Ruths fødselsdag

En mere elskelig svigermor end Ruth, som jeg har været velsignet med, kan man ikke ønske sig. Hun blev født 13 juli 1923 og hun gik desværre bort allerede i 2008.

Her på årsdagen for Ruths fødsel har jeg fra forskellige kilder sammensat en beskrivelse – erindringer, fødselsdagsbreve -kort, sange og tale til hendes fødselsdag.

Emmy beskrivelse af Ruths ankomst:     Ruth 13. juli 1923

Jeg kan vist roligt som det næste nævne Ruths ankomst til denne verden. Og det gik så hurtigt, at jordemoderen lige nåede at komme ind ad døren. Den nødvendige håndvask måtte hun skynde sig med, og så var barnet der i løbet af 0 , 5. Det skete den 13. juli 1923 midt i den lyse sommernat.

Ruth ”troner” i klapstolen ved siden af dukkevognen og Ermegaard medens Eva er på vej væk. – Ruth med bamse på armen af mor Asta flankeret af feriepigen Lotchen og Ermegaard – Eva forrest med dukke. Ruth har sin bamse i hånden.

Ja, alt gik, som det skulle, men det kunne ikke nægtes, at Asta efterhånden fik en del at gøre. Heldigvis var lønnen for en yngre husassistent endnu ikke steget i forhold til ens egen gage, som det nu er tilfældet. Vi kunne ved at spare på andre konti dengang tillade os, at holde pige, men kun dem af de yngre årgange, og der var selvfølgelig megen forskel på kvaliteten, hvad angår det arbejde de fleste af dem kunne præstere. Vi havde dog adskillige flinke piger, som holdt ud både eet og halvandet år. Vi har også haft en pige, der gik efter en måneds forløb, og een, der kom, blev sat ind i arbejdet, fik fri for den eftermiddag og ringede os op, at vi ikke skulle vente hende mere. Den flittigste og mest samvittighedsfulde af dem alle var en Jenny Larsen fra Mørke. Hende holder vi stadig forbindelsen vedlige med. Hun blev senere gift med en lægesøn, trælasthandler Strodtmann. De boede en del år i Thorshavn, men vendte sidste år tilbage til Danmark og bor nu i Lyngby. Vi har altid vekslet julebreve, ligesom de har besøgt os og haft deres lille pige med.

Jenny Larsen med sin datter.

Der kunne skrives adskilligt om alle de vekslende husalfer, både om et par stykker, der til Astas store forargelse havde natlige herrebesøg, om Karen fra Eriksholm, der uagtet hun ikke var fynbo, holdt på, at “natten er vor egen”, hvorfor hun hver aften cyklede hjem, men stillede præcis om morgenen, så hendes privatliv unddrog sig enhver kontrol fra vor side, men som imponerede os ved at optræde på festpladsen i østre Anlæg ved byjubilæet. Foran hvert nyt nummer hørte vi udråberen meddele, “at nu køres der igen med frk. Karen Hansen, Eriksholm, som passager i dødsdromen!”.

“Dødsdrome” som Frk. Karen Hansen, Eriksholm, var meget glad for.

Anderledes var Anna Hansen, der den dag, Eva ventedes til verden, og da mormor var kommet herned, satte sig på en kasse ude i køkkenet med al vort messingtøj og begyndte at pudse det og på mormors forespørgsel om, hvorfor hun fandt på det netop den dag, erklærede, at det var sådan et roligt arbejde. Lad det være nok om pigerne.

Ruths dåb husker jeg bedre end Evas. Navnet var vist Morfars ide, og vi har altid syntes, det passede godt på hende, fordi det rimede på krudt. Da Ruth var 8-9 måneder, kunne hun sige: “Hvad er det?”

Da hun var et år, kunne hun gå sikkert og lavede sit første forsvindingsnummer. Jeg for ud på vejen, da vi ikke kunne finde hende i gården, og så den lille stump pile af sted hen ad fortovet næsten helt henne ved anstalten. Jeg fik fart på og indhentede hende, lidt før hun skulle ud på Roskildevej. Trods hendes gode fysik var der noget i vejen med hendes nerver. Hun græd voldsomt de fleste nætter i lange tider. Ingen doktor kunne finde nogen skavank hos hende, og til sidst hørte det da også op. Til dåbsmiddagen skrev jeg den første sang, jeg har forfattet til mine børn.

