Den ”ældre” kondicykels historie starter engang i 70’erne, hvor Marias moster og onkel indkøbte en lyseblå SCO kondicykel, efter sigende sandsynligvis efter et pludselig anfald af ønsket om daglig motion. Hvor meget den blev ”slidt” fortaber sig i det uvisse, men flot var den med ”æggeur”, kilometer tæller og det hele.

Der var engang i Odense – sådan starter mange eventyr – også virksomheden Smith & Co (SCO) der blev grundlagt i 1894 af Robert Jacobsen og Ivar Smith. At virksomheden kom til at hedde Smith & Co., skyldtes, at Odense kommune nægtede at udstede borgerskab til den dengang 24-årige ny udlærte kommis Robert Jacobsen fra Faaborg, hvorfor han gjorde kompagniskab med den 2 år ældre, isenkram-uddannede Ivar Smith. I Odense skulle man åbenbart være 25 år for at opnå borgerskab.

SCO var tidligt fremme med en cycle. Som ganske ung havde Ivar Smith hørt om Velocipeden så fascinationen for det tohjulede vidunder var tidligt vakt. SCO indledte sin produktion af cykler i 1905 og oprettede efterhånden flere cykelfabrikker.

Marias moster Eva ved indgangsdøren til villaen i Charlottenlund.

Da Marias moster Eva døde arvede Aage Marias far cyklen og han fik den placeret i Herlev i kælderen, hvor de boede. Han var en rigtig opfinder og han elskede, at lave forbedringer der kunne gøre livet lettere og mere behageligt.

Hvordan man kunne sidde og ”motionere” og samtidigt se video eller TV er her demonstreret af et barnebarn. En af Aages forbedringer er udskiftning af styret med et par håndtag som giver motion til armene og styrken kan justeres. De små hjul som Aage selv har drejet gør cyklen let at flytte og pladen der er monteret foran giver cyklen stabilitet.  

Maria arvede senere cyklen og da den ikke rigtigt passede ind i interiøret på Engbjerg blev den så at sige ”foræret” til Foulum. Her indgik den i det mere kuriøse islæt i respirationshallens udstyr til måling af energiomsætningen.

Foulums respirationskamre, hvor der er lavet mange interessante undersøgelser ses her på et historisk billede, idet der intet er tilbage – alt er skrottet.

Tidligere arbejdede jeg i et velfungerende team (Peter, Benny og Henry), hvis fornemmeste opgave var at måle dyrs – især grises energiforbrug i respirationskamre. Populært sagt målte vi deres forbrug af ilt og beregnede hvor effektive de var til ”arbejde”. Da grise og mennesker som bekendt har mange lighedspunkter anvendte vi vores viden og udstyr i PR og målte kondital på besøgende. En person på en kondicykel ”arbejder” i kammeret for fuld styrke – maximal iltforbrug viser hans kondi eller mangel på samme.

Personen til venstre virker nu ikke alt for forpustet og sidder der nærmest til ære for fotografen. Personen til højre giver den virkelig ”gas”.

Som det fremgår af billerne var det mere ”moderne” kondicykler der blev anvendt i vores ”PR” fremstød. Ved valget mellem de cykler vi havde til rådighed blev der altid valgt de nyere.

Den lyseblå SCO cykel førte derfor en mere tilbagetrukket tilværelse i kælderen, hvor den efterhånden samlede støv. Ved en oprydning her for nyligt blev den derfor smidt i en container. Af erfaring ved man, at når noget kommer i en affalds-container får det fornyet interesse. Det skete da også heldigvis for den omtalte SCO cykel. Dens redningsmænd ankom i form af 3 søde piger, der her ses i en omfattende rednings-aktion.

Den lyseblå SCO kondicykel ses her reddet op af containeren og klar til at blive værdsat og få et ”nyt” liv.