15. Juni – Valdemarsdag og Genforening

Dannebrog på Engbjerg

English Summary

Our new flagpole with flag is in use for the first time, which is very appropriate as the flag on June 15, 2020, reaches 801 years and it is precisely 100 years since Southern Jutland after voting was reunited with Denmark after being occupied by Germany since 1864. My Grandfather Lars Peter Jørgensen participated in the war in 1864, which Denmark lost to Germany.

The Danish Society can read the following: On June 15, it is Valdemarsdag (introduced 1912) to commemorate the day in 1219, according to the myth that Dannebrog fell from the sky in Estonia, where the Danish king Valdemar the Victory fought against the esters in the battle by Lyndanisse. The day will be celebrated by the Danish Society, which sells small flags to fund flags that are distributed to various associations.

It is also a remembrance day for the Reunion on June 15, 1920, when the formal transfer of Southern Jutland (North Schleswig) to Denmark took place following a referendum throughout Schleswig. The symbolic incorporation of Christian 10.’s ride across the border took place on July 10, 1920.

 

Vores nye flagstang med flag er for første gang i brug, hvilket er meget passende da flaget den 15. juni 2020 fylder 801 år og det netop er 100 år siden Sønderjylland efter afstemning blev genforenet med Danmark efter at være besat af Tyskland siden 1864. Min Oldefar Lars Peter Jørgensen deltog i krigen 1864, som Danmark tabte til Tyskland.

Danmarks-Samfundet kan man læse følgende:  Den 15. juni er det Valdemarsdag (indført 1912) for at mindes den dag i 1219, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse. Dagen bliver fejret af Danmarks-Samfundet, som sælger små dannebrogsflag til at finansiere flaggaver og faner som uddeles til forskellige foreninger.

Christian August Lorentzen fra 1809: Slaget ved Lyndanisse
C.A. Lorentzen (1746-1828), Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallin) i Estland den 15. juni 1219. Statens Museum for Kunst.

Det er samtidig mindedag for Genforeningen den 15. juni 1920, hvor den formelle overdragelse af Sønderjylland (Nordslesvig) til Danmark fandt sted efter en folkeafstemning i hele Slesvig. Den symbolske indlemmelse med Christian 10.s ridt over grænsen foregik den 10. juli 1920, (kilde: Danmarks-samfundet).

Fotografi af maleri af Heinrich Dohm: Christian X rider over Grænsen 1920 efter Genforeningen.

Anna-Dorthes farfars flag her på 100 års dagen for genforeningen-1

Et helt specielt flag, der har været forbudt at anvende medens Sønderjylland var under Tysk herredømme. En god bekendt  Anne-Dorthe skriver på Facebook:

GENFORENINGEN 1920, i dag for 100år siden.

Mine bedsteforældres flag, som fulgte dem fra Flensborg over Sønderborg til Åbenrå. Efter fire barske år i tvungen tysk krigstjeneste ved Østfronten, må det have været helt vidunderligt for min farfar at hejse dette flag.

Længere nede i tråden:
Maria Holm
Hvilken gribende beretning. Tænk at flaget har overlevet og ligeledes at din farfar overlevede fire år i Første Verdenskrig. I dag har vi indviet vores nye flag og flagstang.
Anne-Dorthe Fabricius
Ja, tænk at flaget har overlevet, det er nok også skrøbeligt, af samme grund hang det kun kort tid i flagstangen. Jeg har aldrig hørt min farfar tale om krigen, det var nok for svært, men hjem kom han da til sin kone og lille Otto, og efterfølgende kom min far Johan og min faster Christine til verden, og det var jo meget godt, for ellers havde flere af os efterkommere aldrig set dagens lys.
Tillykke med den nye flagstang🙂

 


Danmarks flag hedder: Dannebrog  – Selve navnet Dannebrog optræder første gang i en kilde fra 1380. Navnet er sammensat af ordene ‘danne-‘ og ‘-brog’, hvor ordets andet led betegner et stykke tøj, stof eller klæde. Det har været foreslået, at første led er det samme som i ord som Dannevirke og Danmark, og det har ført til den traditionelle udlægning af ordet som: ‘danernes fane‘ (Kilde: Danmarkshistorien.dk).

 

Eksempler hvor Dannebrog er anvendt:

Afstemningsplakater i Sønderjylland forud for afstemningen om genforening med Danmark.

Danmark fri efter den tyske besættelse 1940-1945. – Forsiden af dagbladet Politiken 5.maj 1945. – Årets julemærke 1945 med Dannebrog. 

I anledningen af det danske fodboldlandsholds deltagelse i VM i Mexico i 1986, besluttede “løjtnants-juntaen” at dette skulle markeres med en Draken i et til situationen passende design. Da Danmark vandt 6-1 over Uruguay fik flyet lov til at gå i luften og piloterne slap for tiltale for, at have malet flyet uden tilladelse (Kilde: Dynamite 6-1). – I 2019 i anledning af Valdemarsdag og Dannebrogs 800-års fødselsdag havde Forsvaret og Flyvevåbnet malet et af vores F-16 kampfly rødt og hvidt (Kilde: Forsvaret).

Kongens fødselsdag 1925, (Poul Fischer). – Dronningens fødselsdag 2011, Maria og jeg er på cykeltur rundt i København. På Børsen og Christiansborg hænger der splitflag i tårnene. – På Amalienborg er Dronning Margrethe ikke hjemme og kronprins Frederiks flag er oppe. Hvis dronningen havde været hjemme var Livgarden trukket op i rødt, som på Poul Fischers billede.

I barndomshjemmet i Nyrup – rigtig ude på landet ca. midt i Himmerland – er jeg født. Far har altid ønsket sig en flagstang med flag. I 1970-erne fik han sit ønske opfyldt. På første billede ligger flagstangen nede for at blive malet og børnebørnene morer sig med at slå kolbøtter. I dejlig blæsevejr hjælper Mor min Far med at hejse flaget.

Et eksempel på Dannebrog som foreningsfane er her Afholdsfanen som var opbevaret hjemme i Nyrup. Min Bedstemor Marie Jørgensen afleverede den i 1953 til Vesthimmerlands Museum i Års. Min Bedstefar Niels Sørensen Jørgensen havde været det sidste medlem og fanebærer.   Inskription på fanen:

Gislum og omegns Afholdsforening – Stiftet den 25 Februar 1900 – Med Gud for Hjem og Fædreland

Niels Sørensen Jørgensen

Min Bedstefar Niels Sørensen Jørgensen (1869-1948) – flere oplysninger: “Bedstefars fødsel m.v.“.

 

4 comments

  1. […] Svend stikker af og overfaldes af lokale bønder, hvorefter han begraves i den lokale kirke. Valdemarstiden begynder, og riget stabiliseres i forhold til kejser, kirke og den vendiske trussel. Kongemagten styrkes, og Dannebrog falder ned fra himlen. Det er en anden historie, som jeg har fortalt om i ”15. Juni – Valdemarsdag og Genforening”. […]

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s