Marias moster Ermegaard og onkel – kaldet LP – boede under den tyske besættelse af Danmark i Esbjerg fra 1940-45. Rejsen til Esbjerg fra Holbæk, hvor Ruth – Marias mor – dengang boede var under besættelsen mere besværligt end i dag. Alligevel besøgte Ruth og hendes bror William Ermegaard og LP i Esbjerg. Historien her handler om deres besøg, hvor tyskerne om natten affyrede anti-luft-kanoner mod engelske fly.
Da vi skulle hente vores barnebarn til et weekendbesøg syntes vi, det kunne være interessant at se om huset, hvor Ermegaard og LP havde boet stod der endnu. Fra gamle breve og billeder vidste vi, hvordan huset så ud 5. maj 1945 og at adressen var Havnegade 69. Vi fandt nemt huset og da det var solidt bygget i funkis stil var det velbevaret, hvorimod nabohusene var revet ned og erstattede med nyere bygninger.
Funkis jernvinduerne er blevet erstattet med moderne vinduer – sikkert med termoruder, men ellers lignede Havnegade 69 (2017) sig selv fra 1945. Ermegaard og LP boede på første sal og der hænger Dannebrog ud fra altanen for at fejre befrielsen 5. maj 1945 fra den tyske besættelse (se historien om “Esbjerg – befrielsen 1945“).
Ermegaard skriver til Ruths fødselsdag 1942:
Hjertelig til lykke med fødselsdagen, som du vel fejrer i jordbær, det er jo højsæson, herovre når vi nok ikke at smage eet jordbær, de koster stadig 3.60 kr. pr. kg, så spis dig mæt inden du kommer herover.
Vi glæder os meget til at se dig herovre, hver gang vi gør en tur, som er smuk, tænker vi, det skal vi vise Ruth, du må endelig tage din 2-hjulede ven med. Her er ganske fredelig fra luften for tiden, vi har ingen Englændere haft i flere måneder, så din nattesøvn vil nok blive mindst lige så god som i Holbæk. Jeg skriver mindst, da man sover som en sten lige når man kommer herover i den stærke luft.
Ermegaard skriver, at der ikke har været Englændere i flere måneder – hvilket er en letterede omskrivning af der ikke har været Engelske overflyvninger og dermed ingen anti-luftsværnskanoner har været i aktion.
Både Ruth og broderen William kom på besøg og de sidder her på altanen, der vender ud mod havnen, og nyder solen. Ruth er blevet meget solbrændt.
Under et besøg hos Ermegaard i 1990 fortalte hun om de dramatiske år i Esbjerg.
Hun havde været ude selvom der var udgangsforbud, da hun var med i det kvindelige vagtværn. En gang da hun skulle hjem faldt der granatstykker ned lige for næsen af hende, mens hun trykkede sig ind i en opgang.
Da Ruth og William var på besøg i 1942 var der beskydning af engelske flyvere. Deres lejlighed havde store vinduer lige ud mod havnen, det var derfor ikke sikkert i stuen. Ruth og William lå i soveposer i stuen og de måtte åle sig hen over gulvet og ud i gangen, hvor der var en tyk sikkerhedsmur.
Det store vindue ud mod havnen. – Ermegaard med blomst ved indgangsdøren. – Ermegaard og LP hygger i stuen.
Ermegaard var kurer for modstandsbevægelsen, men blev nervøs af det farlige arbejde. Vidste ikke om hun kunne stole på dem hun skulle aflevere noget til. I historien om “Emrys bekymring ved befrielsen maj 1945” er beskrevet Ermegaard der passede lejligheden og blomsterne i lejligheden nederunder for en ven der var “gået under jorden”. Medens hun var i lejligheden kom Gestapo på besøg, men hun fik på elegant vis bortforklaret sagen og der skete ikke mere.
Emry Kølster – Ermegaards Far – beskriver i sine erindringer “Minder gennem småt halvfjerdsindstyve år, 1881-1957” om besøg hos Ermegaard og L.P. i Esbjerg.
Ikke så længe efter besættelsen flyttede L.P. og Ermegaard til Esbjerg, hvor først jeg og senere Mor besøgte dem. Alt for opløftende var disse besøg ikke, idet det myldrede med tyskere i byen og omegnen. Langs indførselsvejene fantes minefelter, som ikke fristede en til at strejfe om. Det gjaldt om at holde sig på kørebanerne.
Efter befrielsen sidder Ermegaard her fredeligt ved et minefelt. – Indsamlede miner efter befrielsen i 1945.
Ermegaard og jeg foretog dog en cykletur langs Hjertingbugten og gik i vandet der. Fanø var jo spærret, men nogle år før havde jeg været der med skolen, ligesom Mor og jeg i 1934 flottede os og løste hver et 8-dages kort til Statsbanerne, hvorved vi også var på Fanø. (Historien om denne tur kommer i en senere blog-post).
Sammenligning af facaden på Havnegade 69 – 5. maj 1945 og 2017.
Huset var meget smukt renoveret. – I stuen boede der læger og første sal-tv var tom eller også blev den anvendt af lægerne. – Meget flot renoveret opgang.
Stemningen efter befrielsen 5. maj 1945 i Esbjerg er her illustreret med LPs fotos.
henryhogh 
Er det ikke vidunderligt, at huset stadig står, og som det var for dig at høre historien om befrielse førstehånds. Diasshowet har ingen forklaring. Du er fantastisk land var gratis endelig !!
LikeLike