Tvillingerne Maria og Torbens fødselsdag

Her på tvillingerne Maria og Torbens fødselsdag (13. januar) har jeg lavet et tilbageblik på, hvad bl. a. Marias Morfar Emry Kølster har skrevet i sine erindringer ”Minder gennem småt halvfjerdsindtyve år”:

Ruths tid efter Holbæk

Lad mig med det samme føre Ruths levnedsløb ajour. Deres første lejlighed var den samme, som Ruth og William havde delt i Holsteinsgade. (Deres bryllup er beskrevet i ”Ruths og Aages-bryllup 9. oktober 1948”).

I 1950 blev Ruth i omstændigheder og følte sig meget ilde tilpas, så hun rejste herhjem og lod sig indlægge på Centralsygehuset her (Holbæk). I løbet af en halv snes dage kom hun over det værste, blev udskrevet og kunne efter en rekonvalescens rejse hjem og passe sin lille husholdning. De var så heldige at få en 2- værelsers lejlighed på Tøjmestervej, dog først til foråret, hvilket skulle passe meget godt med den forventede fødsel. Denne fandt dog, sted på Rigshospitalet allerede i januar, og det blev tvillinger, der kom 7 uger for tidligt til verden og derfor måtte tilbringe deres første tid i couvøse. Det var en dreng og en pige, som døbtes omgående Torben og Inge (Maria).

Stuen på Tøjmestervej. Der finds ikke billeder af de helt nyfødte, men her er et fra senere på sommeren, hvor de er ude i det gode vejr.

Morfar og Mormor Emry og Asta ville selvfølgelig gerne besøge Ruth på Rigshospitalet (Juliane Maries vej) og se de små tvillinger, men det kunne man ikke sådan uden videre. Det har Emry skrevet i et brev til Ruth.

Kære Ruth                                                Marthavej 5, d. 17. 1. 51

Jeg troede, jeg mundtlig skulle nået at ønske dig til lykke med de to små Holm’ere. Men ak! – En Cerberus stod ved porten, som vogtede han Paradisets have for os syndere, og nægtede mig adgang, medens Mor som den formodentlig mest syndfri slap igennem.

cerberus

Det morede mig ikke alt for meget at tælle fliser tre kvarter på Juliane Maries Vej imens. Dog beroligede jeg mig med, at når det trak så længe ud. Måtte du vel befinde dig godt, hvad jeg da også fik bekræftet, da Mor endelig kom. – Til lykke også med dåben, – Var jeg sluppet ind, vilde jeg netop ha sagt dig, at det er en forsigtigheds regel, man altid anvender over for børn, der er ante tempus natus, d.v.s. for tidlig fødte, så det er der ingen grund til at blive urolig over. – Jeg håber, Rigshospitalet lader dig komme rigtig til kræfter, inden de slipper dig ud, og at de også beholder børnene så længe, at I når at få flyttet først. Det er da lettere at tage en to – tre gange til Hospitalet, når du så er fri for badning og blevask, til I får mere plads og kan hænge dem (bleerne) op i den stue, I ikke opholder jer i – ja måske i et specielt tørrerum.

b1

Jeg har haft så meget skriftligt de sidste par dage, så jeg ikke engang har kunnet fortsætte med den begyndte udfyldning af skatteskemaerne.

Jeg vil så håbe, du føler dig som et nyt og bedre menneske, når du nu kommer op af sengen. Plag endelig ikke for at blive for tidlig udskrevet. Se bare at komme rigtig til kræfter først. Vejret indbyder ikke til alt for megen udendørs ophold og færdsel i det mindste ikke i dag.

Nu de kærligste hilsner til dig og Aage, og vi håber at få navnet på pigen lidt tydeligere af Aage, for Mor var ikke helt klar over, om det var Inge Maria eller hvad.

Hav det godt og giv et livstegn fra dig, hvis du skal gå oppe og kede dig alligevel på Hospitalet.

Far

Kære Lille Ruth! Jeg tænker meget på dig og ønsker at jeg dagligt kunne komme og sludre lidt. Stadig håber vi at du snart er over senge igen og kan se til dine små.

Kærlig hilsen Mor.

 

Der indløb naturligvis mange lykønskninger til Ruth på hospitalet bl.a. telegram og breve.

 

Som Emry beskrev i sit brev var det ikke sådan adgang til besøg for alle og enhver – heller ikke Aage tvillingernes Far. Han skriver i et brev:

Kære Ruth                                                          Januar 1951

Hjertelig tak for de dejlige Børn du har skænket mig.

Du har vel nok været en flink Pige. Jeg hører at Børnene har det godt, og nu håber jeg du hurtig vil komme dig. De blev alle meget overraskede da de fik det at høre, ja de ville ikke tro det.

Hav det nu godt min egen Lillemor jeg tænker meget på dig.

Din Aage.

Efter de første, meget vanskelige uger, hvor de fik deres føde med sonde, og hvor de tabte sig, så de nu kun vejede ca. 1500 g hver, gik det støt fremad. De blev flyttet til børnehospitalet “Fuglebakken”, og her blev de passet efter alle kunstens regler.

