Hans Pedersen – Seattles Bygmester #1

English speaking – use the translate button

Maria skrev i sin blog om sin Fars onkel Valdemar, der havde udvandret til USA og bosat sig i Seattle. Hun fik respons fra Paula, der søgte oplysninger om sin Far Hans Pedersen i Seattle, som døde da hun var en måned. Hans Pedersen havde som bygmester været med til at grundlægge Seattle. Paula viste ikke meget om sin fars danske oprindelse, kun at han kom fra Stenstrup ved Svendborg. Jeg var netop kommet godt i gang og blevet grebet af slægtsforskningen. Jeg mente da nok jeg kunne finde ud af et og andet om den danske forbindelse.

pederson-cover-front-crop-v-4-5_72dpi-2

Paula er Juni 2016 ved at lægge sidste hånd på sin bog om sin Far. Jeg har her ”lånt” bogens forside.

Paula har nu Marts 2017 fået sin bog om  Faderen udgivet se link her. Bogen kan iøvrigt købes på Amazon.co.uk.

Historien handler om hvad jeg efterhånden fik ”gravet” frem om denne bemærkelsesværdige unge bondeknøs, der drog til Amerika og blev en vigtig person i Seattle.

Det viste sig, at Olaf Linck har skrevet om Hans Pedersen. I 1922 et kapitel ”Bygmesteren i Seattle” i bogen ”Danskere under Stjernebanneret” og i 1930 udkom så bogen ”Kong Hans ved Stillehavet”. Fyens Historie har et afsnit om ”Bygmester Hans Pedersen” og Gyldendals Store Danske Leksikon har en beskrivelse af Hans Pedersen.

Hans Pedersen blev født i Stenstrup 2. september 1864, som det fremgår af Stenstrup kirkebog.

hans-pedersen-1864

Forældrenes navn, stand, håndtering og bopæl: Moderen, ugift Qvinde Gjertrud Sophie Hansen (24 år) i Lille Løjtved for tiden bor hos Hans Olsen og hustru, udlagt barnefader Christian Pedersen fra Huntofte. Sidste kolonne: Moderen tjente 10 mdr. forud nedkomsten gårdejer Jakob Clausen, Hundtofte. – Hvis barnet skulle forsørges var det vigtigt at vide hvilket sogn der skulle betale.

Hans blev døbt i Stenstrup kirke 11. september 1864. Billederne er fra Maria og mit ”Field-trip” for at følge, hvor Hans Pedersen havde trådt sine barnesko. Stenstrup kirke og udsigt fra kirketårnet. Herregården Løjtved kan anes mellem træerne til venstre i billedet og Lille Løjtved ligger skjult bag træerne til højre.

lille-lojtved

Kort over Stenstrup og nærmeste omegn fra Hans Pedersens barndom – bemærk den gamle stavemåde.

gjertrup-flytter-1-maj-1865-1

Efter et halvt år rejser Hans’s Mor Gjertrud til Vester Aaby for, at være tjenestepige hos gårdejer Jens Jensen. Hans bliver opfostret hos bedsteforældrene (hans Mormor og Morfar) Hans Olsen og Gjertrud Eriksdatter. Opfindsomheden med hensyn til navngivning er ikke stor – eller det er kutyme at navngive efter Bedsteforældre. Navnet Gjertrud optræder i slægten mange led tilbage og frem (f.eks. også Hans niece). Navnet kan dog undtagelsesvis optræde uden ”j”.


Skolegang i Stenstrup Skole

Fyns Histories hjemmeside kan man læse lærer Jørgen Nielsens erindringer. Han tiltrådte sit embede i 1866 og har således været lærer da Hans begyndte sin skolegang ved 7 års alderen (1871).

Lærer Jørgen Nielsen og Stenstrup gamle skole.- (fra Jørgen Nielsens erindringer og FynsHistorie).

I Olaf Lincks bog ”Kong Hans ved Stillehavet” omtaler Hans skolen og læreren:

”Jeg var hjemme i Danmark i 1913 og gik for at hilse på min gamle lærer, men han kunne desværre ikke huske mig. Kan De ikke mindes Hans, hvis far var smed og havde 12 skæpper land liggende i landsbyen Hundtofte? Spurgte jeg. Jeg beskrev ham vort Hus i Stenstrup.

Læreren var nu blevet en meget gammel mand, han tænkte sig grundigt om: Jo, huset kunde han nok huske, og han syntes også, at der var en dreng i det hus.”

Fra skolen husker Hans – citat fra Olaf Linck (1930):

”Jeg sad øverst i skolen og var nummer 1, og jeg stod da også øverst på kirkegulvet, da jeg blev konfirmeret. Jeg fik ug i de fleste fag, f.eks. i regning efter Chr. Hansens regnebog og i Danmarks historie og Geografi. Jeg var da også den stærkeste dreng i skolen. Jeg kunne mageligt vælte de andre, når vi tog livtag. Den eneste, som var ved at være lige så stærk som jeg, hed Jens Poulsen, han er siden blevet maler i San Francisco.”

Christian Hansen regnebog og et par blandede opgaver. 

Hans Olsen – Hans Bedstefar – er i folketællingerne beskrevet som stenhugger, smed, husfæster og daglejer.  De 12 skæpper land som Hans omtaler svarer til 1½ tønde land, med nutidens mål er det ¾ hektar, altså et meget lille stykke jord, som ikke kan ernære en familie. Han har sikkert suppleret ernæringen ved smedearbejde og gået på dagleje. Husfæster betyder sikkert, at det er herregården Løjtved  som ejede huset, og at han gik på dagleje oppe på gården.

