Studiestart – Landbohøjskolen

dsc_0617-1

Hovedindgangen til den ærværdige Landbohøjskole, som jeg entrede som ung student 47 år tidligere. Sjovt nok var det både første og sidste gang vi gik ind gennem hovedindgangen (Kongeporten) – ellers var det bagvejen der var det normale.

Efter veloverstået realeksamen fra Rønde Kursus 1969 ankom jeg til Hammerum Landbrugsskole for at deltage i aspirantkursets sidste del og tage med holdet til optagelsesprøve på Landbohøjskolen, der blev afholdt i juli måned. Jeg havde også været til optagelsesprøve året før, men havde for lav koefficient for at blive optaget. Jeg havde derfor udnyttet tiden og været på Rønde Kursus  og taget realeksamen. Med bestået optagelsesprøve fra Landbohøjskolen som ballast var jeg sammen med min gode ”kompis” Helge sprunget første år over og kom direkte ind på realkursets andet år.

hammerum

Aspirantholdet er her placeret til fotografering omkring pejsen på Hammerum Landbrugsskole. Jeg sidder som nummer 2 fra venste (vender ryggen til). 

I løbet af august 1969 kom det længe ventede brev med besked fra Landbohøjskolen, at jeg var optaget på Landbrugsstudiet, som startede 1. september. Sammen med Lærer Fisker (lærer på Hammerum Landbrugsskole) havde jeg da vi var til optagelsesprøve på Landbohøjskolen været ude hos Stubkjær på Nørrebrogade 8 og lejet et værelse, så den sag var klaret. Fisker havde selv været logerende hos Stubkjær da han havde studeret på Landbohøjskolen.

Eva og Lars (min søster og svoger) hentede mig i Nyrup og med en overnatning i Sønderholm kørte de mig til Ålborgbåden.

aalborgbadene-610x200

Frem til 1970 var skibsruten mellem København og Aalborg en væsentlig del af den danske infrastruktur. At sejle med Aalborgbådene var en del af hverdagen for mange, lige fra den københavnske arbejder der om sommeren og til jul besøgte familien i Jylland, til den travle forretningsmand, der rejste land og rige rundt.

Båden afgik om aftenen og nåede København næste morgen. Jeg har sikkert fundet en nogenlunde stol ved et bord, hvor jeg har sovet – sikkert som da jeg var soldat med hovedet på armene. Men vi nåede da flot frem til Kvæsthusbroen næste morgen,

kvaesthusbroen-med-alborgbaden-1969

Jeg hankede så op i kufferten og satte kursen mod Nørrebrogade – kufferten skulle bæres i håndtaget, ikke noget nymodens med hjul og styrepind. Jeg kendte ikke noget til busser og sporvogne – så det var apostlenes heste.

Ankommet til Nørrebrogade 8 blev jeg af Fru Stubkjær (hun var nu frøken og blandt venner kaldet ”Den Gamle”) installeret i et værelse ud mod Nørrebrogade. Min cykel og briks havde Flyttemand Poulsen sørget for transporten fra Jylland.

norrebrogade-8

Nørrebrogade 8 – pilen angiver mit første værelse med udsigt til den trafikerede Nørrebrogade, som på daværende tidpunkt havde sporvogn linje 5 kørende. Nederste billede – porten ind til baggården, hvor der var opgang til værelserne og hvor cyklerne blev parkeret. De gamle retirader var stadig i gården, men blev trods alt ikke anvendt mere.

11757-435_iii_8-9_ks%20885_v_dr_louises%20bro_25_4_1970

Sporvogn linje 5 kører her forbi Nørrebrogade 8 på vej over Dronning Louises bro.