Melodi: “Nu han sväfvade kring.” Sidste vers: “Nu velkommen du lille i pigernes flok og spred glæde omkring dig på jord, først i hjemmet blandt dem, som endnu er dig nok – dine søstre, din far og din mor:”

Ifølge kirkebogen var hendes faddere: Forældrene, forretningsfører Chr. Nielsen og hst. Ingeborg, fru Ane Kirstine Nielsen, alle af Nykøbing Falster, Svend Nielsen København.

Fadderne: Svend – Astas lillebror – bagest. – Emrys søster og svoger Ingeborg og Christian. – Ruths Farmor Ane.

Harald Ruths farbror – Emrys bror var lærer i Måreskov – en lille landsby på Fyn. Han skrev ofte sine breve i skolen medens han havde eleverne travlt beskæftiget med opgaver. Han har her sendt en hilsen:

Kære Broder og Svigerinde                       Måreskov Skole, d. 21 juli 1923

Til lykke med den nyfødte, som jo ellers godt kunne have været bekendt at præsentere sig som dreng! Men derved er jo nu ikke noget at gøre. Og pigerne er jo som regel de sødeste og letteste at have med at gøre – i hvert fald i den første levetid. Gamle piger kan derimod undertiden være værre at bides med. Men så synger vi: Unge piger bliver koner! Har I tænkt på alt det udstyr, I engang skal anskaffe, når Tøserne skal giftes? Og på alle de store bryllupsgilder, I skal holde? Husker du ikke, Emry. Alle de pund helleflynder, Far forskrev fra Norge til Ingeborgs bryllup, og alle de kokkekoner og mænd, der åd resterne, så der undgik at blive noget til rest.

Harald nyder sin lange pibe – sikkert i et frikvarter? – Harald sammen med sin klasse – Agnetes vasketøj blafrer lystigt i vinden. – Familien nyder en kop kaffe.

Nå, men nu først barselsgildet! Jeg kan ikke endnu sige stort andet end tak for indbydelsen. For det første rejser Grete til august, og så vil vi være uden pige lidt – i alt fald da i ferien. Jeg giver vistnok ferie 1. august, så af den grund kunne jeg jo nok være til stede ved begivenheden, selv om den skulle være d. 2. september. Men da vi endnu ingen præst har fået, er det jo muligt at han netop skal indsættes den dag eller måske også søndagen forud og så skulle jeg jo helst være hjemme. Jeg fik ellers min præst indstillet som nr. 1. Vi var nemlig 2 mand i Nakskov og syntes godt om præsten der. Og da Grundtvigianerne stemte med os, fik vi han 4 stemmer og blev nr. 1. Kammerherreindens kandidat fik 3 stemmer og blev altså nr. 2. Men hun og Kammerherren har bagefter været rundt med en adresse for ham og selvfølgelig fået alle arbejderne og flere til at skrive under, så han får det jo nok, endskønt vor er 55 år og han kun 29. Biskoppen har ikke anbefalet nr. 1, da han måske står i ledtog med Kammerherreinden og i øvrigt fandt nr. 1 noget tør. Jeg er nu snart spændt på hvem det bliver, men er for øvrigt lige glad. Vil Kammerherreinden og hendes fæller lette mig mit ansvar, så lad dem det.

Men altså! Jeg kan ikke endnu sige noget om, hvorvidt vi kan komme med til gilde. En deling af os, synes jeg er forkastelig. Skulle vi bare til Scandau d. 2. maj som i fjor.

Venlig hilsen til jer alle 5 fra os 5.                 Eders Harald

Til Ruths fødselsdag i 1926 skriver Ruths Morfar Villiam dette brev holdt i hans sædvanlige skrivestil:

Kære begge to!                                                     København den 11/7 1926

Tak for opholdet, som jo nok uden skade for mig kunde have varet noget længere, men som dog ikke desto meget mindre – forhåbentlig ikke skadede nogen af os.