Godset Løjtved, hvor Hans bedstefar sikkert gik på dagleje og hvor Hans har været mange gange. – Et vue fra Løjtved ned mod Lille Løjtved, hvor Hans fødehjem ses til højre i billedet.

assensvej

Hans omtaler huset i Olaf Lincks bog (1930) – citat:

”Hans finder et gulnet fotografi frem af et lille hus ved en landevej. Det er Hans Pedersens fødehjem i Stenstrup. Huset er tækket med tegl, og det gør indtryk af at være vel vedligeholdt. Fire vinduer vender ud mod vejen, to på hver side af indgangsdøren, det er så ligevægtigt, som det vel kan være. I vindueskarmen skimtes mange potteplanter. Og for enden af den ene gavl har vi haven, der er indhegnet af en rundklippet tjørnehæk. Mine træsko har tit klapret mod den strimmel stenbro, som strækker sig nogle alen på hver side af døren.”

Hvad Hans husker fra sin barndom, citat fra Olaf Linck (1930):

”Noget af det mest interessante var naturligvis, da det første tog på Odense-Svendborg banen kørte gennem Stenstrup, for jeg havde aldrig set en jernbane før.”

Jernbanen blev åbnet i 1876, her er et tog ankommet til Stenstrup Station. – Stenstrup Station 1998.

”Jeg husker også, da vi skiftede møntsystem 1873, fra mark og skilling til krone og øre. Det terpede skolelæreren ind i vores hoveder, men hjemme blev de ved med at sige mark og skilling.”

Skillings mønt øverst – den har ligget i jorden i Nyrup og fundet af min søster Eva. – Kroner og ører udstedt efter mønt skiftet i 1873.

This slideshow requires JavaScript.

Gamle og nye billeder fra Stenstrup.

”Hvad der ligeledes står tydeligt i min erindring er en skoleudflugt ned til Tåsinge, hvor vi fra Bregninge kirketårn fik lejlighed ti at se ud over land og sø. Det var et glimrende rundskue. Læreren fortalte os, at man fra tårnet kunne se en syvendel af alle Danmarks kirker – mon det passer?”

Da Maria og jeg var på vores ”Field-trip” tog vi naturligvis til Bregninge kirke og kravlede op i Tårnet. Vi var oppe i tårnet både for at nyde den flotte udsigt, men også for at tage billeder og vise til Paula – Hans Petersen datter – hvad det var hendes far har fortalt til Olaf Links og som denne her berettet om i sin bog (link til Paulas blog-post).

This slideshow requires JavaScript.

Oppe i Bregninge kirketårn – en fantastisk udsigt.


Citat fra Olaf Lincks bog:

”Jeg har heller ikke glemt den tid da, da Indre Missionsbevægelsen kom til egnen, de Gamle var meget optagne deraf, især min Bedstemor, og jeg blev jo nysgerrig og vilde med til møderne. ”Det er ikke noget for børn”, sagde den Gamle afvisende.  Nå ikke? Den tale pirrede jo min nysgerrighed yderligere, og hvem der listede sig hen til mødet, det var nok mig. Jeg stod og lyttede i skjul af min Bedstemors skørter, men jeg sørgede for at bene hjem, så jeg var tilbage i stuen før hun. Hvad sagde missionæren så? Spurgte jeg da hun trådte ind. Det kan ikke interessere dig min dreng, lød svaret. Hvad gør jeg, springer op på en stol og afleverer hele lektien, som missionæren havde fortalt dem. Bedstemor kikkede forbavset på mig og udbrød: Det er dog en mageløs hukommelse, den knægt har!”


Efter konfirmationen, hvor skolen sluttede, var det normalt at komme ud og ”tjene”, som det blev udtrykt. Det betød tjenestekarl på en større gård.

ft1880-krarup-ops-18

Ved folketællingen 1. februar 1880 finder vi Hans 16 år, som tjenestekarl hos gårdmandsenke Karen Madsdatter i Krarup By og sogn. Krarup ligger ca 6 km fra Stenstrup så han kunne nemt kigge hjem til sine Bedsteforældre.


Hans bliver optaget i lægdsrullen. Møder på session og bliver funder egnet som soldat. Højden bliver noteret til 63½ tomme = 161,3 cm. Han får påtegningen E.K. 5 som er udtagning af de værnepligtige, som ikke er egnet til nogen af klasserne som f.eks. Søværnet, Garden, Kavalerister, Feltartilleriet. Han bliver taget til 7. Bataljon.

Han møder som soldat 31. marts 1883 og bliver hjemsendt 3. oktober 1883.

Han bliver genindkaldt  2. september 1885, men udebliver (der er noteret rejst til Amerika). Han har ikke fået flyttegodkendelse og skal derfor tiltales efter §28, hvis han møder igen.

Hans mindes sin soldatertid og omtaler den i Olaf Lincks bog – citat:

“En Hofjægermester er det ikke en mand der er særlig dygtig til skydning? Hans Pederson opnår ad denne omvej at mindes sit gode Remingtongevær “af Model 1867″. Han fortæller, at han som infanterist i Nyborg selv var en god skytte, der opnåede duelighedstegnet for skydning på lang afstand. Den dag han udvandrede stod han da også som medlem af Svendborg Amts skytteforening.”

Fra Nyborg Lokalhistorie har jeg fundet nogle billeder “Garnisonen i Nyborg“. – Disse 2 flotte soldater kunne meget nemt være Hans Pedersen.

Billeder fra soldaterlivet dengang der var garnison i Nyborg (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).


Efter sin soldatertid immigrerede Hans Pedersen til USA – eller Amerika som det er noteret i lægdsrullen. Det er en anden historie, som kommer i andet afsnit (#2) sammen med omtale af Hans’s danske familie, hvoraf mange ligeledes udvandrede. Tredje afsnit (#3) af historien omhandler Hans Pedersens hustru Marie Madsen familie der udvandrede fra Lolland.

2 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s