I historien om “Tvillinger Maria og Torben” fortæller Marias Morfar Emry og Mor Ruth om deres første år. De første tre år boede den lille familie i en 2-værelses lejlighed på Tøjmestervej 8, Norvest kvarteret København. På den nyerhvervede kolonihave med et lille sommerhus på Agerledet 10 i Herlev nød de sommeren. Mor Ruth har i breve til sin Mor og Far i Holbæk beskrevet mange sjove episoder og oplevelser med tvillingerne. Uddrag af brevene er krydret med billeder fra familiealbummet. Første afsnit kan læses her #1 – anden del kan læses her #2. Her følger så tredje og sidste del #3.

Tøjmestervej 8  18. maj 1953

Jeg vil gerne på hele familiens vegne sige rigtig mange tak for dagene hos jer. Tak for al hjælp med ungerne, vask o.s.v. Jeg tænker, I ånder lettet op nu bagefter, for besværligt er det nu for jer med sådan en invasion. I må undskylde den forvirrede afrejse. Tak fordi I tog jeres store andel af bagagen til toget. Det skulle bare være nu, vi var hos jer i det fine vejr, sikke brune vi kunne være blevet. Men det havde vist heller ikke passet for jer at have os i denne uge, nu da I snart skal til fest. Jeg fik ikke set Ellens sang, men måske kan jeg få et eksemplar ved lejlighed.

Der findes ingen billeder fra haven i Holbæk fra 1953, men her er et par søde billeder fra 1951.

Da vi først var kommet lidt til ro og havde fået pustet ud i kupeen, efter den noget anstrengende tur til stationen gik resten af rejsen ualmindelig godt og hurtigt. Vi var hjemme i god tid, og vi fik alle et bad. Vandet var næsten kogende og her fyres også i centralvarmen endnu. Da børnene var kommet i seng, gik det pludselig op for dem, at de ikke mere var hos jer og Inge sagde med største fortvivlelse: ”Mormån og Mormårs (morfar)” hvorefter hun græd længe og inderligt.

I dag har de leget med Ingrid i sandkassen, men de var ikke til at styre for hende; så forsøgte vi at binde dem, men det var helt galt. Måske var det også, fordi jeg stod ude og børstede vintertøj, de skal helst ikke se mig, når de leger med de andre børn. Men nu må jeg sikre mig mod møl i klædeskabet. Alt skal gås efter, inden vi rejser til Herlev. Gulvene var meget fine, Aage havde jo ferniseret overalt og sprøjtet møbler med ”Absolut”.

Her er en skrig og skrål af den anden verden. Jeg kan godt mærke, det har været en ferie for mig. Jeg er ikke så træt nu, og har mere lyst til at tage fat igen.

Jeg ville sådan ønske, at I ville gøre noget for at komme til at bo her i Københavns omegn, hvis vi på nogen måde kan være jer til hjælp, så skriv om det. Der er så mange grunde til, at jeg synes, I skulle flytte. Bl.a. mener jeg der er alt for meget at holde for Mor derhjemme. Men jeg forstår naturligvis godt, at det er svært at tage sig sammen til det, og netop nu er de jo så ualmindelig smuk derhjemme. Jeg tror bestemt, I nok skal blive tilfredse i nye omgivelser, og så får vi da lidt mere fornøjelse af hinanden end nu.

 

Agerledet 10, 12 juni 1953

Jeg har lige sat en sandkage over primussen, så nu er mine husmoderpligter ved at være slut for i dag, jeg mangler bare aftenteen. Det er en af de meget sjældne og vidunderlige aftener i aften med kun enkelte fjernskyer og ellers blå himmel.

Tusind tak for pakken. Den kom vel nok på et øjeblik, hvor jeg trængte til opmuntring. Ungerne var nemlig lige ved at splitte huset ad, for det havde øst ned hele formiddagen. Vi skyndte os at smage en appelsin, det gav straks ro. Det var også nogen gode æbler, hvad mon det var for en sort? Strømperne er jeg mægtig glad for, de snavser utrolig mange til, og det er rart at have nogle, til deres pæne tøj. Fars grundlovssang var vel nok god, jeg havde læst en af Tom Christensen i Politiken, og jeg mener, at Fars sang fuldt ud kunne stå mål med hans.