Dernæst tak for jordbærrene, som kom godt tilpas, særligt da vi fik uanmeldt besøg af tante Emma om søndagen, og ligeledes fra Th. Olsen for de ham tilsendte, som nok havde lidt lidt (det er ingen gentagelse), men alligevel gjorde lykke og efter sigende smagte brilliant-.

Indholdet af æsken håber vi er tilfredsstillende. Støvlerne kan byttes, hvis de ikke passer, og det øvrige passer nok.

Hanen (eller hønen) bliver fyldigere ved at fyldes med luft, som pustes ind gennem den i den vedhængende boldt anbragte mundstykke (efter at stiften er taget ud – selvfølgelig). Når den har nået et passende omfang lukkes for luften med stiften – selvfølgelig, og ved så at trykke på bolden, vil I kunde høre, om det er en hane eller høne. Denne indgående beskrivelse er nærmest for at fylde papiret i mangel af bedre stof, og udelades for det øvrige indholds vedkommende – hvad I vel også finder ganske naturligt. Det kunde dog måske være nødvendigt for indholdet af ”Koh-i-Noor” æsken, men da jeg selv er uforstående overfor dette indhold – som altså ikke er det originale – må I selv løse denne gåde, som Mormor dog finder morsom ikke mormorsom uha!

 Familiebillede hvor Ruths mor Asta er ca 8 år. – Nyboder hvor Asta boede indtil hun blev gift med Emry. – William Asta fat.

Vi er nu for tiden gået tilbage i tiden og har indtil videre atter ”Fælleskøkken”, idet man nu er ved at indlægge det omtalte W.C. i hvilken anledning et stykke af muren i køkkenet og afskildringen mellem korridor og køkken er revet ned, og vi må afsondre os fra nabofolkene ved hjælp af et forhæng (det tykke grønne filttæppe). – Nå, al ting for jo en ende – og dette så meget omtalte W.C. får vel også – når det engang om forhåbentlig ikke alt for lang tid bliver færdigt – og tages i brug. Da Mor jo har meddelt sig pr. telefon, og jeg for øvrigt ikke synes rigtig oplagt – hvad til tydelighed fremgår af den sjuskede skrift -, men jeg er i dag atter plaget af en del hovedpine, som ellers de sidste dage ikke har været særlig slem, men som vel nok også engang får en ende, tror jeg, at jeg vil bryde af for denne gang og nøjes med til slut – at ønske til Lykke med Ruth – og så hilsen fra Hjem til Hjem.

Mor – Far.

Endvidere har Villiam i 1925 vedlagt dette efterskrift, hvor han håber at forældrene stadig har glæde og fornøjelse af Ruth.

 .

Fødselsdagskort fra Mormor og Morfar i Nyboder, København (Morfars skrift).

Fødselsdagskort fra tante Jenny, der skriver hun gerne ville have skrevet – Ruth – på lagkagen.

Senere (1943) skriver Jenny i et brev, at hun desværre ikke kunne skaffe cigaretter, men i stedet sender en – pencil – da hun sikkert stadig skriver breve, (men måske ikke ryger – min fortolkning).

Kære lille Ruth!                                 København, Øresundsgade 80   10. juli 1943

Til lykke på fødselsdagen, jeg ville have sendt dig nogle cigaretter, men de var ikke til at få, jeg tænkte så, at du muligvis også havde brug for en pencil, da du vel også skriver en del på apoteket. Vi var alle i Cirkus forleden, det var et godt program, dejlig hestedressur, det imponerede mig meget, at se gamle Schumann slå et kraftspring.

Mormor var som sædvanlig på Dyrehavsbakken. Torsdag nu fortæller hun at blev fotograferet til Billedbladet tror hun, det er, hun dansede på scenen med en af de optrædende, nu er jeg jo lidt spændt på at se Billedbladet og se hvad den unge pige nu har bedrevet.

Kærlig hilsen lille Ruth fra os alle                                    Tante Jenny

Kære Ruth, Hjertelig til lykke på fødselsdagen.                 Bitten

Emry har ofte sadlet Pergasus og skrevet mange sange. Han har f.eks. også skrevet en til Ruths 9 års fødselsdag, som her gengives i sin helhed.