Ruth beskriver det i et brev til sin Far og Mor 29 januar 1951.

Ja nu er børnene altså på Fuglebakken og det ser ud til, at de trives godt der. De får i hvert fald en meget omhyggelig pleje, og der hvor de ligger, er der udelukkende for tidligt fødte. De får stadig sonde (mad med slange), men der forsøges hver dag med sutflaske for at vænne dem til det. Nu er vi meget spændt på, om de begynder at tage på.

I hvert fald ser de sunde og raske ud, jeg har set dem hver dag, idet hospitalet har bedt mig komme og aflevere mælken så vidt muligt, da de har ordre til at spare på benzinen, ellers var det jo meningen, at deres bil skulle hente det hos os.

Det er naturligvis besværligt. Turen tager ca. 3 timer i alt. Jeg tager med S-tog over Hellerup til Fuglebakken station. Det er nemmere for mig end sporvogn. Nu er det heldigvis blevet tøvejr. Den første dag var det -5º og det var ved at tage vejret fra mig. Jeg har ca. 1 liter mælk per døgn. Det er rigeligt. Børnene får 8 x 40 g x 2 = 640 g.

I skulle have set transporten af tvillingerne de lå i en kurv med hank på og med en rødternet lille dyne over. Der var varmedunk under dem og over det hele et stort uldent tæppe. To store stærke Falck-mænd bar dem. Bagefter fulgte far og mor. Ambulancen var naturligvis også opvarmet. Da jeg lørdag morgen gik min runde på indkøb blev så hjerteligt modtaget af de handlende, at jeg blev helt rørt. De havde jo fulgt begivenheden fra begyndelsen og de fleste havde set, da ambulancen hentede mig. Også i huset var det rygtedes.

Tvillingerne kommer først hjem i marts og her skiver Ruth til sin Mor of Far:

Kære Mor og Far                                                              15. marts 1951

Jeg synes lige, I skal vide, at børnene kommer hjem i morgen, fredag. – Hele denne uge har jeg gået og sunget ”Tænk, på næste fredag”, men nu kan jeg jo passende synge – ”i morgen bliver meget forskelligt fra i dag”. Kærlig hilsen Ruth

Fra Ruths dagbogsoptegnelser:

Den 16. Marts blev de udskrevet og vi ankom til Tøjmestervej 8 med vore børn. Jeg var meget nervøs og sov næsten ikke. Men de opførte sig godt de første 3 dage. Så blev de urolige og havde mange afføringer en dag. Det var fordi jeg havde taget et afføringsmiddel. Herefter gik det pænt fremad.

Sundhedsplejersken godt tilfreds.

Tvillingerne 3 mdr

Mange af vore venner og familie har set børnene.

Da solen en dag i april fik rigtig magt kørte jeg den første tur. Siden har de næsten daglig været flere timer ude.

Alle folk kigger på vognen. Mange må næsten skældes ud.

De har en skrige-tid efter kl. 5. Ellers er de meget skikkelige Torben klukker og ”synger” Inge kan hvine af grin. Hun er meget forslugen. Men han har alligevel taget mest på. Inge kan trøstes med sut, især hvis der er sukker på. Torben spytter sin ud.

25 maj. – Inge bruger ikke sut mere. Men hun sutter på sin tommeltot. De trives fint.

Juni. Børnene står ude det meste af dagen. De begynder at blive brune.

Juli. På ferie i Holbæk. Der måtte et helt vognlæs med. Poul kørte os derned. Vognen stod bagpå bilen. Fint vejr så vi kunne være meget ude i haven. Jeg ammer dem nu kun et par gange om dagen. Er selvfølgelig træt, børnene har griset mange bleer til. Maverne i uorden. Men de spiser fint: kærnemælkssuppe, øllebrød, kartoffelmos med gulerødder.

August. De strutter af sundhed. Ligger i solen og sparker med de brune ben. Lyserød og lyseblå soldragt. Karla Kimritz har sendt de yndigste små strikkede sko. Kommer selv kun til Eva og i Leersø Parken. Børnene med på Bellahøj. De vakte opsigt, da de for første gang sad rigtig op. Små blå tvillingedragter og hvide huer.

3 sept. Træt. I jag op på Bjerget med ungerne, hvor Faster Ingeborg, Farbror, Tante Agnete var der. Børnene blev sendt rundt om ”bordet”. Farbror sagde: ”Jamen, han ligner jo mig”.

Oktober. I kravlegården kravler de rundt mens de holder godt fast. Torben får sin første tand.

Strandparken 51

I Strandparken en skøn solskinsdag med Morfar og Mormor.

Utterslev mose 54

Utteslev Mose i tvillingevogn og sele så de ikke stikker af.

8 comments

  1. […] Personalet vidste bedst troede man. Min mor gik på ambulatoriet med os til kontroller det første år og hun havde stor tillid til personalet. Hun har fortalt om en venlig doktor Tudvad, som har tilset os. Henry har lavet en artikel med breve til og fra min mor omkring vores fødsel. […]

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s