i mælkejunger, der blev transporteret på en trillebør, et besværligt arbejde da der var op ad bakke nede fra pumpen.

Trillebøren ses til venstre i billedet, hvor Harald lapper cykel og Henry kigger interesseret på. Helga nyder solen og Dagny går rundt med sin fine taske.

Bedstefar havde evner som nok ikke mange andre landmænd havde i omegnen. Han strikkede strømper og Gerda kan huske at han endda kunne gå rundt ude i gården og strikke.

Tæt ved går hovedvej 13 og for os den meget stejle Skatskov bakke. På det tidspunkt i halvtresserne var der mange lastbiler der havde besvær med at komme op over Skatskov bakken. En gang hvor vi på cykel fra Nyrup havde været på besøg og skulle tilbage var en lastbil med brunkul på vej til Ålborg kørt i grøften på vej ned af den stejle bakke, ingen personer var kommet til skade. Den havde sikkert ikke haft gode bremser. Nogle af brunkullene var røget af og Far syntes det var interessant med disse brunkul og han tog et stykke med hjem på bagagebæreren.