Jeg må lige meddele, at vi er flyttet rigtig herud, det gjorde vi Pinselørdag, det mener jeg ellers, jeg skrev i sidste brev. Om tirsdagen efter Pinse kom resten af vort habengut herud med en varebil. For os er det jo temmelig umuligt at flytte frem og tilbage, da man skal have et helt flyttelæs med hver gang så vi må tage de dårlige dage som de er.

Men i år er det nu en trøst at Ermegaard (Ruths storesøster) bor her, er det alt for koldt og dårligt vejr så hjælper det at gå en lille tur over til dem. Vi har allerede haft megen glæde af hinandens selskab. Vi var både til Søren og Oles fødselsdag. Til Oles var også Eva og Jens. Vi var også inde til Jens´s fødselsdag, børnene og jeg. Men det var lidt forjaget, bussen snød os også, så vi blev forsinket. Men vi fik da en dag ud af det.

Lige nu kom en ung mand, som arbejder på Aages afdeling. I har for øvrigt hilst på ham, det var ham som reparerede vor radio en gang, I besøgte os. Han vil gerne leje vor lejlighed mens vi er her. Så betaler han huslejen. Han står nemlig uden værelse for tiden. Den ordning er vi glad for.

Husbyggeriet på Agerledet 10. Der har lige været rejsegilde med flag og krans på huset. 

Det er utroligt hvad der bygges herude, husene skyder op som paddehatte. Ungerne har heldigvis ikke forsøgt flugt siden dengang jeg fortalte om, de fik også en ordentlig endefuld den dag, for da var jeg vred. I går var her en lille pige inde og lege med dem, det gav mig nogle timers nogenlunde arbejdsro. I dag har børnene rigtig nydt det, de kan godt lide varmt vejr. Ca. 10 minutter fik de lov til at løbe helt uden tøj ellers har de løbet med en let bluse og ellers bar hale, så er jeg da fri for vask så længe. Renligheden står det ellers ikke godt til med for tiden. Nu er børnenes snue overstået. Den har egentlig mest generet mig idet de sommetider vækker mig flere gange hver om natten, mens de har snue.

This slideshow requires JavaScript.

Billedshow med hvad børnene ellers foretager sig.

Inge kravlede op på Aages cykel i går, væltede og faldt ned i rosenbedet og slog sig i nakken, der kom et lille hul. Hun fik rød jod på (saftevand, som hun siger). Det ser komisk ud med en klat rødt hår midt i det hele.

Da jeg i dag vaskede klatvask, fik børnene hver et lille vandfad vand med ud på græsplænen. Deri havde jeg puttet små propper og tændstikker, som sejlede rundt. Da jeg kom ud til dem havde også de holdt klatvask, idet de havde taget bluserne af og ”vasket” dem tillige med bamsen, tøjhunden og dukke Lises dyne. Heldigvis var det let at få tørret i det vejr. I har da også haft glæde af haven, kan jeg forstå.

Den store vaskedag, hvor tøjdyr og dukkedyne m.v. får en omgang vask. Det er jo også dejligt at få lov at sprøjte lidt med vandslangen.  Det omtalte tøjdyr var en skottehund, som Torben havde fået i julegave af sin Farmor og Mormor – se historien om Emrys referat af Julen 1952.  Torben kaldte skottehunden “den lille røde vovse”. Maria kan huske, hvordan den blev hængt op i ørene på tørresnoren.  

Har I været nede og hilse på Ingrid og Frederik forleden dag? Der har nok været liv i gaden.

Ruth henviser sikkert til kongebesøget, hvor denne vittigheds tegning fra Søndre Skoles 75 års jubilæumsblad stammer fra. 

Nu vil jeg håbe, at det snart kan gå over med Mors arm. Mon ikke sommeren kan gøre sit til helbredelsen.

Endnu engang tak for pakken og de kærligste hilsener til ”Mormor og Morfar nede i Holbæk” som Inge og Torben siger, fra Ruth, Aage, Inge og Torben

Afslutningsbillede vinter 1955: Torben og Maria står her på havelågen til Agerledet 10 Herlev. Huset er nu færdig og familien er flyttet ind – bemærk Mor Ruth har åbnet vinduet til køkkenet for at lufte ud.