Vilhelms breve fra borgerkrigen #1

I historien “Slægten fra Laastrup” viste det sig, at min Tip-Oldefar Jørgen Didriksen gik i skole og blev konfirmeret sammen med Lærer Bachs datter Vilhelmine Charlotte Madsdatter Bach. Hun blev senere gift med Andreas Wermuth. Deres søn Vilhelm Adolf Leopold Wermuth immigrerer til USA og deltager aktivt i den amerikanske borgerkrig. På den måde kan man vel med god vilje, sige at han er med i vores familie. Vores gode ven Anne-Marie Wermuth har arvet Wermuth familiekrøniken, hvorfra jeg har fået lov at kopiere de breve han sendte hjem til sin mor. Her og i de følgende blog-post kommer de spændende breve, der beskriver, hvordan en dansker oplevede borgerkrigen.

I krig for Lincon

I  bogen “I krig for Lincoln“, 2014, Informations Forlag, anvender forfatteren Anders Bo Rasmussen flere gange uddrag af Vilhelm Wermuths breve. I bogen følger man flere danskere, der deltag i borgerkrigen.

Hvornår og om hvad handlede egentlig den amerikanske borgerkrig? René Bank Larsen har i Historiefaget. dk lavet denne relativt kortfattede gennemgang:

Den Amerikanske Borgerkrig   Fra 1861-1865 foregik i Nordamerika en blodig krig mellem Nordstaterne, under krigen kaldet Unionen, og Sydstaterne, under krigen kaldet Konføderationen. Sydstaterne tabte krigen. Konsekvensen blev bl.a. afskaffelse af slaveriet i Sydstaterne.

Baggrund for krigen  Striden mellem de nordlige og sydlige stater handlede primært om forskellige produktions- og livsformer. Nord var et industrialiseret samfund præget af byer. Syd var et udpræget landbrugsområde domineret af store bomuldsplantager med slavedrift. Syd kæmpede ikke blot for at bevare slaveriet i de sydstater, der blev dannet efter Uafhængigskrigen. De kæmpede også for, at slaveriet skulle være tilladt i de nye områder, som USA optog i Unionen op gennem 1800-tallet. Det kunne Nordstaterne ikke acceptere. De ønskede, at de nye områder skulle være frie for slaver. Krigens årsager Uenigheden mellem nord og syd endte med, at flere sydstater meldte sig ud af Unionen og dannede Konføderationen. Dette skete i 1860. Samme år blev Abraham Lincoln valgt som USA’s præsident (Lincoln var Republicaner). Han var erklæret modstander af, at slaveriet skulle udbredes til de nye stater. Derfor meldte Sydstaterne sig i 1860-1861 i protest mod hans holdning ud af Unionen. Nordstaterne betragtede Sydstaternes udtrædelse af Unionen som et oprør imod det samlede USA.

Map borgerkrig

Blodige kampe mellem landsmænd  Krigen var og er den mest blodige i USA’s historie. 620.000 soldater og et ukendt antal civile blev dræbt. Konføderationen havde i begyndelsen succes i krigen under general Lee, men efter nederlaget ved Gettysburg i 1863 til Unionen, under ledelse af general Ulysses S. Grant, vendte krigslykken. Syd blev trængt tilbage overalt. I april 1865 måtte Konføderationen overgive sig. Syd blev igen en del af Unionen.

Konsekvensen af krigen blev, at Konføderationen igen kom til at høre under Unionen. Slaveriet blev helt afskaffet i Sydstaterne. I krigens begyndelse var det “blot” Unionens mål at kæmpe for at undgå slaveriet i at brede sig til de nye territorier. Men Abraham Lincoln skiftede mål undervejs i krigen med sin Emancipationserklæring fra 1862. Nu skulle slaveriet afskaffes overalt. Selvom slaveriet blev afskaffet, levede uligheden mellem sorte og hvide videre i Sydstaterne. Sorte havde nemlig ikke de samme rettigheder og muligheder som hvide. Fx i forbindelse med politiske valg. Først i 1960’erne kom der formel lighed mellem sorte og hvide i USA.

 

Vilhelms niece Marie Wermuth beretter om ham i krøniken: “Hvad jeg ved om min slægt”:

Den næstældste af sønnerne, Vilhelm Adolf Leopold, var udlært snedker, og meningen havde jo været at han skulle hav overtaget sin Faders virksomheder, hvis ikke alt havde forandret sig efter min Bedstefaders tidlige død. Han rejste som ganske ung til America, gik som frivillig med i borgerkrigen med Nordstaterne, det var jo noget andet at tage til America omkring 1860 end i vor tid; En række breve fra ham til sin Moder har jeg fra jeg var barn opbevaret, da jeg hørte Farmor og min Fader så tit tale om ham, og hans liv kom til at interessere mig, af disse fremgår det, at han har været en kærlig og god søn. Brevene er fra den tid han var med i krigen. Foruden at man får et levende indtryk af forholdene under krigen, lærer man ham også gennem brevene at kende.

Det første af Vilhelms breve fra borgerkrigen. Jeg har bibeholdt en del af de gamle stavemåder som f.eks. Sødskende og Kjøbenhavn. I det første brev skriver Vilhelm fra Newport News, så det er sikkert “Battle of Big Bethel” Vilhelm omtaler.