Fint bilende besøg på Marthavej – måske til Ruths fødselsdag.

Fødselsdags-kort fra tante Caroline (Astas faster) og Astas to ugifte kusiner Ellen og Julie, som trofast syede dukketøj og altid sendte fødselsdagshilsen til Ruth.

Fødselsdags kort fra Mormor Laura i Nyboder/København. Laura havde gået i tysk skole og var derfor ikke så god til at skive dansk.

 

 

Ermegaard Ruths søster var gift med Lars Peter også kaldet L.P. Han elskede til familiefesterne at overraske med en tale. Således også til Ruths 40 års fødselsdag, hvor han giver en morsom karakteristik af fødselsdagsbarnet – Ruth.

Ruth´s 40 års fødselsdag.                                                              Lørdag d. 24-8-63

Der er visse tider på året, hvor det kan være ubekvemt at have fødselsdag, f.eks. juleaften, sidst i januar, den 29. februar o.fl.a. – og så i sommermånederne. Der er ingen mulighed for at samle familie og venner, da mange er bortrejst – eller også er man selv på ferie. Sådan er det med dig, Ruth, den 13. juli, midt i sommerens hjerte, holder du fødselsdag, og jeg har kun få gange været til fødselsdag hos dig på dagen. Derfor glæder vi os over, at I har besluttet at skyde dagens festlighed frem til nu, i det begyndende efterår, hvor vi alle er kommet hjem fra ferie, og ingen behøver at mangle. Vi har glædet os til at komme, og det er da også en særlig fødselsdag i år, hvor du fyldet et rundt tal. Det er ikke rigtig til at forstå, at så mange år er gået.

Ved en sådan lejlighed tænker man tilbage, og når man, som jeg, har kendt dig fra du var en lille pige med store spørgende øjne, dukker der mange ting frem i erindringen. Jeg husker dig som en lille sød og venlig pige, da jeg i de første år af vores bekendtskab kom på besøg i Holbæk. Du gik rundt og var hyggelig, og meget påpasselig med, at din nysgerrighed ikke blev bemærket af nogen. Jeg husker, at det var dit store ønske at komme med på en tur på motorcykel, og det gjorde vi så en dag og kørte en tur ned til Holmeskoven og ad en meget hullet skovvej. Du klamrede dig fast med hænder og knæ og var vist meget taknemmelig og bekymret – men bagefter, ih, hvor var det dejligt.

L.P. med sin motorcykel, som alle på Martavej 5 fik en tur på – vist med undtagelse af Asta.

Senere lykkedes det også dig – som den sidste af børnene – at komme til København, hvor større muligheder var i vente. Dit og William´s bohemeliv i Holsteinsgade har tit frydet mig. Beretningerne nåede os af og til, og nogle gange har jeg selv deltaget i festlige foretagender, når min vej førte mig til København.

Jeg husket engang, hvor jeg skulle komme til middag og på vejen indkøbte nogle kager til aftenkaffen, lidt rigeligt, for vi havde nok alle god appetit. Du, på dit apotek, besluttede dig til at købe lidt ekstra godt wienerbrød, for at supplere det franskbrød, ost og marmelade, som du havde bestemt til aftenkaffen. Og William, da han om aftenen dukkede op fra, hvor han så ellers havde været henne, anbragte en vældig pose meget bastante snegle og teboller på køkkenbordet. Det blev et vældigt gilde, – ikke mindst, da Amsinck senere på aftenen dukkede op, medbringende en vældig forsyning bagværk.

Og der var altid øl og apotekervarer i huset! De mange tomme flasker på køkkenbordet var nu ikke så mærkeligt, forklarede Ruth engang Lis, der må have set lidt spørgende. Fysiologiske undersøgelser havde vist, at i en bajer var der lige så mange kalorier, æggehvide, kulhydrat og vitaminer som i et stykke med sild, en lille lun ret og et stykke god ost. Derfor var de gået over til at tage frokosten direkte fra flasken, – og desuden var opvasken så meget lettere.

Engang overnattede jeg hos jer i Holsteinsgade. Der var, foruden dig og William, endnu et par liggende gæster, så al plads på sofa, bord, sammenstillede stole og gulvet var belagt. Men det gik storartet under megen munterhed, og næste morgen steg alle op og forsvandt hurtigt i alle retninger.

