Den 27. januar 1943 fløj otte engelske moskito-jagerbombere med til-isede vindspejle lavt ind over Jyllands vestkyst. Over Østersøen slukkede de motorerne og svævede ind over København østfra. Målet var Burmeister & Wain på Christianshavn, der producerede motorer til de tyske ubåde. 32 bomber blev kastet mod fabrikken. Otte mennesker blev dræbt og 68 såret. Herefter begav flyene sig vestover mod England. Men en af Moskito-jagerne var blevet ramt og der sås en røghale. Flyet styrtede brændende ned umiddelbart vest for Tveje-Merløse Kirke, efter at have ramt nogle trætoppe øst for kirken. De to ombordværende flyvere blev dræbt på stedet. (Læs mere om bombningen af Burmeister & Wain på dette link: “Bomber over Bryggen“).

                       Mosquito jagerbomber.                        Tveje Merløse kirke.

Markering af nedstyrtningsstedet tæt på Tveje Merløse.

Begravelsen fandt sted lørdag den 30. januar 1943. Tyskerne forbød byens befolkning at deltage i begravelsen, men graveren valgte at placere gravene ud for hovedporten, så byens befolkning kunne se ind og være med, uden direkte at overtræde tyskernes forbud. Og der stod mange den dag.

Fra tysk side deltog i højtideligheden den tyske Fliegerhorstkommandant fra Værløse Major Sonntag, en tysk feltpræst og et æreskompagni af tyske soldater. Tilstede var fra dansk side borgmester A. Hansen og politimester L. Rosen fra Holbæk, samt yderligere nogle politifolk. Også sognepræst K. Krarup og kirkeværge Valdemar Nielsen havde indfundet sig. Kordegn Emry Kølster var forbindelsesled mellem feltpræsten på den ene side og organist og ligbærere på den anden.

Emry Kølster beskiver i sine erindringer begivenheden således:

”Vi vidste noget om, at tyskerne havde svært kik på Stenhus (Holbæk Gymnasium) enten til indkvartering eller til bombning. Både lærere og elever var jo selvfølgelig meget engelskorienterede, og Williams klasse viste dette lidt for tydeligt, da to af de englændere, der var med at bombe B & W i København, styrtede ned og blev dræbt lige vest for Tveje Merløse Kirke. Endnu var tyskerne så meget menneskelige, at de gav deres døde modstandere en hæderlig jordefærd og lod den stedlige myndighed – i dette tilfælde Holbæk politi – om arrangementet, ligesom præst og degn fik tilsagn om at være til stede i Tveje Merløse Kirke ved højtideligheden, der fandt sted med tale af tysk feltpræst, jeg havde den – kan vi kalde det ære? – at være forbindelsesled mellem feltpræsten på den ene side og organist og ligbærere på den anden. Den tyske præst spurgte, hvad der skulle spilles. Jeg meddelte, at det var sørgemusik, en strygekvartet af Hayden, hvad han ikke havde noget imod, men det skulle være “ganz kurz”, hvad jeg kunne forsikre ham, det også blev. Så gav jeg R. Nielsen et vink, og han begyndte. Kirken var fyldt til sidste plads af soldater og autoriteter fra Holbæk samt enkelte beboere fra Merløse.

Efter talen, der indlededes med Hitlerhilsen, bar ligbærere fra Holbæk de to kister ud, og på kirkegården præsenterede et æreskompagni gevær. Efter jordpåkastelsen affyredes æressalut af en deling infanteri. Hvor tragisk det end var, kunne jeg ikke lade være med at more mig over enken efter sognefoged Augustinus Hansen, der var til stede på kirkegården. Hun havde i mange år lidt af dårlige nerver og kunne især ikke tåle støj. Ikke desto mindre tog hun de bragende salver, jeg husker ikke hvor mange, uden at blinke. Til sidst talte flere officerer, bl.a. en doktor eet eller andet (Major Sonntag). Hver gang een havde talt, smed han i lyntempo tre skovlfulde jord på hver af kisterne.

De tyske soldater forlader Tveje Merløse kirkegård efter begravelsen, hvor de havde affyret æressalut (foto Christian Meldgaard).

Først da tyskerne havde forladt kirken, gav politiet de mange nysgerrige, der stod ude på vejen, tilladelse til at komme ind på kirkegården. Der var mange kranse, mest fra Holbæk politi, byråd og mange andre. Da jeg kom hjem, oplyste William, at hans klasse havde sendt en krans med kort, 2. G., Stenhus. I en fart fik jeg fat i graveren pr. telefon og bad ham omgående fjerne kortet og tilintetgøre det, inden det kom i tyskernes hænder, hvad også lykkedes. Jeg ved ikke, om jeg derved reddede Stenhus fra tysk indkvartering. Rektor var på dette tidspunkt meget nervøs for, at det kunne ske. Stenhus slap dog igennem krigsårene, uden at der skete videre.”

Tveje Merløse kirkegård

Indgangen til Tveje Merløse kirkegård

Indgangen til kirkegården, hvor befolkningen stod – her er det Maria. De engelske flyvergrave med Cox og Dawson.

Uden for kirkegårdsmuren var samlet mange mennesker, som med blottede hoveder havde overværet jordpåkastelsen og de to taler. Overalt i Tveje-Merløse, og flere steder i Holbæk, flagedes der på halv stang i anledning af flyverbegravelsen, hvilket ellers fra tysk side var forbudt.

Beboerne i Tveje Merløse var så glade for, at det engelske Mosquito-fly, ikke styrtede ned i kirken, at man i taknemlighed foretog en indsamling for at skænke kirken en ”offergave”. Der blev givet en alterkande i bunden står der: ”Tveje Merløse Kirke som Tak for 27-1-1943”.

Måske har indsamlingen eller gaven ikke været stor nok, i hvert fald trak Caroline Ingeborg Kryger sit bidrag ud og bekostede egenhændigt gaven Den Syvarmede Lysestage, der var tænkt som alterstage. Såvel lysestagen som den indgraverede inskription blev bekostet af giveren efter først at have sikret sig, at såvel præst som menighedsråd intet havde at erindre herimod. Lysestagen, er en ”Skovgaard Stage”, er støbt og givet kirken i 1943. Inskriptionen lyder: ”I kær erindring om Slægten Kryger af Christiansminde Mølle Juleaften 1943”. Nederste fod har relieffer af engle, øverste af fisk og I H S (Jesus Hominum Salvator).