Her i 2017 er det 78 år siden Emry Kølster kunne fejre sit 25 år jubilæum som lærer på Søndre Skole i Holbæk. Han har i sine erindringer skrevet et lille afsnit om jubilæet og han omtaler specielt en krukke af kgl. Porcelæn han får overrakt af borgmesteren på skolekommissionen vegne. Krukken synes han mest var en ”hadegave” – da han senere bliver forbigået ved udnævnelse til overlærer (kommer i en senere blog-post).
Søndre Skole i Holbæk. – Emry Kølster.
Emry beretter:
Endvidere holdt jeg i februar 1939 25-års jubilæum som lærer ved Sdr. Skole. Egentlig havde jeg forud for min Asnæstid været her 3 år og 7 mdr., men jubilæet gjaldt kun for 25 sammenhængende år, ellers skulle det være holdt engang i 36. Det blev fejret officielt ved et kaffebord om morgenen på Sdr. Skole med besøg af borgmesteren, der overrakte den traditionelle gave – en krukke af københavnsk porcelæn. Jeg var temmelig ligeglad med den, og der har været et tidspunkt senere, hvor jeg gerne havde sendt den tilbage eller knust den med en hammer og ladet den gå i skraldespanden. Nu er den monteret som lampefod. En dyr lampe, men dog kærkommen, fordi Asta gav mig den i julegave 1952. Så gør den dog nytte. –
Jubilæumstalerne adskilte sig ikke fra de sædvanlige. Foruden borgmesteren talte skoleinspektøren, Rønnow Jessen, overlærer Espersen og på lærernes vegne Lykke P. Af det hele husker jeg kun, at borgmesteren brugte det fortærskede udtryk, at jeg var
“vellidt” et holbækst udtryk, jeg ikke kan fordrage.
Skolebillede med overlærer Espersen og lærer Kølster.
Harald – Emrys bror der var lærer i Måreskov på Fyn sender sædvanen tro en af sine håndskrevne sange (et eksemplar). Et andet flot eksempel på Haralds sangskrivning – sang til sin Mors fødselsdag.
Haralds flotte skolemester håndskrift. – Maskinskreven tekst, hvis man ikke kan læse den smukke skrift.
Harald omtaler i sangen, at han bidrog med cigarer til festen – en lille part. – Det var velkendt, at både Emry og Harald nød tobakkens glæder (se historien om Emry og Tobakken).
Et par aftener efter gav jeg selv en smørrebrødsaften på skolen. Takket være min hjemmebryggede vin og andre flydende varer kom stemningen snart på de rette højder. Mine børn samt Ermegaards mand var til stede.
Familen Kølster nogle år før jubilæet. – Ermegaards mand kaldet LP, han er måske ankommet på sin motorcykel.
Jeg slap endda ikke med det. Kommunelærerforeningen fandt det opportunt at smække mit jubilæum sammen med vinterfesten på Dannevirke. Jeg selv havde skrevet og indstuderet en sketch, spillet af to lærere og to lærerfruer. Lærer J. P. Nielsen havde forøvrigt skrevet en af sine bedste sange.
Da jeg havde hørt tilstrækkelig af taler om min fortrinlighed, bad jeg formanden ile med at hæve bordet. Jeg har aldrig siden ønsket officiel hyldest.
Skolebilleder fra Søndre Skole i Holbæk, hvor Emry Kølster var lærer.
I am curious now about the “hate jar” of porcelain. The only thing my mother kept of Hans Pederson’s that I have is a piece of Royal Copenhagen porcelain that I absolutely love. It is of a little boy about 2 in a pair of overalls smoking his father’s pipe. There was also a slightly older girl is a blue dress, but she broke. The way this chubby little boy with wrinkled overalls is caught in action is just perfect
Paula paulapederson.com
2017-01-19 2:48 GMT-05:00 henryhogh :
> Henry Høgh posted: “Her i 2017 er det 78 år siden Emry Kølster kunne fejre > sit 25 år jubilæum som lærer på Søndre Skole i Holbæk. Han har i sine > erindringer skrevet et lille afsnit om jubilæet og han omtaler specielt en > krukke af kgl. Porcelæn han får overrakt af borgmestere” >
LikeLiked by 1 person
Dear Paula! The “hate gift” is when you get a present from somebody who you know don’t respect you or you get something you really don’t like and you are not able to get changed into something else. He had not been treated well by those in charge and maybe because he suffered from progressing deafness he felt that others got promoted with not as good qualifications as he had
LikeLiked by 1 person
[…] Kølster skolelærer ved Søndre skole i Holbæk havde 25 års jubilæum i 1939. I historien ”Emry 25-års jubilæum – ”modtager” vase/lampefod” blev der omtalt at han modtog en vase, men der blev ikke givet nogen nærmere forklaring på, […]
LikeLike