Grundlovsdag

Grundlovsdag er en fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849. Allerede i årene efter Grundlovens indførelse, blev årsdagen markeret som en særlig nationalt præget festdag. Oprindeligt havde det været almindeligt, at Grundlovsfesterne var fællesarrangementer. Man mødtes i fx et lokalt anlæg eller lignende, der til lejligheden var blevet pyntet op – ikke mindst med dannebrogsflag. Der var forskellige taler; for kongen, grundloven og fædrelandet, naturligvis – og evt. også for kvinderne. Men efterhånden fik de lokale politikere svært ved at lade være med at benytte lejligheden til at få et stort publikum af potentielle vælgere i tale.

Da grundlovsdag allerede fra 1891 var en lovbefalet fridag var den især for folk der arbejdede som tyende på landet en kærkommen lejlighed til en fridag, hvor husbonden så selv måtte stå for malkning af køerne og fodring af dyrene.

Min Bedstemor havde fødselsdag på Grundlovsdag og her blev der altid lejlighed til at nogle af børnene samt andre familiemedlemmer kom og gratulerede – nærmere omtalt i en anden blog.

IMG_0426

Mine søstre Eva og Gerda var med til at pynte op og plukke blomster i haven. Eva husker speciel en sjov grøn plante, som hun altid brugte som pynt, hun har den selv i haven og hos hende hedder den altid: ”Bedstemors blomst”.

Image124

På billedet er Far og faster Anne kommet på besøg, de to yngste Paula og Karen er stadig hjemme og stiller her op til fotografering i deres lune hjemmetøfler.

På Grundlovsdag var altid arrangeret friluftmøder af forskellig art. Min Far der ikke var specielt politisk interesseret har derimod sikkert været til møder arrangeret af f.eks. KFUM.

Image049-1

Fotografiet er fra et sådant friluftsmøde. Far står i bagerste række som nummer 8 fra venstre, meget lidt solbrændt i panden for normalt gik han altid med kasket.

En lille vandrehistorie fra min gamle arbejdsplads på Landøkonomisk Forsøgslaboratorium, Rolighedsvej 25 på Frederiksberg. Det lange lidt kluntede navn afstedkom altid en del morskab, når man skulle præsenterede sig i telefonen. Som der blev sagt, det var en hel ”spiritusprøve” og man måtte gerne gentage det et par gange inden vedkommende i den anden ende opfattede, hvad der blev sagt.

Forsøgslaboratorium

Et herligt gammelt billede, hvor grundlæggeren N.J. Fjord troner på statuen foran.

Landøkonomisk Forsøgslaboratorium havde personale fællesskab med Landbohøjskolen. Professorerne på Landbohøjskolen var samtidigt forstander på Landøkonomisk Forsøgslaboratorium. I daglig tale blev Landbohøjskolen tit omtalt som ”Landsby-højskolen” da den jo af nogle forekom ”lidt” provinsiel. Omvendt har jeg været ude for, at i Jylland kunne man lave sjov med, at man kom fra Rolighedsvej, som man så kunne udtale som ”Rooolighedsvej”, underforstået der ovre på Frederiksberg/København tog man det nok ”roligt”.

Da det fortrinsvis var folk med rødder i landbruget der var ansat på stedet var den fremherskende politiske observans mest til ”højre”. I de ”gode gamle dage” – altså før jeg blev ansat, var det kontorchefen Ærsøe der meget myndigt styrede foretagendet. Var der nogle der syntes de ville have fri 1. maj måtte vedkommende op til Ærsøe og spørge om lov til at gå ud og demonstrere – ja det var dengang. Grundlovsdag var derimod en hel fridag, man var vel National.

2 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s