Far på Børkop Højskole 1922-23

Min Far Peder Madsen Jørgensen var 20 år da han var på Børkop Højskole fra november 1922 til marts 1923. Det var en tid der betød meget for ham og han holdt livet igennem kontakt til nogle af sine højskolekammerater gennem en såkaldt ”Vandremappe”, som man skrev i og så sendte videre til den næste på listen. Desværre er det ikke lykkedes at opspore, hvor disse vandremapper er havnet. Fortællingen her omhandler, hvad jeg ved om min Fars højskoleophold illustreret med billeder.

parti-fra-borkop

borkop-indmeldelse

Far har i 1922 forespurgt om muligheden for at komme på Børkop Højskole og han hat fået tilsendt informationsmateriale, med blanket til indmeldelse.

Han ankommer til Børkop station 3. november 1922 (hans 20 års fødselsdag) medbringende sin lille blå dragkiste med al sit habengut.

Dengang var stationen i Børkop betjent og toget stoppede. – Far havde erhvervet dragkisten i 1914 til sine personlige ejendele når han skiftede plads fra gård til gård på landet. Oprindelig var dragkisten grøn, men storesøster Gerda har senere malet den almuefarvet og forsynet den med dekorationer. Samme dragkiste har taget turen til flere højskoleophold. På bagsiden af låget har Far noteret navne, sted og årstal på hvornår den har været udlånt.

navne-i-dragkiste2

Navnene er lidt utydelige, på forstørrelsen er indsat ”Peder Vinteren 1922-23”. Rækkefølgen iøvrigt: Sommeren 1914 (erhvervet dragkisten), Børkop Kristian (Pedersen) Vinteren 1921-22, Peder (Far) Vinteren 1922-23. Sommeren 1924 Margrethe (Faster), Sommeren 1929 Anna (Faster), Haslev Vinteren 1941-42 Henry (Farbror), Sommeren 1942 Karen (Faster), Tommerup Sommeren 1959 Gerda (Søster). Som det fremgår har dragkisten været en trofast følgesvend på diverse højskoleophold.

Foredragssalen – uden elever – hvor meget af undervisningen foregik. – Skoleskemaet som min Far har skrevet.

formal-borkop

Som der pointeret i programmet for Børkop Højskole anno 1920 er formålet med højskoleopholdet undervisning og socialt samvær.

Dagligstuen hvor der altid blev hygget. – Eleverne boede 3 på samme værelse, fra venstre Julius, Jakob og Peder (Far), de havde alle 3 Jørgensen til efternavn. – En del af hyggen på alle højskoleophold er kaffedrikning. Der findes desværre ingen billeder fra Børkop – som illustration er indsat billeder, hvor der drikkes kaffe. De er fra farbror Henrys højskoleophold på Haslev – Henry ses til højre i billederne.

laererstaben-1922-23

Lærer personalet Børkop Højskole vinteren 1922-23.


Undervisning

Eksempler på undervisningen: Skriveprøve – bedømmelse af elevens kundskabsniveau. Eleverne kom jo med meget forskellige forudsætninger. I den forrige skriveprøve havde Far fået mg et minus i parentes betyder måske pil nedad!! – Dansk diktat – her har Far scoret et flot ug med slange. – Timerne med ”Frit Foredrag” kunne omhandle forskellige emner. Jeg har her som eksempel valgt et foredrag forstander Dam har holdt om den engelske statsmand Gladstone. Da Maria og jeg besøgte Edinburgh tog vi et billede af en stor statue med Gladstone.

Gladstone havde som politisk leder vendt sig imod den aggressive britiske ekspansionspolitik (mod bland andet Rusland) og blev derfor betragtet som udenrigspolitisk forsigtig og usikker, men han havde aktivt fremmet det britiske samfunds demokratisering. Han rummede i sin person mange af den victorianske tidsalders bedste egenskaber, en dyb overbevisning om nødvendigheden af og en stærk vilje til utrætteligt at kæmpe for, hvad hans kristne tro tilsagde ham, var retfærdighed. Politik var for Gladstone en kaldelse til at virkeliggøre Guds vilje, og hans hele personlighed var for hans tilhængere legemliggørelsen af en retfærdig og moralsk politik, hvori kristendommens etik og den liberale fremskridtstro forenedes.

Vinterbillede fra Børkop. – De unge mennesker har sikkert moret sig med snekastning og lignende i pauserne på samme måde som farbror Henry – her på Haslev Højskole.

For at holde eleverne fysisk beskæftige var der 4 timers gymnastik om ugen. Her er vist Gymnastiksalen, men uden gymnaster. Jeg har derfor indsat farbror Henrys gymnastik hold på Haslev Højskole vinteren 1941-42. Jeg ved ikke om Far var gået meget op i de gymnastiske øvelser!!

Børkop Højskole havde både en ren højskoleline og en linje, hvor der blev undervist i landbrugsfag. Far havde af naturlige årsager valgt landbrugslinien.

Her har Far skrevet dispositionen i landbrugsfaget ”Husdyr” og som det fremgår, var undervisning i hesten et vigtigt emne. Far var meget interesseret i heste og jeg har skrevet en blok-post om ”Far og Heste”, som interesserede kan læse.

Der blev også undervist i landmåling på Højskolen. Det er meget morsomt at det ligger lidt i slægten, at få undervist i landmåling og tegning. Både min Bedstefar der var på Fjellerad Højskole og Far her på Børkop Højskole -jeg har skrevet en blog-post om mit landmålekursus i Dyrehaven medens jeg læste på Landbohøjskolen (link til historien).

Bedstefars tegning fra Fjellerad. – Fars tegning fra Børkop. – Henrys tegning fra Dyrehaven.

1923-21-3-peder-tinggarden-1

Eleverne fra Børkop Højskole var åbenbart efterspurgte som landbrugsmedhjælpere. Far har her fået brevkort fra Nyrup om han kunne skaffe et par medhjælpere. Jeg ved ikke om der var noget af eleverne der kom til Nyrup ?

borkop-hojskole-1922-23

Som afslutning på højskoleopholdet blev der taget elevbillede, som far har haft indrammet og hængt op.


Hvert år blev der afholdt elevmøde på Børkop Højskole, hvor Far ofte mødte og traf mange af sine gamle kammerater. Desuden holdt Far kontakt ved at skrive i den rundsendte vandremappe.

I sin lommebog har han f.eks. noteret: Elevmøde 29-6-1924 Børkop med gudstjeneste i Gaurslund kirke. Møde i Aars 13-9-1925 ved forstander Dam. Møde i Overlade 27-9-1926 ved forstander Dam.

1929-elevmodet-borkop

Navneskilt ved deltagelse i elevmødet 1929. – Billeder fra et møde i Bregninge 12-7-1931, hvor både faster Anna og Far har deltaget.

 

 

4 comments

  1. I enjoy these old photos and stories. Now I read that your father’s middle name was Madsen. When I go to Seattle to launch my book in March,i will meet Ralph Dines, grandson of Marie Madsen, Hans Pedersen’s first wife.

    Like

    • Very interesting I have already Ralph Dines on my Hans Pedersen’s family tree that I keep at Myheritage. By the way I am working on a post on Hans Pedersen’s Danish relatives

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s