Under Holstein-perioden dukkede så også Aage op, og I fik jeres første hjem der. William gled ud i mørket.

Lejligheden på Holsteinsgade – her er William og Bodil på besøg hos Ruth og Aage.

Jeg sagde, at jeg sjældent har været til din fødselsdag på selve dagen. Undtagelser er nogle, hvor vi har været sammen på forskellige steder i ferien. Der var f.eks. engang Lis og jeg lå i telt ved Sejs ved Silkeborg, at du og Eva ankom på cykel, calypso i ansigterne af megen medvind, og netop på din fødselsdag. Det havde været en streng tur i skrap modvind, men allerede den gang var du meget interesseret i at se gravhøje, slotte og andre seværdigheder, og trods modvind blev Eva slæbt med til det hele, noget mod sin vilje – hun var ulige mere interesseret i de smarte mandlige vandrefugle I mødte! Vi fejrede så din fødselsdag med varme pølser og cacao, og I nød hvile og læ i teltet.

L.P. og Ermegaard elskede friluftslivet med telt og hvad dertil hører af fornøjelser. Eva og Ermegaard botaniserer – og nyder en ”smøg”.

En anden gang var vi på sommerferie i Norge, og da faldt din fødselsdag også i ferien. Den blev fejret på en usædvanlig måde, idet vi alle fire besteg et bjerg. Oppe på toppen kogte vi chocolade, og Aage fremtryllede en lagkage fra sin rygsæk. Den blev pyntet med små lys, mens du søgte læ bag en stor sten, for det trak meget deroppe, – og i sukkerglasuren bar den dine initialer og dato’en. Der blev råbt hurra, så det gjalde i fjeldene, og begivenheden blev foreviget. (Det var også på den tur, at vi på et hængende hår var ved at måtte tilbringe natten i fyllearresten i Stavanger.

Bjerget bestiges og fødselsdagskagen er klar til at blive nydt i fulde drag.

Du har altid haft lyst til at komme ud og se dig om, og har altid forstået at få noget at se og få udbytte af det. Du var på tur i England kort efter krigens ophør og boede på vandrehjem, senere igen i Wales med Aage og i Paris og ved Rivieraen. Du var altid villig og hjælpsom. Når der skulle vaskes op eller gøres rent på vandrehjemmet – og de andre var taget af sted eller ikke havde lyst – så trådte lille Ruth til og ordnede sagen. Ved en sådan opvask lærte du din engelske veninde at kende, et bekendtskab, der har fortsat ved brevveksling gennem årene og resulterede i besøg hos jer sidste sommer.

Rørende var du, Ruth, da du anbragte en dåse syltede blommer på en sten på en fjeldsti i Norge, hvor Lis og jeg den næste dag skulle passere, tillige med et brev til os. Blommerne var væk, da vi kom, men brevet har jeg endnu. Og hvor var du forarget over menneskernes ondskab!

Sådan har du ofte gjort ting for at glæde andre, og ofte af ubetydeligheder fået glædens fagre blomst til at folde sig ud. Du kender ”how pretty common things can be”. Du har altid en øl eller lignende at byde på, hvis man uventet kommer på besøg, og man mærker, at man er velkommen. Og kommer du en gang imellem på en lille visit, har du ofte lidt frugt fra haven med, eller blomster – eller et avisudklip, som du ved, vil interessere os. Vi vil ønske dig til lykke med det runde tal, Ruth.

Du hørere til de stille i familien, og ved større sammenkomster overdøves du tit. Men din tilstedeværelse i familie og vennekreds mærkes på magt og meget, og det siger vi tak for. Du fortjener et trefoldigt hurra, og det skal du have.

Til lykke!                             L.P.                          Herlev, d. 24-8-63.

Højt til vejrs.     Jeg sætter mit hat som jeg vil.       Håndtering af farlig skyder.

Fødselsdag 1997 med Miriam og Eva.                 Med Else 1998 – 75 års fødselsdag.

Ditlev her med Mormor 1998 – senere fejres det på hotel Marina – her Mor og datter.