Der er mange traditioner knyttes til Fastelavn. Her Fastelavns mandag har jeg ”gravet” både i familiekrøniken og hukommelsen og fundet et par små historier/episoder. Hvordan Fastelavn blev fejret på Amager ca 1925 har Aage omtalt.

Ruth – Marias Mor – har beskrevet en lille episode fra hendes barndom i Holbæk (ca. 1930).

Fastelavn. Vi havde hørt, at man brugte at “rise” sine forældre op fastelavnssøndag med et fastelavnsris. Far havde skåret riskviste til os ude i en mose. Jeg husker ikke, om de var pyntet med noget, men senere lærte vi da at broncere risene. Denne fastelavn havde vi ikke noget ris, men så brugte vi Evas penalhus, som kunne deles, så en havde låget og den anden det nederste, og vi stod op og slog løs på Fars og Mors dyner. Det var meget tidligt, og vi blev ganske bestemt jaget i seng øjeblikkeligt.

 

Ruth og Eva står og griner forrest. For illustration har jeg taget et billede af min Fars penalhus, som stadig indeholder griffel og penneskaft samt et par kongepenne.  Et typisk hjemmelavet fastelavnsris.

Maria kan huske, hvordan hun og hendes tvillingbror Torben lavede deres egne faslelavnsris og nogle gange også deres egne masker. Ruth, deres Mor hjalp dem med at finde noget gammelt tøj. På billedet herunder er Torben (t.v.) udklædt som sørøver med firkantet maske og iklædt Mor Ruths ktttel, som hun brugte når hun støvede af. “Kineseren” i midten er en skolekammerat (Lasse Withander). Maria giver den som hollænderkone. I hånden har de hjemmelavede fastelavnsris og de er på vej hen til skolen til en fastelavnsfest.

Fra min egen barndom i Nyrup i 50-erne husker jeg hvordan vi lavede vores egne masker. En tom papæske hvor der havde været f.eks. ”Solgryn” kunne fint anvendes. Med bagsiden udad mærkede vi af hvor øjne, næse og munden var placeret.

 

Maskerne fra dengang er af gode grunde ikke bevaret. Jeg har derfor forsøgt at illustrere, hvordan en sådan maske kunne se ud. Jeg husker specielt en maske jeg havde lavet, hvor munden sad lidt skæv. Da mælkekusken Holger Lauritsen kom forbi skulle vi jo vise vores masker og han grinede så meget at han var lige ved at falde om. Den skæve mund mindede ham om en nabokone, som havde en lidt skæv mund og det syntes han var virkelig morsomt. Masken var nu ikke lavet for at efterligne nogen bestemt, noget sådant ville hverken Far og Mor have tilladt.

At ”slå katten af tønden” var ikke en tradition vi kendte til der langt ude på landet i Nyrup. Mine søstre og jeg nøjedes med at ”besøge” vores nærmeste naboer udklædt og med vores hjemmelavede masker. Her kunne man synge den kendte ”Fastelavn er mit navn ….”, men jeg tror vi var alt for generte til, at vi vovede overhovedet at synge eller sige noget.

Da de nærmeste naboer forventede besøg havde de bollerne klar og lunet på komfuret eller kakkelovnen.

Gerda, der er den ældste af os børn, kan specielt huske, at Eva (den næstældste) og Gerda fandt stor fornøjelse i at udklæde mig i deres pigetøj, hvilket jeg åbenbart fandt mig i (jeg må have været meget lille 🙂 ). Vi gik dernæst på besøg oppe ved vores naboer Kresten og Maren, der var meget gæstfrie. De nød rigtigt at få besøg af os og Maren, der var udlært bager, bagte boller der var meget anderledes end dem vi fik hjemme og det syntes vi naturligvis var meget eksotisk. Kresten spillede på banjo og sang og det nød vi meget.

Jeg husker engang at mine ældste søstre Gerda og Eva sikkert syntes de var blevet for ”gamle” til fastelavns-udklædning og derfor ikke kom ned til vores gamle nabo Stine, der boede i Vogterhuset. Det blev hun meget ked af og beklagede til Mor, som dagligt kom ned og så til hende. Hun havde haft bollerne klar og de lå lunede på kakkelovnen. Jeg tror vi i samlet flok d.v.s. jeg som lillebror sikkert bare fulgte med som det ”tynde øl”. Jeg turde sikkert ikke gå alene!!

 

Vogterhuset set vestfra. –   Bedstemor og Stine på vej fra visit hos vores nabo Poul Nielsen.

Bedstemors besøg af Stine til en hyggelig ”knaldtår” har jeg beskrevet i en tidligere blog-post ”Bedstemor fra Vaarst”.