Fru Stubkjær boede i hjørneværelset med tårnet og den flotte udsigt. Hun havde tidligere drevet værelserne i tagetagen i de 2 ejendomme Nørrebrogade 8 og Sortedam Dossering 1 som pensionat, men nu nøjedes hun med at leje ud til unge mennesker – helst studerende. Hun talte altid om de ”gode gamle dage”, hvor der havde været sammenhold, men nu var der flyttet ”spejdere” ind og så var sammenholdet åbenbart gået fløjten. De såkaldte ”spejdere” var et par logerende, der ved siden af deres studier også var involveret i noget spejderarbejde. Efter min mening et par flinke fyre.

Pensionatet eller værelserne blev altid omtalt som ”Stubkjær”, da nogen fra Stubkjær familien i flere generationer havde drevet pensionat her.

I 1909 er Thovborg stud med. flyttet ind hos frk. Stubkjær. – I Kraks vejviser af 1915 har K. Stubkjær pensionat i Nørrebrogade 8-4.

Ejendommen Nørrebrogade 8 – Sortedam Dossering 1 er fra 1870’erne og er en af de første ejendomme, der er opført på ydre Nørrebro ved det gamle søområde. I 1997 blev der udført en omfattende renovering da ejendommen var meget forfalden (se link).

Da jeg boede der i 1969-70 var der stort set som det altid havde været: Små toiletter som man næsten skulle bakke ind på. Skulle man vaske sig var det i køkkenvasken i det lille køkken som sikkert havde været husassistentens domæne. Der var et par gasblus, der stod ovenpå det gamle komfur. Stubkjær (Den Gamle) pointerede meget stærkt, at man ikke måtte lave mad – kun koge vand og spejle æg. I denne forbindelse en lille morsom episode: Da jeg var på sommerferie fremlejede min bekendt Moesgaard, der også var flyttet ind, mit værelse ud til en egypter. Han var en dag i fuld gang med at lave noget mad – ”Den Gamle” kommer forbi og siger: ”Kun koge vand og spejlæg” egypteren var ikke så god til Dansk, men han forstår ordet – spejlæg – og smækker hurtigt et par æg ovenpå det han var ved at kokkerere på. Stubkjær opgiver og går.

Nogle tidligere beboere havde investeret i et køleskab, hvor man så kunne købe en andel (en halv hylde) af den tidligere lejer af værelset. Jeg erhvervede også en halv hylde, hvor jeg opbevarede rugbrød og pålæg – så vidt jeg husker.

Alle værelser var forsynet med en kakkelovn, den var ganske vist blevet moderniseret med en indsats så der kunne fyres med petroleum. Denne indsats købte man også af den tidligere lejer og solgte den videre til næste lejer. En dunk med petroleum kunne købes nede på Nørrebrogade. Mange lejligheder blev på dette tidspunkt opvarmet med petroleum.

Enkelte søndage når jeg skulle flotte mig købte jeg morgenbrød (en krydder gerne en “under”) nede ved en bager i en af sidegaderne. Et lille udsalg et par trapper ned og der var altid stuvende fuld af kunder. Det var med at huske, hvor mange der var i forvejen for at vide, hvornår det var ens tur til at blive ekspederet. Ekspedienten var en ældre dame og meget langsom, men alle tog det med ophøjet ro.

Som en jyde der kommer til København og stadig snakker ”lidt” jysk dialekt er det nemt, at blive misforstået eller slet ikke forstået!! Det hændte ”en” gang hvor jeg  ville købe tykmælk, som jeg huskede fra min soldatertid. Jeg spørger efter tykmælk i Irma på Nørrebrogade, den stakkels medarbejder forstår slet ikke hvad jeg siger. Jeg må opgive at få tykmælk – men måske var tykmælk slet ikke kommet til København 🙂

En lille sidehistorie om min gamle chef Bjørn Eggum, der oprindeligt kom fra Norge. Han syntes selv han talte dansk – vi andre syntes det lød som norsk. Han ville en søndag købe en roulade ved bageren. Butikken er fuld af folk, da det bliver Eggums tur kan han pludselig ikke huske det danske ord, så han siger på klingende norsk ”rullekake”. Den stakkels bagerjomfru forstår ikke et ord og så kan Eggum slet ikke komme på, hvad det hedder på Dansk. Han måtte derfor denne søndag desværre undvære sin roulade/rullekake.

