Aage Holm – Marias far – beretter i sin bog ”Erindringer fra et langt liv”, at han i sin opvækst opdagede, at hans evner lå i sine hænder – og sit hoved.

Jeg fik mange ideer og havde en kreativ evne til at omsætte dem i deres rette perspektiv og omsætte dem i praksis. Som lærling opdagede jeg, at jeg kunne mere end de andre og da jeg fik opgaverne med at lave prototyper, fik jeg endnu mere viden.

 Aage fulgte med i forskellige blade og speciel ”Populær Mekanik – gør det selv”, havde hans store interesse og han klippede og kopierede artikler og gemte dem i sine scrapbøger. De var ordnet efter emner, som Kunst, Have, Træ, Fritid, ect.

Maria har skrevet en Blog-post ”Remembering my father” da han den 30. august kunne være blevet 96 år gammel. Jeg vil gå tilbage til hans 55 års fødselsdag, der bl.a. centrerede om en kano han havde bygget og nu skulle den døbes og søsættes.

Aage havde i ”Gør det selv” set en artikel om at bygge en 14 fods kano – nem og billig. Speciel udtrykket ”billig” var noget der tiltalte Aage – som jeg hørte en af hans flinke naboer engang sagde: ”Når han skulle have værktøj til sig selv, så skulle det være kvalitet og så var det ikke nogen snak om – billig –”.

Aage gik i gang med, at studere den detaljerede tegning og det næste stykke tid, var han i sin fritid travlt optaget på værkstedet i kælderen.

Kanoen er jo som sagt 14 fod lang, så den har været noget besværlig at arbejde med i kælderen, så da det bliver forår arbejder Aage videre udendørs. Det skal bemærkes, at han har taget det gamle havebord til hjælp, som støtte. Havebordet er meget historisk, det fulgte med da Aage købte grunden, hvorpå der var et sommerhus. Aage har også anvendt det til ”savebord”, hvilket Ruth nok ikke har været specielt glad for. Maria har arvet havebordet og jeg har udført en nænsom renovering og det nyder nu sit ”otium” ude i vore ”grotte” i haven.

Aages 55 års fødselsdag oprinder og kanoen er færdig og da der sædvanen tro er inviteret gæster bliver de inviteret ud for at være med til at døbe og indvi kanoen og afprøve siddekomforten.

This slideshow requires JavaScript.

Maria har allerede fået plads (på en hynde, den medfølger nok ikke ved søsætningen), Bitten hjælpes af søofficeren ombord. – Hans råber vist ”hurra” måske ”For skippers kone når du ser America”. – Nu har Torben også kommet ombord – mon kanoen kan klare det? – Godt den ikke er søsat endnu. – Mormor Asta er også ude og beundre værket. – Den stolte bådebygger breder sig veltilpas i agterstævnen, mor Ruth ser lidt bekymret ud.

Torben mener ikke den decideret fik et navn. Den gik mest under navnet ”Den grønne kano” Efter billedet at dømme passer det også udmærket.

Nu er kanoen med lodder og trisser læsset på Folkevognen og nu afsted til søsætning i Bagsvær sø. Da jeg viste billedet i Fæcebook gruppen ”Gamle danske trafikbilleder” blev modellen bestemt til 63. Begrundelsen givet af Trolle: 62 modellen er sidste årgang med Wolfburgs våbenskjold på frontklappen (det har modellen på billedet ikke), 64 modellen har de brede skærmblink. Derfor er det 1963!!  En anden facebook bruger, Steen, bemærkede, at trinbrættet manglede og at den måske var ved at blive lidt mør – men dejligt billede, tilføjede han.

Ankomst til Bagsvær sø

Ankommet til Bagsvær bliver kanoen søsat. Men how how – mangler der ikke noget?? Hvor er sikkerhedsudstyret – redningsveste og den slags!! Ja vejret og vandet ser her meget fredeligt ud og både Aage og Ruth kan svømme, – men alligevel.

Her er Maria passager i kanoen (sommeren 1980). Hun sidder blødt på hynderne, men det med redningsvest var måske ikke opfundet eller ikke moderne (smart).