For at udnytte det dejlige sommervejr (aldrig godt at vide hvor længe det holder) besluttede vi at spænde cyklerne bag på bilen og prøve cykelstien på vestsiden af Ringkøbing fjord. Vi har tidligere cyklet på østsiden af Ringkøbing fjord, der ligger tæt på Vesterhavet.

Maria på sin nye cykel

Angivelse af cykelstier

Kortudsnit med angivelse af cykelstier (grønne og blå). Efter kortet at dømme gik cykelstien tæt på Ringkøbing Fjord, men tæt på vandet kom den nu ikke. På billedet hvor Maria får en hvilepause og en tår vand med blæsten og solen i håret, kan man langt ude ane vandet. Men det var et skønt cykelvejr – høj temperatur og let sidevind.

Stauning havn

Lystbåde og små fiskekuttere

Da vi et par hundrede meter længere fremme kom forbi et skilt til Stauning Havn tænkte vi – “Her må da være noget vand”. Ja, ganske rigtigt – et idyllisk sted – med blå himmel og vand – små både – lystbåde såvel som små fiskekuttere.

Da vi passerede Stauning kirke – kiggede jeg på min app airmen.dk  for at se om der skulle være nogle flyvergrave her eller i nærheden.

Stauning kirke- HJ checker sin airmen.dk

Kort der indikerer flyvergrave på Dejbjerg kirkegård

Stauning kirke, hvor Maria tager billeder og HJ checker sin app airmen.dk. – Kort udsnit fra appen airmen.dk med angivelse af Dejbjerg kirkegård, hvor der skulle være nogle flyvergrave.

Vi lagde selvfølgelig vejen omkring Dejbjerg. Det var en god beslutning da det viste sig, at de 4 engelske og 4 canadiske flyvere der ligger begravet her har en spændende historie. De var med i samme bombetogt 29-30. august 1944 mod Tyskland hvor bl.a. 2 andre bombemaskiner blev skudt ned ved Trend og Louns Bredning og som andre i familien har haft tæt inde på livet. Jeg har berettet om dem i historien “Allierede flyvere der risikerede livet for vores frihed“.

Flyvergravene i aftenssol

Tavle med kort historie

Flyvergravene på Dejbjerg kirkegård badet i lys fra den nedgående sol. Måske samme effekt som da begravelsen i Dejbjerg fandt sted sent den 14. september 1944. – Skilt ved graven som fortæller historien på dansk og engelsk.

Natten til den 30. august 1944 overfløj næsten 600 britiske bombere Danmark under bombetogter til henholdsvis Königsberg (Kaliningrad her og Stettin (Szczecin her). Under returflyvningen fra Stettin blev Lancaster LM 479 skudt i brand af en tysk natjager og nedstyrtede ved Dejbjerg. Hele besætningen omkom.

Bombemaskinernes ruter over Danmark (yderlig information her).

Jeg har stykket historien sammen fra forskellige kilder – airmen.dk –  Folder fra Dejbjerg – Artikel i Ringkøbing Skjern Dagblad.

På returflyvningen fra Stettin blev lancaster LM479 skudt i brand af en tysk natjager fra Fliegerhorst Grove (Karup) . Den styrtede kort efter ned ved Dejbjerg. Efterfølgende foretog den tyske værnemagt en simpel begravelse af de døde flyvere ved nedstyrtningstedet. Sognepræsten Hans Pedersen tog til Skjern, hvor han anmodede den tyske kommandant om tilladelse til at begrave de døde flyvere på kristen vis. Den tyske officer mente, at RAF flyverne netop havde fået den begravelse, der var passende for dem. Meget vred – og meget bedrøvet – meddelte sognepræsten derpå, at han nu på den danske kirkes vegne ville sørge for, at flyverne fik en kristen begravelse.

Præsten kontaktede sognefogeden samt politimesteren i Ringkøbing, der sørgede for, at mandskab fra CBU tog ud til nedstyrtningstedet. De dræbte flyvere blev lagt i de 4 medbragte kister. Sent på dagen blev kisterne kørt til Dejbjerg kirkegård. Her havde folk fra modstandsbevægelsen gravet en stor fællesgrav. Da solen gik ned over Dejbjerg forestod Hans Pedersen jordpåkastelsen på de 4 kister. Beboerne i sognet var mødt frem med blomster og det blev en begivenhed der aldrig er glemt i Dejbjerg.

Da tyskerne fik nys om den illegale begravelse blev præsten, sognefogeden og sogne-rådsformanden afhentet af tyskerne og afhørt i flere dage. Efter nogle dage blev de dog sluppet fri. En anekdote fortæller, at det var der en speciel årsag til. Vogterne skulle følge fangerne på toilette og præsten fik i den anledning en særdeles aktiv blære, der med hyppige mellemrum måtte tages hensyn til.

This slideshow requires JavaScript.

Flyvergraven med den store sten er rejst af egnens beboere. Gravstenene eller de såkaldte “Headstones” er rejst af “Den engelske Commonwealth War Graves Commission“, som varetager og fører tilsyn med krigergravene fra de to verdenskrige. Efter Anden Verdenskrig indførtes ensartede gravsten. Stenene er forsynet med den faldnes navn, data, tilhørende våbenmærke (logo) og en eventuel anden indskrift. – Dejbjergpræsteparret Hans & Birthe Pedersen er begravet ved siden af flyvernes grave.