Gensyn med T-33

Gensyn med T-33

På vores tur til England juni 2015 var vores første punkt et besøg på Imperial War Museum i Duxford, hvor vi tilbragte hele første dag. Der var virkelig meget at se og vejret var strålende.

IWM duxford 722x270_flying-at-duxford-1-1

Imperial War Museet i Duxford.    Der var flere af de ældre fly der gik på vingerne.

Udover de mange udstillinger var jeg især fascineret af at gense en jetjager (T-33), som jeg havde modeleret som dreng i Nyrup, hvor denne model jævnligt fløj i luftrummet over Nyrup.

IMG_4355

Lockheed T-33 Shooting Star (også kaldet T-bird efter flyets form) er et amerikansk militært træningsfly. Flyet blev produceret af Lockhead og fløj første gang i 1948. Det danske flyvevåben benyttede T-33 som træningsfly for danske piloter.

Flyvevåbnet havde modtaget 238 F-84G Thunderjet i våbenhjælp fra USA. F-84 var en jagerbomber der var med i Koreakrigen. Den kraftige ekspansion af flyvevåbnet havde dog sin pris. Man havde hverken tosædede F-84 eller realistiske flysimulatorer til rådighed. 89 F-84 havarerede med 40 omkomne piloter til følge. Nogle af havarierne skyldtes det lave erfaringsniveau det unge værn havde, men også taktikken bar en del af skylden. De amerikanske instruktører, der var veteraner fra 2. verdenskrig og Koreakrigen, havde indprentet de unge flyveelever at jagerbombere skulle flyve lavt og hurtigt, for at undgå at blive skudt ned.

Træningseskadrillen med 12 tosædede Lockheed T-33A overgangstræningsfly blev oprettet i 1956, og skulle træne nys hjemkomne piloter fra USA i at flyve under danske vejrforhold.

IMG_4681

Jeg var blevet inspireret af at lave en model af T-33 ved at se en flymodel nede i Vogterhuset, hvor den var hængt op under loftet. Jeg har med løvsav savet vingerne og hjulene ud af krydsfiner. Flykroppen har jeg snittet med – sikkert – en halvsløv lommekniv.

IMG_4924

Lommekniven som jeg nu har lært at slibe så den er skarp.

Sandpapir havde vi ikke, derfor er den ikke så velpudset. Man kan stadig se, at der har været placeret en krog i toppen og flyet har så vidt jeg husker været hængt op i loftet oppe i kammeret – et hævet rum oven på kælderen, som man kunne komme op i ved et raskt spring.

IMG_4683

Døren op til kammeret ses her, skulle man derop kunne man også træde op på taburetten. Billede fra julen 1976, hvor Mor forklarer noget til Gerda, der lytter opmærksomt.

Ditlev har senere anvendt flyet i ”battle” – derfra har det fået sin camouflage-maling og vingetankene var mistet. Flyet som jo har deltaget i ”combat” har sikkert crasch landet, hvorved det har mistet noget af halen. Jeg har her til lejligheden givet flyet nye vingetanke samt malet dem, men ikke helt ramt den originale farve.

Da jeg lavede flyet har jeg kun set det i luften over Nyrup, hvor hjulene var trukket op. Jeg har derfor placeret det lille hjul bagerst og ikke foran som det fremgår af billederne.

IMG_4370-1  IMG_4373

Nærbillede af vingetanken og man ser det forreste hjul.     Beskrivelse af T-33.

En af de danske T-33 er her anvendt som vartegn ved Flyveskolen på Karup.

3 comments

  1. […] På luftfotoet kan man se, at der er gange i haven og de skulle selvfølgelig skufles og rives. Det var et job for mine store søstre Gerda og Eva. I afsnittet med køkkenhave er der 2 store ribsbuske. De var så store, at man kunne sidde under dem og have sin egen ”hule”. Den mindre busk til højre er en solbærbusk. Personen der står ved huset og kigger efter flyet er så vidt vides Henry, der altid var interesseret i flyvemaskiner noget han ikke havde fra fremmede (se historien “Far og Flyvemaskiner“). Jeg var også altid faciberet af de jetjagere der kom tordnende over Nyrup, jag snittede og savede således en model af en T-33, som jeg har skrevet en lille historie om se “Gensyn med T-33“. […]

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s