Ruth om tvillingernes meritter #2

I historien om “Tvillinger Maria og Torben” fortæller Marias Morfar Emry og Mor Ruth om deres første år. De første tre år boede den lille familie i en 2-værelses lejlighed på Tøjmestervej 8, Norvest kvarteret København. På den nyerhvervede kolonihave med et lille sommerhus på Agerledet 10 i Herlev nød de sommeren. Mor Ruth har i breve til sin Mor og Far i Holbæk beskrevet mange sjove episoder og oplevelser med tvillingerne. Uddrag af brevene er krydret med billeder fra familiealbummet. Første afsnit kan læses her #1. Her følger anden del #2. Tredje og sidste afsnit #3 her.

Tøjmestervej 4 juli 1952

Hvilken fred og idyl. – Ungerne sover, og alt er i orden til næste dag, og en meget smuk aften er det. Vi siger så mange tak for den dejlige pakke, som vi fik i tirsdags. Hvor var sirupskagerne lækre. Bodil og William nød også godt af den, idet de netop den dag havde spadseret turen herud med barnevogn og det hele. Vi havde en dejlig dag sammen.

r5-1

Billeder her er fra en anden dag, hvor Asta og Emry og Astas kusine Ellen også er med foruden William, Bodil og Lisbeth. Naturligvis er Ruth og tvillingerne der også. Aage er fotograf og derfor ikke med på billedet.

Svesker, småkager, vaskeklude og kittel kom også godt tilpas. Med hensyn til stikkelsbær fra jer, så må jeg må lade være at sylte dem i år, og i stedet se at få anvendt alle de pærer, æbler og blommer, som kommer her. Der bliver vist nok at tage fat på. I øjeblikket har vi jordbærrene. Vi kan plukke 1½ – 2 pund om dagen. De sidst plantede har en smag som skovjordbær og er ret store. Om kort tid kan vi tage kartofler, gulerødder og ærter samt moreller det bliver dejligt. (Ruth referer her til sommerhusgrunden ude på Agerledet 10 Herlev, hvor der blev dyrket masser af frugt og grønsager.)

Har jeg fortalt, at Torben nu går alene? Jo, forrige søndag, da det øsregnede hele dagen kneb det jo at underholde børnene i deres seng. Så gik de rundt i stuen, der var en afspærring, så de ikke kunne komme til ”køkkenet” og de var ellevilde af glæde. Pludselig gik Torben tværs over gulvet og siden har han gået. I de meget varme dage har børnene løbet splitternøgne ca. 10 minutter. De er ret solbrændte. Inge (Maria) er slem til at hive Torben i håret og hugge hans legetøj, men trods alt har de jo megen glæde af hinanden.

IMG_9857
Torben træner løbning under opsyn af morbror William.

Tøjmestervej  15. januar 1953

Josephine fra Manchester har sendt en herlig stor billedbog med dyrebilleder den ser så solid ud, så det næsten må kunne lade sig gøre, at ungerne selv får lov at ”læse” den. Det er nogle yndige billeder, og Inge (Maria) og Torben kendte alle dyrene fornær en påfugl og et æsel.

Josephine (senere bare Josey) havde Ruth truffet på et vandrehjem i England kort efter WW2. Ruth vedblev med at skrive og holde kontakt til Josey hele livet.  Maria har skrevet om  Ruth og Joseys korrespondance. Her er et billede fra Joseys bryllup med Ronnie. – Billedbogen er desværre blevet slidt op, men Josey sendte i tidens løb andre gaver f.eks. disse vidunderlige Beatrice potter bøger. Vores besøg hos John en af Joseys drenge 2015 har Maria beskrevet her.  Maria har også skrevet denne blog-post om den specielle tørre engelske humor som vi elsker.

Else og Ingrid sendte hilsen, de kunne ikke komme denne gang. Eva (Ruths storesøster) og drengene var her til stor jubel for Inge (Maria) og Torben. De kalder Jens for Eis. Inge (Maria) skreg af fryd, da de legede sammen.

