Årets gang i Barndommens Nyrup #4 – Høst – Efterår

I første afsnit af ”Barndommens Nyrup” beskrev jeg vores ejendom – eller rettere husmandsted med ca. 12 tønder land, samt vores naboer og vinterens sysler. Andet afsnit omhandlede forårsarbejdet. I tredje afsnit blev roerne luget og høet høstet og bjerget.

Dette fjerde #4 afsnit dækker de vigtigste begivenheder i sommer / høst og efterår.

Mors fødselsdag 30. juli var vejret altid godt og det blev altid fejret med gæster. Det kunne være Mors søskende, men nabokonerne kom altid til formiddagskaffe og med ny-plukkede blomster fra deres haver.

mors-fodselsdag

Eva skriver i sine erindringer, at en dag der blev set hen til var Mors fødselsdag, hvor mange af Mors søskende kom på besøg. De hyggede sig rigtigt sammen. De brugte meget at spille pind. Man tog to mursten og satte dem på jorden tæt på hinanden. Derefter lagde man en pind på dem, og med en anden pind skulle man slå til den pind der lå på stenene. Der var mange regler, men detaljerne husker jeg ikke. Men der kom meget morskab ud af det.

Billede af Bedstemor med børnebørn, taget på Mors fødselsdag ca. 1949 – måske er det Signe der er fotograf? – Nabodamerne til Mors fødselsdag. Maren havde et gammelt box kamera, hun er derfor ikke med på billedet. Personer fra venstre: Hedvig, Mor, Ida, Kristine Z, Birtha og Kristine J. Mors fødselsdag er nærmere beskrevet i ”Mors dag”.

På billedet med Bedstemor og børnebørnene kan man se, at kornet står højt og høsten starter også kort tid efter. Jeg har nærmere beskrevet det i historien om at ”Hjælpe til Hjemme”.

Far sidder her på selvbinderen forspændt 3 heste – vores egne 2 og en af Martins. Henry og Bent står bagved og Vibs kommer ind fra højre. Billedet er taget ved vejen ned til Jens og Drejers lige før jernbaneoverskæringen – Knud er fotograf. – Senere billede hvor Far får maskinstationen til at klare høst såvel som tærskning i en arbejdsgang.

Inden høsten kunne komme i gang skulle knivene slibes. Eva har en beskrivelse af, hvordan det kunne foregå:

Vi hjalp også til i høsten, først skulle Far have knivene slebet til selvbinderen. Vi måtte dreje slibesten rundt, den stod bag ved tørvehuset. Det var en stor rund sten med et håndtag til at dreje den rundt med. Der var et kar under den, hvor der kom vand i. Derefter måtte vi ellers dreje rundt og rundt og rundt …… Det var ikke et arbejde, der var specielt populært, for det kunne godt tage lang tid, at få slebet alle knivene og Far var meget grundig.

slibesten

Billede af slibesten –fundet på nettet.

Da der desværre ikke er mange billeder fra barndommens Nyrup, er der her et nyere billede, hvor Far kører et læs korn – sikkert rivelse – hjem fra kæret. – Poul Anton er på den andet billede mødt op med traktor og vogn, Far lægger læsset og Poul Anton forker.

Mor synes godt om blomster og holder både blomsterhaven og køkkenhaven i flot stil.

This slideshow requires JavaScript.

Mor stolthed – haven og alle blomster og grønsager.

Kartoffelferien startede oprindeligt når bønderne begyndte at tage kartoflerne op, senere er det blevet til efterårsferie.

samle-kartofler-op

Billede fra Kristelig Dagblad – en artikel  om kartoffelferie – som beskriver, at samle kartofler op ikke altid var et rart job.

Gerda og Eva kan huske hvordan de måtte kravle og hjælpe til med at samle. Hjemme havde vi Kristian Pedersen til at hjælpe og Gerda og Eva kravlede bag ham og skulle drille og spyttede på hans træsko.

Vi var også altid nede og hjælpe med at samle kartofler op nede ved Poul Thomsen. Det var vi nu ikke altid ville med (~glade for) – vi fik jo ikke noget for det 😦  Far fik gerne betalt i form af et læs rughalm.

