I historien “Slægten fra Laastrup” viste det sig, at min Tip-Oldefar gik i skole og blev konfirmeret sammen med lærer Bachs datter Vilhelmine. Hendes søn Vilhelm Wermuth immigrerede til USA og deltog aktivt i den amerikanske borgerkrig.  Vilhelm skrev breve hjem til sin Mor. Brevene er gengivet i Wermuth familiekrøniken. De første breve, hvor Vilhelm omtaler borgerkrigen er gengivet i første del #1,  anden del #2 og fjerde del #4.

I dette afsnit omtaler Vilhelm en “Bataille”, hvor han var nær ved at møde Vor Herre og nu har han bare en smule forkølelse.

Kære Moder og Sødskende!                  Newport News, Virginia 24. september.

Jeg har modtaget dit kære brev forrige måned, hvori jeg ser at du ikke er rigtig rask, og du kan tro det gør mig ondt, men du må endelig ikke være ved dårligt humør, men se at være rask til jeg kommer hjem engang. Kære moder, hermed sender jeg dig 15 amerikanske dollars, det vil omtrent blive 25 danske rigsdaler, som jeg vil håbe vil komme dig rigtig i hænde, og så snart du har modtaget brev og pengene, må du endelig skrive straks.

Nu kære moder skal jeg lade dig vide hvordan det går mig. Jeg har aldrig været syg siden forlod dig. Jeg har blot de sidste dage haft en smule forkølelse, men det er vel snart ovre. For resten har jeg været nær vor Herre et par gange, jeg var med i en bataille, den 10. juni, og en mand faldt tæt ved mig, men jeg slap derfra, et par gange har der været nogle fægtninger, men vi venter hver dag et større slag ved Washington, som vistnok vil afgøre de sortes skæbne, men der er jo ingen tvivl om at vi jo nok vinder.

Vilhelm omtaler “en bataille den 10 juni”, hvor han henviser til “Battle of Big Bethel” som fandt sted 10-11 juni 1861. Brevet må derfor være skrevet i 1861.

Created in 1861. Shows troop positions and little illustrations of flags

Big Bethel Alfred R. Waud, artist, June 10, 1861.

“The Battle of Great Bethel.” From Harper’s Weekly. New York, June 29, 1861

Billeder fra “Battle of Big Bethel” der illustrerer kampene. The Battle of Big Bethel was one of the earliest land battles of the American Civil War. It took place on the Virginia Peninsula, near Newport News, on June 10, 1861.

Du kan tro jeg har hørt mange morsomme eventyr, jeg er altid med på expeditioner, vores oberst tager mig med til alt muligt, jeg kunne fortælle mange ting, men det kan du vente til jeg kommer hjem engang. Jeg tænker ikke den kugle er støbt, der passer for mig.

Vi ligger her på en nydelig lille plads kaldet Newport News, og vi kan se fjenden hver dag, og høre kugler og bomber suse omkring, men vi er godt forskanset, og har gode kanoner, og vi ønsker kun at de ville angribe os.

Nu må du hilse alle mine Sødskende fra mig tusinde gange og hilse alle mine venner, lad W. Nimb læse brevet, og bed ham hilse Ludvig og Rikke, og hans fader og moder, og for resten hele familien fra mig, Tillige må du hilse hele vores familie, jeg kan ikke skrive hver enkelt mand, du må hilse dem alle fra mig, så er der ingen forglemt, Nu kære moder vil jeg slutte mit brev med mange tusinde hilsener fra din egen hengivne søn.

W.A.L. Wermuth.

Hils min gamle skolekammerat og ven P. Andersen,

Lev vel.

Kort udsnit der viser Newport News, hvor Vilhelm skriver mange af sine breve. Stjernen angiver hvor “Battle of Big Bethel” fandt sted.  Indsat billede af Vilhelm. 

Vilhelms niece: Et lille brev til sine to yngste sødskende gengiver jeg her.

Kære Sødskende Alexander og Mine!     Newport News, Virginia. North America.

I kan tro det glæder mig at få brev fra Eder, hvoraf jeg ser at I går flittig i skole, da i skriver udmærket godt begge to. Det er en fornøjelse at se hvor smukt det er skrevet. Jeg håber at I er artige mod Moder, og hjælper hende med hvad I kan, og aldrig gør hende imod, hvis I gør det, og jeg får det at vide, da vil jeg aldrig skrive til Eder igen, men jeg tænker I er gode imod hende, og når jeg kommer hjem, skal jeg nok bringe en smuk present til eder. Jeg hører Alexander at du skal gå til præsten, og når du skriver igen må du lade mig vide hvad du skal være, når du bliver konfirmeret. Lad mig se, at du bliver flittig og tro, hvad du så skal være, og lad mig se at du skriver igen – og du Mine, jeg tænker du er Moders kokkepige og stuepige, lad mig se du er en god pige, når jeg kommer hjem engang, skal jeg tage dig med til Amerika. Nu må jeg slutte mit brev med mange kærlige hilsener.

Fra Eders hengivne broder

W.A.L. Wermuth

Jeg ønsker Eder en glædelig Jul og Nytår begge to.

Vilhelms niece: Hermed slutter min Onkels Breve fra krigen. Jeg har tilbage et par breve fra et par år efter, han havde skrevet meget hjem, men brevene er ikke blevet opbevarede. Tillige er der et fotografi af hans Captajn, der var Nordmand, hvorpå der står på bagsiden. Til min kjære Wermuth, fra Ole Ptt. Balling, Capt. Fort Monroe. Nov. 7de 1861.

Captain Balling . – Det er ikke dette billede som Vilhelms niece omtaler. Billeder her er fra Balling samlingen Forsvarets Museer. Balling er endvidere omtalt i “I krig for Lincoln” af Anders Bo Rasmussen.