Ruth og Eva – cykletur i Jylland 1939

Ruth, Marias mor, havde i 1939 været på en tur ved sin skoleklasse til Norge. Efter hjemkomsten tog hun med sin storesøster Eva på en cykletur til Jylland. Hun beretter i sin dagbog om forløbet:

Lørdag. Far fulgte mig fra Løsserup til Audebo. Cyklede med god vind til Rørvig. Kom hertil kl. 3¼. Gik i vandet. Kl 4½ mødte jeg Eva ved færgelejet. Sejlede til Hundested, hvor vi ventede til kl. 18½. Med damper til Grenå. Lang sejltur, men stille. Kom kl 10½ på vandrehjemmet i Grenå. Famlede os frem til Køjerne. Sov –.

Rørvig – Hundested færgen. – Vandrehjemmet i Grenaa.

Søndag. Det viste sig, at være bare fruer vi havde sovet sammen med. Men de var rare. Drak morgenkaffe. Det styrtede ned, men så klarede det op. Vi cyklede i solskin og stiv kuling. Strengt. Hvil og middag i en grøft. Ebeltoft hyggelig, så det gamle rådhus. I vandet. Derfra til Fuglsølejren. Regn, storm. Der var god plads og en del højskolepiger- og drenge. Negerkys.

Frokost i en grøft.- Pigerne ved vandet.

Torvet i Ebeltoft med rådhuset. – Fuglsølejren. – Negerkys

Mandag. Det har småregnet næsten hele dagen. Havde sovet herligt i 10 timer. Startede kl. 9½. Vi spiste frokost kl. 12 i en grøft mens det regnede. Asede videre og troede aldrig at nå Århus. Men så skete miraklet. En lastbil spurgte om vi vilde køre med, og glade var vi. Så så vi Århus i regn, gjorde indkøb, tog tilbage til det flotte vandrehjem i Riisskov, og lavede mad: blomkål, pølser, kartofler. Mange vandrere. I en mægtig spisesal, spiste vi vor mad, og senere sang vi alle. Var i formiddags ude at se Kalø Slots ruin.

Velfortjent hvil. -Kalø slotsurin. – Udsigt fra Vandrehjemmet i Risskov.

Tirsdag. Eva satte mad på bordet. Jeg kørte efter mælk og rundstykker. Startede. Målet var ”Knudshule” i Tulstrup. Stik modvind. Skønt vi kun havde 30 km dertil ankom vi helt udmattede. Undervejs havde vi først set den Gamle By i Århus, hvorefter vi bandt tørklæderne godt fast om Hovederne og cyklede til Rønde. Her gjorde vi indkøb og fandt så et sted, hvor vi var nogenlunde i læ. Her spiste vi alt hvad vi havde, regnen strømmede ned, men vi gad ikke flytte os. Eva havde ikke engang regnfrakke på, hun lagde sig ned og sov. Nå, endelig fik vi lettet os og kom til Tulstrup. Det sidste stykke fulgtes vi med to ungersvende af en art. Det var meget koldt efter årstiden. Vi vilde ikke i vandet; men satte os ind i det lille køkken og spiste basser m.m. På et hængende hår fik vi sovepladser, for der var mange skolebørn.

Den “Gamle By” i Århus. – Knudshule vandrehjem.

Vi kom i snak med en fyr, som vi døbte ”Sørøveren”, fordi han havde bundet et rødt tørklæde om hovedet med snipper i nakken. Om halsen havde et andet tørklæde så en ternet bluse, et par korte bukser, korte ben, mægtige fødder. Øjnene så så sjove ud. Han fortalte: ”Ja, egentlig skulle jeg have været en tur til Frankrig, nå så skulle jeg have været til Tyskland. Det var der heller ikke råd til Norge-Sverige nej, nej. Jylland, lad gå. Jeg har da 2 kr. til færgen” Så har han hjulpet til i Knudhule for at tjene til opholdet der. Lidt efter, da Eva og jeg var kommet os af grin, kom to piger fra Åbenrå. Nete og Bente som vi havde set i Århus. Vi blev snart fortrolige med dem. Om aftenen sad vi og sang, mens skolebørnene undrende så til. Eva sov på en pind….

(Nu er der gået så lang tid og kladden er forsvundet.)

Men næste dag cyklede vi til Silkeborg, sejlede til Himmelbjerget, spiste masser af chokolade (det var den gang).

Silkeborg med hjuldamperen Hejlen der ligger klar. – Det karakteristiske Himmelbjerg set fra søside.

Næste dag var det min fødselsdag, 16 år, den blev fejret i Ermegaards og L.P.s telt i en lejr ved Sejs ved Silkeborgsøerne. Vi fik pølser og chokolade.

LP fortæller om historien til Ruths 40 års fødselsdag:

Jeg har sjældent været med til din fødselsdag på selve dagen. Undtagelser er nogle hvor vi har været sammen på forskellige steder i ferien. Der var f.eks. engang Lis og jeg lå i  telt ved Sejs ved Silkeborg, at du og Eva ankom på cykel, calypso i ansigterne af megen modvind, og netop på din fødselsdag. Det havde været en skrap modvind, men allerede dengang var du meget interesseret i at se gravhøje, slotte og andre seværdigheder, og trods modvind blev Eva slæbt med til det hele, noget mod sin vilje – hun var ulige mere interesseret i de smarte mandlige vandrefugle I mødte! Vi fejrede så din fødselsdag med varme pølser og cacao, og I nød hvile og læ i teltet.

Så blev det endelig fint vejr. Inden vi nåede Skanderborg. Et sted købte vi en skål hindbær, som vi bestrøede med sukker og spiste som jordbær. Sov på Odder Højskole.

LP sammen med Eva og Ruth – Ruths 16 års fødselsdag. – Billedet fra lejret er fra 1940, hvor Ruth og William besøgte Ermegaard og LP.

Besøgte næste morgen den Lille Ingeborg i Malling – sejlede fra Århus til Kalundborg. Snakkede med 2 amerikanerinder, som var på tur Europa rundt. De var lette at forstå. Kom hjem før de andre og hjalp med at flytte ind fra sommerhuset.

Odder Højskole. – “Lille” Ingeborg med Ejner og Jørgen.

3 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s