Roehøsten – hvordan sukkeroerne eller rettere runkelroerne blev taget op med håndkraft og toppen hugget af med roekniven er vist i ”Hjælpe til Hjemme”. Når jeg gik og hev roerne op og huggede toppen af – (havde der været frost kunne det være koldt for fingrene!) kunne jeg gå og filosofere / forestille mig, at jeg var en general og det var en stor slagmark og efterhånden vandt jeg større og større område.

Roerne blev opbevaret i en såkaldt ”roe-kule”, en fordybning i jorden og senere blev roerne dækket med halm og der kom et lag jord på, så roerne havde det frostfrit. For illustration har jeg fundet på nettet en hallvfyldt roekule. – Far går forbi en af vores roekuler placeret vest for køkkenet. Far mente det var en god ide, at udnytte pladsen godt, så han placerede altid en roekule (runkelroerne) her.

grill-party-gamle-roekule

Jeg syntes det var synd for Mor at hun ikke havde en have lige udenfor køkkenviduet med græsplæne og blomster. Derfor anlagde jeg senere en græsplæne. På billedet ses, hvordan den kan udnyttes til et grill party. Naboens Ove iklædt ”viking dress” ser meget interesseret til, hvorimod Mor synes det er lidt køligt og derfor har stor frakke og tørklæde på.

Dækning af kartoffel- og roe-kulerne var et ganske hårdt job. Kartoflerne var mest kuldefølsomme derfor blev der lagt et tykkere lag halm og jord på dem end på roerne. Dernæst blev der pløjet nogle furer rundt om kulen for at få løsne jorden. Det hårde arbejde var med skovl at dække kulerne med et ca. 20 cm tyk lag jord. Roe-kulen som Far går forbi er dækket med jord og roerne ligger dejligt lunt og venter på at det er deres tur til at blive kørt ind og serveret for dyrene – både køerne, grisene og hestene nød godt at de dejlige roer. Far var her forud for sin tid da han fodrede grise med roer (grovfoder). Jeg har senere ved Statens Husdyrbrugsforsøg deltaget i forsøg med udnyttelse af grovfoder (roer og andre rodfrugter).

Far er ude og tilse køerne, jernbanen (Løgstør-Hobro) skærer gennem marken. – Far kører roer ind fra roe-kulen på østsiden af huset.

Knud har nu lejet en del af jorden og her hjælper Knud og Keld hinanden med roeoptagelsen. Det foregår på jordstykket på den anden side af banen.

Kostalden i Nyrup, hvor Henry malker med maskine og Far poserer for fotografen. – En sammenligning med et billede af Carl Larson, her malkes der med håndkraft.

Efterårspløjningen går igang, efter at markerne er høstet. Far pløjer her nede ved banen. – Peter Hansens ”Pløjemanden vender”, men det er lidt større heste end Fars nordbakker.

Fars fødselsdag 3. november giver et afbræk i rutinen og det hænder, at naboerne kommer til formiddagskaffe og hilser på.

fars-fodselsdag

Skikken med at naboerne kom til formiddagskaffe når mændene fyldte år er først opstået efter, at vi børn er flyttet hjemmefra. Gæsterne fra venstre: Keld, Poul Anton, Kresten, Ejner Grøn, Mogens Sørig, Åse Sørig (ser kun toppen af håret), Maren? Ida, Ellen og Elly.

Efteråret bød også på udkørsel af ajle. Bedst udnyttelse af ajles gødningsværdi var ganske vist om foråret, men vores ajlebeholder var ikke stor nok til at kunne rumme et helt års produktion. Det hændte nogle gange i vinterens løb, at ajlebeholderen løb fuld. Far måtte derfor rigge ajlepumpen til og så lod han pumpen køre og ajlen løb ned på marken.

ajle-udkorsel

Da vi ikke har billeder af Far der kører ajle ud, har jeg i ”Vort Sogns Historie i 100 Aar” fundet dette billede af udkørsel en fugtig efterårsdag.

ajle-udkorsei-tekst

Teksten til billedet fra udkørsel af ajlen siger meget kort og præcist. Der er dejligt ude på landet, men der kan også til tider blive udspredt ”landlige” dufte.

 

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s