Paradoks – Odden kirkegård

På vej fra København, hvor vi havde haft det fornøjeligt med børnebørnene, ville vi opleve lidt anderledes end bare køre den lidt kedelige motorvej over Fyn. Vi besluttede derfor at tage Odden-Århus færgen. Vi har passeret den rødkalkede Odden kirke mange gange, men har aldrig gjort holdt. Jeg havde før vi tog afsted fra København undersøgt på appen Airmen.dk, at der lå engelske flyvere begravet her og dette ville vi kigge nærmere på.

Den flotte rødkalkede Odden kirke. – Monument for faldne ved slaget 1808 ved Sjællands Odde.

Indenfor kirkegårdslågen får vi øje på et imponerende monument for et søslag i 1808, hvor danskerne kæmpede mod englænderne. Den historie vender jeg tilbage til.

Men først de engelske flyvergrave.

I forbindelse med en stor mineudlægningsoperation i Danzig bugt (Gdansk her) natten til den 10. april 1944 blev mindst 8 RoyalAirForce fly skudt ned over Danmark. Et af disse fly, en Lancaster III ND625, styrtede i havet vest for Nekselø. Alle ombordværende omkom.

map med gravsteder

Angivelse over hvor flyet styrtede ned og hvor flyverne ligger begravet. Besætningen drev i land forskellige steder: 2 er begravet i Kalundborg, 1 i Fårevejle, 1 på Sejerø og 3 på Odden kirkegård

Flyverne fra Lancasteren

Besætningen på Lancaster flyet med angivelse af navn og hvor de ligger begravet.

I juli måned 1944 blev to af besætningsmedlemmerne fundet drevet i land på Sjællands Odde, sergent navigator J. M. MacCallum, Canada og sergent flight engineer F. G. Shields, England. Det tredie besætningsmedlem, pilot officer P. H. Donstan, Skotland, blev formentlig fundet længere inde i bugten. Ved den første pilots begravelse deltog alle i sognet, og blomsterne på kisten var i smukke RAF farver. Tyskerne brokkede sig gevaldigt over alt dette, og forbød jordpåkastelse og klokkeringning for englændere.
                                                     Det så man nu stort på.
Alligevel, ved den næste pilots begravelse, var man opmærksom på ikke at tiltrække sig tyskernes vrede, men der blev ringet med klokkerne som traditionen er efter jordpåkastelsen på Odden. Igen brokkede tyskerne sig og spurgte hvorfor graveren ringede med klokkerne:

“Jamen, jeg ringer jo bare solen ned”, sagde han.

De forbød præsten at deltage fremover. Da den tredje pilot skulle begraves forklædte præsten sig som graver, og kunne dermed alligevel foretage jordpåkastelsen.
– Sådan er odboerne kendte for, med et smil, at omgå reglerne (kilde ellingelyng).

 Efter besættelsen blev flyverne flyttet fra de oprindelige grave til pladsen under den nuværende mindesten. (Kilde: Gravminder Odden Kirke).

IMG_9695

Gravstedet ligger meget centralt med udsigt til Kattegat. Den høje mindesten er rejst af taknemmelige lokale beboere. Den har følgende indskrift:

Eders stordåd aldrig glemmes

Danske sind til tak må stemmes

Frihed blev igen os givet

Eders død for os blev livet

Gravstenene (headstones) for P.J. Dunstan, J.M. McCallum og F.G. Shields.


Englænderne der ligger begravet her blev på dette tidspunkt i historien betragtet som venner og helte og fik en central placering. Det andet mindesmærke på Odden kirkegård er fra en tid, hvor Danmark kæmpede en bitter krig mod den engelske overmagt. Det som er blevet kaldt “Englandskrigene 1801-1814“.

Den korte version: Under Napoleonskrigene forholdt Danmark sig neutralt og profiterede på at handle med de krigsførende parter. Englænderne forsøgte dog at bryde den danske neutralitet og angreb den danske flåde ved Slaget på Reden i 1801. Danmark forsøgte at fortsætte sin neutrale status, men blev i 1807 tvunget til at vælge side – og valgte Frankrig, efter at englænderne havde bombarderet København. Men Frankrig tabte krigen, og ved fredsslutningen i 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige, der havde kæmpet på Englands side. Yderlig information f. eks. “Monumenter i København“, “Dansk Militærhistorie“, “Danmarks Læringsportal“,  “Wikipedia” .

Søslaget ved Sjællands Odde. Den 22. marts 1808 mødte orlogsskibet Prinds Christian Frederik en engelsk eskadre ved Sjællands Odde, i en højst ulige kamp der kun kunne ende med et resultat – ødelæggelsen af Danmarks sidste større krigsskib fra englandskrigene.

Linieskibet Prinds Christian Frederik. – Hænger her som kirkeskib i Odden kirke.

Kaptajn Carl Vilhelm Jessen var som chef for Prins Christian Frederik, der var Danmarks eneste operative linjeskib efter tabet af flåden i 1807, på vej fra Helsingør til Storebælt for at dække overførelsen af franske og spanske tropper til Sjælland, da han i Samsø Bælt observerede tre sydfra kommende britiske fregatter og noget senere to nordfra kommende britiske linjeskibe, det ene af dem det tidligere danske Holsten, der var taget i 1801.

SjOdde22marts1808

Carl Vilhelm Jessen havde intet andet valg end at optage kampen, der begyndte efter solnedgang. Tre timer senere tog det sønderskudte danske skib grunden ved Sjællands Odde, og Jessen strøg flaget. (Kilde: Gyldendal).

Prinds Christian Frederik havde næsten 200 sårede og døde, heriblandt Peter Willemoes. De døde sømænd blev alle begravet i en fællesgrav på Odden kirkegård hvor der nogle år senere blev rejst et mindesmærke over de faldne.

Mindesten for officererne Willemoes, Dahlerup og Soland sammen med 29 af deres mænd.

B6442

Tegning af det oprindelige monument på Odden kirkegård.

Feature pic

Kontrasten på Odden kirkegård, som man også kan kalde et paradoks. Englænderne som vi bittert kæmpede mod i Englandskrigene 1801-1814 blev her i 2. verdenskrig, hvor Danmark var besat af tyskerne, betragtet som venner og englænderne betragtene vel også efterhånden, som krigen skred frem, danskerne som allierede.

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s