Evas drenge – fætrene Niels Henrik – Carl Erik – Jens. 

Torben vil hellere være sammen med de voksne. Fru Lund og Mette var her også og det lykkedes virkelig at sidde med Inge (Maria) og Torben rigtig til bords, de var helt fortabt i lagkagen med lysene.

Da der ikke findes billeder fra 2-års fødselsdagen vises her et billede fra 1-års fødselsdagen. – Maria ligger i sengen og sover rævesøvn med sin dukke.

Aage havde lavet en sød og meget solid dukkevogn den kører hun nu dukken fra jer rundt i. Hun sover altid med dukken og vil helst også have den med på gaden, men det får hun ikke lov til. Der kom telegram fra Elly Wolf Jensen (Ruths veninde fra Holbæk). Kort fra Ermegaard (Ruths storesøster) og fru Eskær (nabo på Agerledet). Eva gav dem et par trusser hver. Inges (Maria) er noget så raffinerede med blonder. Når Inge (Maria) har en af undertrøjerne fra jer på, og hun får øje på den, siger hun altid ”dodo”. I det hele taget taler de stadig meget om jer og ser altid hen mod døren, som om de ventede I trådte ind hvert øjeblik. Torben fik et par små lette indendørs sko.

b44-1

Turen på ”Fuglebakken” var anstrengende, men da børnene var raske og i alle måder i fin stand, betyder det selvfølgelig ikke så meget med lidt skrål, selv om jeg var dødtræt bagefter. Det var godt, Eva var med. Torben var lidt platfodet. Men lægen mente, det nok ville rette sig, hvis han blot får lov at løbe med lette sko indendørs. Inge (Maria) vejer 12.5 kg og Torben 12 kg. Det var sidste gang på ”Fuglebakken”. Nu bliver det vor egen læge hvert år indtil skolealderen, der skal undersøge dem.

Børnehospitalet Fuglebakken fra postkort

Tvillingerne var født for tidligt og tilbragte derfor den første tid (1½ måned) på børnehospitalet Fuglebakken. Maria har senere været på Fuglebakken både som Mor til den ældste dreng, som elev og sygeplejerske. Hun har skrevet om, hvordan hun og andre har oplevet Fuglebakken.   

Tøjmestervej 5. februar 1953

Vi er alle raske nu. Børnene blev forkølede til deres fødselsdag, men først nu er de over det igen. De har dog ikke været slemt angrebne, har ikke haft feber eller ligget i sengen. De sidste 8-10 dage har de gået frit omkring, d.v.s. lågen foran soveværelset er fjernet, da Torben, som Far rigtigt spåede, sprang over som en lille kat, og Inge (Maria) blev hurtigt ked af at være alene derinde. De første dage var mildest talt anstrengende. Nu går det en smule bedre. Det var som at slippe et par hundehvalpe ud, der altid havde været i bur. Naturligvis fik jeg hurtigt fjernet alle farlige væsker og genstande fra deres rækkevidde. Men alt kan jo ikke fjernes fra køkkenskabene. Det er især køkkenet de er så forelskede i. Her foregår så meget. Jeg har oplevet så mange komiske ting med børnene, men det må jeg skrive om i næste brev. Nu er det sengetid.

Inge (Maria) og Torben taler altid om jer. Da jeg har fortalt dem om de ting, I har foræret dem, tror de efterhånden, at de har fået det hele af jer. Det vil de have opklaret, og derfor ser de spørgende op på mig, når der er en ny ting de skal have på eller noget legetøj og siger ”Do-Do?”

Tøjmestervej2

Fra tiden på Tøjmestervej husker Mariasker kældertrappen. Her er hun på en nostalgisk tur og står og betragter kældertrappen. Hun husker hvordan hun prøvede at glide på bagen ned af det lige stykke, som var beregnet til bekvemt at få en cykel op eller ned i kælderen. Det var jo ikke nogen rutschebane så hun kunne ikke forstå hun bare sad fast.

4 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s