Min medstuderende Jørgen Håning var blevet sagt op fra det værelse han havde lejet og jeg undersøgte om der var plads på Stubkjær. Det eneste ledige værelse var “Skærsilden“, et meget lille hummer med skrå vægge og udsigt til baggården, som ikke ligefrem havde meget sollys. Navnet havde værelset fået fordi det ligesom i Dantes Guddommelige Komedie skal gennem Skærsilden før man kan komme i Paradis.

dante-skaersilden

Florentineren Dante Alighieri skrev Den Guddommelige Komedie ca år 1300. Guddommelig er den blevet tillagt af en beundrende efterverden. “Komedie” kaldes den, fordi man i middelalderen betragtede ethvert digt som begyndte ulykkeligt og sluttede lykkeligt som en komedie.

Det var ofte her i Skærsilden en logerende startede inden han kunne avancerede til et større og bedre værelse f.eks. når en anden beboer flyttede. Jeg tilbød at flytte til “Skærsilden” så kunne Håning få mit værelse ud til Nørrebrogade og det gik Stubkjær med til. Hun fik derved alle værelser udlejet og jeg slap med lidt mindre husleje.  Der gik nu ikke lang tid inden en ingeniør studerende var blevet færdigt – fået job og derfor flyttede. Udover at jeg fik et værelse med udsigt ud til Sortedam Dossering “arvede” jeg også hans store skrivebord.


Tilbage til den første dag på Landbohøjskolen eller KVL, som den også blev omtalt i daglig tale. Denne dag gik vi ind gennem Kongeporten på Bulowsvej og ind i det af arkitekt Bindesbølls store værk. Han tegnede en imponerende bygning efter sigende inspireret af norditaliensk herregårdsstil. Bygningen var trefløjet og med en søjlerække foran, som alene havde dekorative formål. Landbohøjskolen blev indviet i 1858.

Bindesbølls tid var det tidens trend at kræse lidt for det romantiske, og selve den 3-længede hovedbygningen med de store stensøjler beklædt med vin skulle illudere en norditaliensk herregård. I den store læsesal (auditorium) er illusionen videreført, idet rummet skal forestille et amfiteater som om forelæsningerne finder sted under åben himmel. Derfor er der udspændt et stort solsejl over tilhørerne, og den blå himmel kan ses ude langs siderne og i solsejlets midte, hvor der dog i fordums tid (fra himmelrummet) hang en lampe, der kunne hejses op og ned.

Vi – de nye studerende på landbrugsstudiet – blev budt velkommen i det flotte auditorium og vi fik en prøveforelæsning af Sigurd ”forkarl”, som vi i spøg omtalte ham. Han kunne godt minde om en rigtig bondemand, hvad han også var, da han havde en gård, hvor han lavede sige egne små dyrkningsforsøg.

Efter udstedelse af diverse legitimation er den nye stud agro parat til at påbegynde landbrugsstudiet.

I det flotte auditorium modtog vi mange forelæsninger. Axel Tovborg holdt forelæsning i uorganisk kemi med demonstration, hvor det tit og ofte var noget der kunne sige BANG eller andre overraskende effekter. Kemiforelæsningerne var fælles for både de veterinær- og landbrugsstuderende, auditoriet var derfor helt fyldt og nogle måtte tage til takke med vinduekarmene.

uorganisk-kemi

Vores lærebog i uorganisk kemi af Niels Bjerrum – Tovborgs gamle læremester. – Et par interessante kemiske formler.

dimiteret-1973

Som afslutning på denne første del om studietiden på Landbohøjskolen viser jeg dette billede fra dimissionen i 1973 – altså den jyske ungersvend der så at sige kom ind med “fire toget” kunne nu kalde sig cand agro. Til højre på tredje trappetrin lige over Moesgaard og Pasgaard.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s