Newport New den 15. dec. 1861

Kære Moder og Sødskende!

Jeg håber du har modtaget mit sidste brev, og den dermed følgende Vexel lydende på 25 Rigsbank Daler. Hvis ikke du har fået dem, så er her den anden, og hvis du beder Gyth eller Hass, så siger de dig nok, hvordan du kan få pengene. Det er gennem en grosserer i Kjøbenhavn. Nu håber jeg at dette brev træffer dig rask, og i godt humør, tillige med alle mine sødskende og mine venner derhjemme.

Hvad mig selv angår da befinder jeg mig udmærket godt, jeg er nu ejendomsbesidder og har foden under eget bord. Jeg har nemlig bygget mig et lille hus tillige med to andre Danskere, en Københavner og en Fynbo ved navn Gregersen, to stille mennesker. Jeg har i dag modtaget en stor ros for mit hus af vor major, vi havde inspection, og jeg blev kaldt hen til ham, men det hus havde nær kostet mig livet eller også fangenskab. For to dage siden, gik vi på skovhugst, det er det samme omtrent som røver, og brækker huse og alt hvad der ligger, ned og tager det med til vores Compani og gør os til gode med det.

Nu vi gik ud 4 mand, og tog blot 2 geværer med, og da vi kom ud omtrent 7 engelske mil, var vi tillige med 25 af et andet regiment, omringet på 3 sider af kavaleri, og jeg havde et muldyr med mig, og da vi skulle retirere, så gik først sadlen i stykker, og da jeg i en fart havde surret den lidt, så vilde dyret ikke gå ud af stedet, mine kammerater forlod mig. Jeg var alene på nær en mand nær, og han fik muldyret til at løbe over stok og sten, da vi nåede vores kammerater igen var de kommet igennem en skov, omtrent 100 skridt bagved os er man begyndt at fyre, da begyndte vores at fyre og drive dem tilbage igen. Det morsomste ved det hele var, at jeg kun havde en gammel økse med, det var et dejligt våben mod kavaleri. Det varede ikke 30 minutter førend der kom 1000 mand fra Companiet med artilleri og drev dem aldeles væk, og jeg slap derfra. For resten venter vi hver dag et angreb, men du kan tro der vil vanke prygl (men jeg glemte at fortælle, at vi dog mistede 3 mand, 4 heste og en vogn den dag, de blev taget til fange).

 

Wilhelm Adolf Leopold Wermuth 2

Hermed sender jeg dig mit portrait, jeg tænker det vil være dig lige så kært som pengene, men det ligner mig ikke rigtigt, jeg ser så bedrøvet ud. Det var også regnvejr den dag, og så er der en anden fejl, den hat jeg har på, har jeg lånt af en dansker ved et andet regiment. Ser du her hvor vi ligger kan man ikke blive taget af. Jeg havde permission at gå til Fort Monroe, og der havde jeg blot kasket, vores hatte er omtrent som ???, vi har et Waldhorn og et I og et 1, Det betyder 1 Regt. National Guard Cap. I. Om det bliver lidt krøllet, så kan du lægge det i vand, og glatte det ud igen, så snart jeg kommer til en anden plads, hvor jeg kan få et smukkere portrait, skal jeg sende dig et igen.

Nu håber jeg at du og alle mine sødskende skriver mig til snart igen, samt mine gode brødre Carl og Jørgen, lad mig vide hvordan de har det, og hvor de er. Hils W. Nimb, og sig ham at han skulle være her, for her er noget at skyde af alle slags både stort og småt, og du må bede ham hilse Falk og Christensen, Willumsen og Madsen, og alle mine gamle bekendte, og sig vi skal endnu engang tage en tur til Charlottenlund sammen. Tillige må du hilse onkel Jensen og hans børn Niels, Grete og den lille Vilhelm, og madam Wandler og Jørgensen, og bed V. Nimb hilse hans forældre mange gange, og hans broder Ludvig og Rikke, og bed alle mine sødskende at skrive et lille brev hver til mig, og fortælle hvordan de har det. En ting må du love mig, at skrive et brev til snedker Eriksen i Nykøbing, og hilse ham mange gange fra mig.

Du kære Moder være selv hilset mange tusinde gange fra din hengivne søn.

W.A.L. Wermuth

Lev vel, lev vel

Eft. Min kjære Moder, såfremt at dette brev må træffe dig, såvel som det første med pengene, det er ikke mange, men det vil dog hjælpe dig lidt, og tillige at du skriver så snart som muligt forbliver jeg stedse din hengivne søn.

W.A.L. Wermuth

Lev vel.

Hils min gode ven Peter Andersen, alle Chr. Jensens døtre og familien Stoltenbergs og Chr. Espersen og Hansen.

2 comments

  1. Thank you for this beautiful piece of history from your ancestor’s viewpoint. All Americans are immigrants and some saved the letters. My husband’s ancestor came from Willsbach Germany in 1860. He opened a butcher shop in Philadelphia, payed $300 to escape serving in the Civil War, and moved to California. He wrote of the Sacramento fire, ands experiences during the great California Gold Rush. My father, Hans Pederson, participated in a later gold rush, the Klondike in 1898

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s