Bedstefars begravelse og Krestines skrukhøne

Jeg husker kun meget svagt min Bedstefar (1869-1948), der døde da jeg var 3½ år gammel. Jeg husker nogle få ting omkring ham, at han lå i sengen og var syg i det nederste sovekammer. Det må have været meget usædvanligt, at han lå der og min Mor og Bedstemor var der også og jeg blev gennet ud. Mere kan jeg ikke huske før til begravelsen, hvor der kom en masse mennesker og der var strålende vejr.

Eva – min 4 år ældre søster – husker en gang, hvor Bedstefar var faldet ude i kostalden og hun prøvede sammen med Bedstemor at få ham på benene, men han var for tung. Eva måtte derfor ud i marken og hente Far, så han kunne blive lagt i seng.

Min Bedstefar som soldat i København. Bedstefar og Bedstemor, måske til deres sølvbryllup i 1926.  Min Farbror Henrys bryllup (1946) her ses Bedstefar som ældre yderst til højre.

Jeg var med til begravelsen i kirken og jeg husket tydeligt at jeg sad sammen med Mor i venstre side i Gislum kirke, der se på billedet herunder.

Fætter-kusiner i Gislum kirke

Her er vi til fætter-kusine træf og står inde i Gislum kirke. Min fætter Jens er meget optaget af, at fortælle en ”slægtshistorie” til min kusine Stinne. De øvrige på billedet lytter meget interesseret, for Jens husker meget og beretter meget fængslende.

For en 3½ årig har begravelsesceremonien sikkert virket meget langtrukken og jeg havde lige lært at slå klik-klak med tungen. Jeg blev naturligvis tysset på af Mor og har sikkert stoppet, det husker jeg nu ikke.

Efter at kisten var sænket ned i graven skulle jeg, som naturlig nysgerrig derhend og kigge ned, men til stor bestyrtelse for de voksne som stod der. Ja, det havde da også været en skandale, hvis jeg var ”skvattet” ned og jeg kunne jo også have slået mig.

Gislum kirke set fra nordsiden.  Bedstefar og Bedstemors grav på Gislum kirkegård.

Begravelsen fandt sted midtsommer Skt. Hans dag og om aftenen plagede mine ældre søstre Gerda og Eva om at få lov til at gå op til vores naboer Maren og Kresten til Skt Hans bål. Først ville Far ikke give lov, men Bedstemor syntes at det kunne de da godt, ja så fik de lov til at gå derop. Maren og Kresten var meget gæstfrie og ville gerne gøre noget for omegnes børn og unge mennesker – se historien om fastelavn.


Den anden historie som fandt sted på den dag min Bedstefar skulle begraves er historien om ”Ræven der snuppede Krestines skrukhøne”. Den er blevet fortalt så mange gange i familien, at den står helt lyslevende for mig og jeg kan også se ræven.

Far har fortalt, at om morgenen så han en ræv komme løbende nede fra Jens & Krestine over marken op mod granerne ved Skolevejen, som nu hedder Risgårdvej.

Da jeg af naturlige årsager ikke har noget billede af Krestines skrukhøne, har jeg fundet en skrukhøne på ”nettet”, der tålmodigt ligger og ruger på sine æg.

Adolf Henrik Mackeprangs maleri ”Ræven der kommer hjem med en høne” illustrerer ganske godt den skurkagtige ræv der snuppede Krestines høne.

Vores naboer Jens & Krestine.                   Krestine – yderst til højre – er her sammen med de øvrige nabokoner til formiddagskaffe på Mors fødselsdag. Det var skik og brug i Nyrup, at nabokonerne kom på visit til fødselsdagen. Det var kun konerne – ikke mændene.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s